Sprog - Engelsk (sprog)

Sprog  >  Engelsk

Engelsk (sprog)

Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand og flere andre steder. Det er officielt sprog i flere afrikanske lande og i Sydasien. Det er desuden det mest udbredte internationale sprog (dog talmæssigt overhalet af mandarin). Engelsk er det tredjemest talte modersmål i verden med ca. 360 millioner brugere i 2010, kun overgået af mandarin og spansk.

Det engelske sprog er tættest beslægtet med frisisk. Engelsk og frisisk hører til den vestgermanske gren af den germanske sprogfamilie ligesom nederlandsk (hollandsk), nedertysk (plattysk) og (høj)tysk.

Udviklingen af sproget begyndte i det 5. århundrede e.Kr. med anglernes og saksernes erobring af Britannien, efter at romerne havde rømmet landet. "Anglerne, sakserne og jyderne" (som stammerne blev kaldt ifølge den gamle engelske overlevering) kom fra nutidens Nordtyskland og nærmere bestemt Slesvig-Holsten og var dermed oprindeligt danskernes sydlige naboer på den jyske halvø.

I vikingetiden var engelsk under intens påvirkning fra nordisk, idet den østlige del af landet var under danske konger (Danelagen) og den nordlige del under norsk herredømme, og der blev indlånt adskillige ord, f.eks. window (oldeng. ēagþyrel, ēagduru) og they (oldeng. hī), og mange indfødte ord fik en mere nordisk udtale, f.eks. sister (oldeng. sweoster), give (oldeng. ġiefan; ġ = [j]), egg (oldeng. ǣġ).

Med normannernes erobring af England i 1066 blev fransk overklassens sprog i flere århundreder, og store dele af det germanske ordforråd blev udskiftet eller fortrængt til lavsproget. Franske låneord er f.eks. flower (fr. fleur), faith (fr. foi, ofr. feit), finish (fr. finir (finiss-)) pay (fr. payer), please (fr. plaisir).

Hvor oldengelsk havde et komplekst bøjningssystem lig det, man ser i nutidens islandsk, færøsk og tysk, var grammatikken allerede ved middelalderens slutning blevet reduceret omtrent til den nutidige tilstand. En vigtig årsag har været reduktionen af de tryksvage stavelser. De gamle endelser kom på den måde til at lyde mere eller mindre ens, og bøjningerne blev til sidst opgivet.

Land

Botswana

Botswana, officielt Republikken Botswana (setswana: Lefatshe la Botswana), er en indlandsstat i det sydlige Afrika. Indbyggerne omtaler sig selv som "batswana" (ental: "motswana"). Tidligere var landet det britiske protektorat Bechuanaland, men ved uafhængigheden 30. september 1966 tog det sit nuværende navn. Hovedstaden er Gaborone.

Botswana er et fladt land, som er domineret af Kalahari-ørkenen og savanner. Mod syd og sydøst grænser Botswana op til Sydafrika, mod vest og nord til Namibia og mod nordøst til Zimbabwe. Desuden har landet en meget kort grænse til Zambia mod nord nær Kazungula; denne grænse er ikke særlig præcist defineret, men følger på et kort stykke Zambezi-floden og er højst nogle få hundrede meter lang.

Cameroun

Cameroun, officielt Republikken Cameroun, er en enhedsstat i Vest- og Centralafrika. Landet grænser mod Nigeria i vest, Tchad i nordøst, Centralafrikanske Republik i øst, Ækvatorialguinea, Gabon og Republikken Congo i syd. Camerouns kyst ligger ved Bonnybugten, som er en del af Guineabugten og Atlanterhavet. Landet kaldes "Miniafrika" pga. sine geologiske og kulturelle forskelle. Landets natur består af strande, ørkener, bjerge, regnskove og savanner. Det højeste punkt er Mount Cameroon mod sydvest, og de største byer er Douala, Yaoundé og Garoua. Over 200 forskellige etniske og sproglige grupper hører hjemme i Cameroun. Landet er kendt for sin traditionelle musik, som især er makossa og bikutsi og for sit dygtige fodboldlandshold. Engelsk og fransk er de officielle sprog.

