Nationalflag - Brasiliens flag

Nationalflag  >  Brasiliens flag

Brasiliens flag

Republikken Brasiliens flag er grønt med en stor gul rombe i midten. I romben er der en blå cirkel med hvide stjerner i fem forskellige størrelser samt et hvidt bånd, der løber gennem cirklen med blå streger. I båndet står republikkens motto, Ordem e Progresso ("Orden og fremgang").

Hver af de 27 stjerner i den blå cirkel repræsenterer en delstat samt det føderale distrikt. Den sidste stjerne repræsenterer også de brasilianske besiddelser. Antallet af stjerner forøges (i princippet – ikke helt i praksis), når der oprettes nye stater (på samme måde som i USA's flag), hvorfor antallet er steget fra 21 til 27 stjerner ved republikkens grundlæggelse.

Det moderne flag blev officielt taget i brug den 19. november 1889. Udkastet blev lavet af Raimundo Teixeira Mendes med deltagelse af Miguel Lemos og Manuel Pereira Reis. Designet blev udført af Décio Vilares. Det nuværende flag er kun ændret ganske lidt i forhold til udgaven fra 19. november 1889.

Et tidligere flag designet af Republikanerne var inspireret af USA's flag. Dette flag har næsten ikke været i brug, bortset fra 15. november til 19. november 1889, men det blev grundlaget for delstaten Goiás' flag.

Stjerner og stjernebilleder i det brasilianske flag.

Nationalflag 
Brasiliens flag

Land - Brasilien

Brasilien (portugisisk: Brasil), officielt Den Føderative Republik Brasilien (República Federativa do Brasil), er det største land i både Syd- og Latinamerika. Hovedstaden er Brasília, mens de største byer er São Paulo og Rio de Janeiro. Med 8,5 millioner km 2 og 208 millioner indbyggere er Brasilien det 5. største og 6. folkerigeste land i verden. Brasilien er det største portugisisktalende land i verden. Brasilien, der grænser op til Atlanterhavet i øst, har en kystlinje på 7.491 km. Det grænser op til alle øvrige sydamerikanske lande, undtagen Chile og Ecuador, og dækker 47,3 % af kontinentets samlede areal. Brasiliens Amazonområde består af enorme regnskove, der er hjemsted for et utal af dyre- og plantearter, økosystemer og naturressourcer. Det gør Brasilien til et af kun 17 lande, der har en ekstremt høj grad af naturlig biodiversitet. Landets naturliv er af stor global interesse og debatteres jævnligt. Brasilien er navngivet efter det lokale brasiltræ.

Brasilien var beboet af adskillige indfødte stammer før 1500, hvor den opdagelsesrejsende Pedro Álvares Cabral på Portugals vegne gjorde krav på området. Brasilien forblev en portugisisk koloni frem til 1808, da rigets hovedstad blev flyttet fra Lissabon til Rio de Janeiro. I 1815 blev kolonien ved dannelsen af Det Forenede Kongerige Portugal, Brasilien og Algarve ophøjet til kongedømme. I 1822 opnåede Brasilien uafhængighed med grundlæggelsen af et konstitutionelt kejserrige. Ratificeringen af den første forfatning i 1824 førte til dannelsen af et tokammerparlament, den nuværende Nationalkongres. I 1889 blev Brasilien ved et militærkup omdannet til en præsidentiel republik. En totalitær militærjunta tog magten i 1964 og sad frem til 1985, hvor demokratiet blev genindført. Brasiliens nuværende forfatning fra 1988 definerer landet som en demokratisk forbundsrepublik bestående af 26 delstater, et forbundsdistrikt og 5.570 kommuner.
Kvarter (by) - Land  

  •  Argentina 
  •  Bolivia 
  •  Colombia 
  •  Fransk Guyana 
  •  Guyana 
  •  Paraguay 
  •  Peru 
  •  Surinam 
  •  Uruguay 
  •  Venezuela 

Sprog

Flag of Brazil (English)  Bandiera del Brasile (Italiano)  Vlag van Brazilië (Nederlands)  Drapeau du Brésil (Français)  Flagge Brasiliens (Deutsch)  Bandeira do Brasil (Português)  Флаг Бразилии (Русский)  Bandera de Brasil (Español)  Flaga Brazylii (Polski)  巴西国旗 (中文)  Brasiliens flagga (Svenska)  Drapelul Braziliei (Română)  ブラジルの国旗 (日本語)  Прапор Бразилії (Українська)  Национално знаме на Бразилия (Български)  브라질의 국기 (한국어)  Brasilian lippu (Suomi)  Bendera Brasil (Bahasa Indonesia)  Brazilijos vėliava (Lietuvių)  Brasiliens flag (Dansk)  Brazilská vlajka (Česky)  Brezilya bayrağı (Türkçe)  Застава Бразила (Српски / Srpski)  Brasiilia lipp (Eesti)  Vlajka Brazílie (Slovenčina)  Brazília zászlaja (Magyar)  Zastava Brazila (Hrvatski)  ธงชาติบราซิล (ไทย)  Zastava Brazilije (Slovenščina)  Brazīlijas karogs (Latviešu)  Σημαία της Βραζιλίας (Ελληνικά)  Quốc kỳ Brasil (Tiếng Việt) 
 mapnall@gmail.com