Kort (geografi) - Norðurland eystra (Norðurland Eystra)

Norðurland eystra (Norðurland Eystra)
Norðurland eystra er en af otte landsvæði, som er landsdele eller regioner på Island. Norðurland eystra er indelt i 16 kommuner (sveitarfélög), havde 2007 28.699 indbyggere og et areal på 21.968 km².

Islands nordligste beboede sted er øen Grímsey og på fastlandet bygden Hraunhafnartangi. Desuden hører den kun 90 m² store undervandsvulkan Kolbeinsey 35 km nordvest for Grimsey og 105 km fra fra den islandske nordkyst til regionen.

Landsdelens hovedby er skole- og kulturbyen Akureyri ved fjorden Eyjafjörður.

Området er præget af vulkanske aktiviteter som f. eks ved Námaskard ved Mývatn, hvor man siden 1977 har udnyttet den geotermiske energi ved hjælp af et elektricitetsværk.

I regionens lavland har der igennem århundreder boet mennesker, som levede af fiskeri og landbrug. I nyere tid har særlig de tyndt befolkede områder som mindre bygder og gårde måttet opgives, det gælder bl.a. området øst for Eyjafjörður og store områder på Melrakkaslétta og Langanes. Mange turister søger nu til de ensomt beliggende steder for at opleve roen og den særprægede natur.

Udviklingen af turisterhvervet i regionen bærer mange steder præg af historien, forskellige landbrugsmetoder, og hvad man kan opleve i naturen.

Den med sine ca. 17.000 indbyggere universitets- og fiskeriby Akureyri har mange museer, kirker og parker. I den sydvestlige del af byen, lidt højere end Akureyrarkirkja, ligger den botaniske have (Lystigarður Akureyrar) med ca. 6000 fremmede plantearter og ca. 400 indenlandske arter.

Uden for fjordene Eyjafjörður og Skjálfandi er det muligt at observere hvaler, og i Húsavík er der et hvalmuseum.

I Skagafjörður ligger de naturrige øer Málmey, Drangey og Lundey. Omkring fjorden er der mange hesteudlejere og firmaer, som organiserer rideture på de islandske heste, og der er gode muligheder for rafting på gletsjerflodene i Østdalen og Vestdalen,

I Siglufjörður, hvor fiskeri og fiskeindustri stadig udgør den økonomiske basis, er der et sildefiskerimuseum med minder fra sildefiskeriet i byens storhedstid i den første halvdel af det 20. århundrede, et fiskeri, der havde stor betydning for hele Islands udvikling. 
Kort (geografi) - Norðurland eystra (Norðurland Eystra)
Land - Island
Islands flag
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg. Landet har 364.260 indbyggere og et areal på 103.000 km², hvoraf landarealet udgør 100.250 km², hvilket gør det til Europas tyndest befolkede land. Landets hovedstad og største by er Reykjavík, der sammen med de omgivende områder i den sydvestlige del af landet er hjemsted for to tredjedele af landets befolkning.

Island er vulkansk og geotermisk aktivt. Det indre af landet består hovedsageligt af en højslette af sand og lava, bjerge og gletsjere, hvorfra en række gletsjerfloder løber mod havet gennem lavlandsområderne. Island opvarmes af Golfstrømmen og har et tempereret klima på trods af placeringen relativt højt mod nord lige op til den nordlige polarcirkel.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
ISK Islandske krónur (Icelandic króna) kr 0
ISO Sprog
DA Dansk (Danish language)
EN Engelsk (English language)
IS Islandsk (Icelandic language)
NO Norsk (Norwegian language)
SV Svensk (Swedish language)
DE Tysk (German language)
Kvarter (by) - Land  
Airport