De første beboere i landets nuværende område var sao-civilisationen, der levede omkring Tchad-søen, og jæger- og samlerfolket baka i regnskoven mod sydøst. Portugisiske udforskere kom til området i det 15. århundrede og navngav det Rio dos Camarões, hvor navnet Cameroun stammer fra. Fulani-soldater grundlagde Adamawa-emiratet mod nord i det 19. århundrede, og forskellige etniske grupper mod vest og nordøst etablerede stærke høvdingesamfund og fon. Cameroun blev en tysk koloni i 1884. Efter 1. verdenskrig blev territoriet et mandatområde delt mellem franskmændene og briterne. Partiet Union des Populations du Cameroun kæmpede for landets uafhængighed, men blev forbudt i 1950'erne. Der blev ført krig mellem de franske og camerounske styrker indtil 1971. I 1960 blev Fransk Cameroun selvstændigt som Republikken Cameroun under præsident Ahmadou Ahidjo. Den sydlige del af Britisk Cameroun sluttede sig til det selvstændige land i 1961 og skabte dermed Den Føderale Republik Cameroun. Landet fik navnet Den Forenede Republik Cameroun i 1972 og Republikken Cameroun i 1984.

Etiopien

Etiopien, officielt Den Føderale Demokratiske Republik Etiopien (የኢትዮጵያ ፌዴራላዊ ዴሞክራሲያዊ ሪፐብሊክ ), er et land i Afrika. Landet har fire større floder: Den Blå Nil, Omo, Awash og Wabe Shebelle. Den Blå Nil udmunder i Middelhavet, de øvrige udmunder enten i søer eller opløses i ørkensandet.

Landet blev fra antikken og frem til 1941 kaldt Abessinien, men det tidligste historiske navn er stadig Etiopien (eller Æthiopien). Etiopien har aldrig været koloniseret af europæiske stater, og Kejserriget Etiopien varede fra ca. 1270 til det blev styrtet i 1974 af den marxistiske militærjunta Derg. Kristendommen kom til landet allerede på 300-tallet, og den etiopisk-ortodokse kirke omfatter 43 % af indbyggerne. 34 % af indbyggerne er muslimer.

Forenede Arabiske Republik

Forenede Arabiske Republik, forkortet FAR, var en union mellem Ægypten og Syrien i 1958-1961 samt den officielle betegnelse for Ægypten frem til 1971.

Sammenlægningen af Ægypten og Syrien var tænkt som et første skridt i oprettelsen af en panarabisk nation og er det mest bemærkelsesværdige forsøg på at sammenlægge arabiske stater.

Gambia

Gambia (en: The Gambia; officielt Republikken Gambia, en: Republic of The Gambia) er en republik i Vestafrika. Landet er med cirka 10.000 kvadratkilometer landareal (og 1.300 km² vand) det mindste på det afrikanske fastland, og det har cirka 1,7 millioner indbyggere. Landet strækker sig fra sin atlanterhavskyst i vest cirka 290 kilometer østpå ind i landet langs begge af den 1.130 kilometer lange Gambiaflods breder. Af Gambias 820 kilometer landegrænse består de 80 kilometer af kyst ud til Atlanterhavet i vest og er ellers omkranset af landegrænse til Senegal mod nord, øst og syd. Landets hovedstad hedder Banjul og havde i 2003 34.828 indbyggere. Det lave indbyggertal i hovedstaden skyldes, at denne er beliggende på en ganske lille ø, der dog er forbundet med fastlandet via broer. På fastlandet nær hovedstaden bor der flere hundrede tusinde.

Gambia var en britisk koloni indtil 1965, da landet blev selvstændigt.

Ghana

Ghana (tidligere Guldkysten), officielt Republikken Ghana, er et land i Vestafrika. Hovedstaden i Ghana er Accra. Landet grænser op til Elfenbenskysten mod vest, Burkina Faso mod nord, Togo mod øst og Atlanterhavet mod syd. Før kolonitiden bestod landet af en række kongedømmer. Handel med europæiske lande blomstrede op efter kontakt med portugiserne i det 15. århundrede. Briterne etablerede en kronkoloni i 1874 og kaldte området for Guldkysten.

Ghana opnåede selvstændighed i 1957. Indtil dette tidspunkt hed landet Guldkysten, men den første ting, man gjorde fra officielt hold, var at skifte navnet til Ghana; navnet stammer fra et stort afrikansk rige, der eksisterede ca. 1000 år tidligere nordvest for det nuværende Ghana, og samtidig blev landets nye flag og nationalvåben taget i anvendelse. Guldkysten var de tidligere kolonimagters navn for området.

Kenya

Kenya, officielt Republikken Kenya (Jamhuri Ya Kenya; Republic of Kenya), er et land i Østafrika. Grænselandene er Etiopien, Somalia, Sydsudan, Tanzania og Uganda. Det var tidligere engelske koloni ved navn Britisk Østafrika, som blev omdøbt til Kenya i 1919.

Kenya har fået sit navn efter den udslukkede vulkan Mount Kenya, som er landets højeste bjerg.

Lesotho

Kongeriget Lesotho er en stat i det sydlige Afrika. Landet har ingen adgang til havet, og er på alle sider omgivet af Sydafrika. Lesothos hovedstad hedder Maseru. Landet hed tidligere Basutoland, og er medlem af Commonwealth of Nations. Navnet Le-sotho kan omtrentligt oversættes til "det sotho-talende folks land".

De tidligste indbyggere i området var khoisanske jæger-samlere. De blev overvejende erstattet af bantu-talende stammer under bantu-folkevandringen. Nutidens Lesotho opstod som en samlet stat under en øverste høvding i 1822, og blev anerkendt af Storbritannien den 13. december 1843.

Liberia

Liberia (officielt: Republikken Liberia) er et land beliggende i den vestlige del af Afrika.

Landet blev grundlagt af frigivne slaver, der slog sig ned i området omkring 1822. Landet blev i 1847 en uafhængig republik.

Libyen

Libyen (arabisk: ليبيا, Lībīya, italiensk: Libia), officielt Staten Libyen (arabisk: دولة ليبيا, Dawlat Lībīya) er et land i Nordafrika. Det ligger med middelhavskysten i nord, og grænser mod Egypten i øst, Sudan i sydøst, Tchad og Niger i syd, og Algeriet og Tunesien i vest. Libyen er med sine 1,8 millioner km² Afrikas fjerdestørste land målt i areal, og det 16. største i verden. Af Libyens 5,7 millioner indbyggere bor 1,7 millioner i hovedstaden Tripoli. Landet er traditionelt inddelt i Tripolitania, Fezzan og Cyrenaika.

Libyen har tredjestørste BNP (KKP) pr. indbygger i Afrika, kun Seychellerne og Sydafrika har højere. En vigtig årsag til dette er landets store oliereserver og lave befolkningstal.

Mauritius

Mauritius (Maurice; Mauritiansk-kreolsk; Repiblik Moris, officielt: Republikken Mauritius) er en østat, der ligger 900 km øst for Madagaskar. Øen, der regnes med til Afrika, har et areal på ca. 1900 km². Store dele af øen er dækket af grønne sukkerrørsplantager i okkerrød jord. Hovedstaden og den største by i Mauritius er Port Louis.

Mauritius er også almindeligt kendt som Maurice og Île Maurice på fransk og Moris på mauritiansk-kreolsk.

Namibia

Namibia er et land, der ligger i den sydligste del af Afrika. Det har grænse med Angola, Zambia, Botswana og Sydafrika.

Namibia var tidligere kendt som Tysk Sydvestafrika og var en af de tyske kolonier på det afrikanske kontinent. Efter at tyske kolonister var kommet til Namibia i slutningen af 1800-tallet, var gnidningerne mellem tyskerne og specielt Hererofolket eskaleret, og den tyske udnyttelse af hereroerne, et nomadefolk med store kvægflokke, som vandrede rundt mellem Angola og det nuværende Namibia for at finde græsningsarealer, resulterede i 1904 i, at hereroerne gjorde voldeligt oprør. De første par dage af oprøret blev mere end 150 tyskere dræbt. Typisk for oprøret var, at hereroerne gik uden om hollændere, briter og missionærhuse. De gik kun specifikt efter tyskere. Efter at tyskerne havde fået en mindre hær sendt hjemme fra Tyskland, begyndte de at trænge hereroerne tilbage. De ca. 6000 soldater var under ledelse af den hårde generalløjtnant von Trotha. Ved "slaget ved Waterberg" i 1905 blev de resterende stammekrigere og deres familier omringet af de ca. 2000 tyske kommandosoldater, som deltog i slaget. Selv om der var et størrelsesforhold mellem de to hære på 3:1 til hereroernes fordel, lykkedes det tyskerne at presse dem ud i ørkenen bag plateauet. Von Trotha lagde ved starten af slaget en jernring om plateauet, men undlod at lukke ringen, så der var en flugtmulighed ud i ørkenen. Da hereroerne var flygtet, blev tyske tropper sendt ud for at forgifte vandhuller og dræbe de overlevende, der måtte være tilbage. Den hårde tørstende rejse gennem ørkenen udryddede næsten hererofolket, som til sidst nåede ind på britisk territorium, hvor de fik asyl mod ikke at fortsætte kampen.

Nigeria

Nigeria, officielt Forbundsrepublikken Nigeria (Federal Republic of Nigeria), er et land i Afrika. Efter 15 års militærstyre blev vinderen af præsidentvalget i februar 1999 Olusegun Obasanjo indsat i sit embede den 29. maj 1999. Præsidenten har siden været i stand til at bevare demokratiet. Landets største by er Lagos (21 mio. indb.).

Nigeria ligger nord for Guineabugten, i den centrale del af Vestafrika. Hovedparten af befolkningen og dermed også de største byer befinder sig i den sydlige del af landet. Den sydlige del af Nigeria består af lavland med tropisk klima, rimeligt meget nedbør og regnskov. Den nordlige halvdelen af landet består af højland og tørre savanneområder. Saharas ørkenområder strækker sig ind i den nordlige del af Nigeria.

Rwanda

Rwanda (officielt: Republikken Rwanda) er et land i det centrale Afrika. Det grænser op mod Den demokratiske republik Congo, Uganda, Tanzania og Burundi.


Sankt Helena

Sankt Helena er en ø i Sydatlanten. Den er tilknyttet Storbritannien som oversøisk territorium.

Territoriet omfatter udover øen Sankt Helena de to øer Ascension og Tristan da Cunha.

Seychellerne

Seychellerne (engelsk: Seychelles; fransk: Seychelles; seselwa: Sesel), officielt Republikken Seychellerne (engelsk: Republic of Seychelles; fransk: République des Seychelles; seselwa: Repiblik Sesel) er en østat, som ligger øst ud for det afrikanske fastland i det Indiske Ocean ud for Tanzanias kyst og nord for Madagaskar. Hovedøen er Mahé med hovedstaden Victoria, den næststørste ø er Praslin.

Vigtige eksportvarer er tunfisk, rejer og kanel. Vigtige importvarer er diverse madvarer, tobak, olie og kemikalier. Vigtige handelspartnere er Singapore, Storbritannien og Yemen.

Sierra Leone

Sierra Leone er et land i Vestafrika og ligger ud til Atlanterhavet. Sierra Leone grænser til Liberia og Guinea. Hovedstaden hedder Freetown.

Den skrevne historie om Sierra Leone begynder i 1462, da den portugisiske opdagelsesrejsende Pedro de Cintra navngav landet "Løvebjergene". Europæerne brugte landet som en ressource for slaver, men i 1787 blev Freetown grundlagt som en by for tidligere slaver, der boede i London.

Somalia

Somalia (Soomaaliya; الصومال, ) er et afrikansk land beliggende på Afrikas Horn, kontinentets østligste punkt. Landet ligger mellem 12 grader nordlig og 1 grad sydlig bredde mellem 41 og 51 grader østlig længde. Landet er så præget af borgerkrig, at landet er i opløsning og kun eksisterer de jure. Der er ingen samlet regering eller andre fungerende statsorganer. Det nordvestlige område Somaliland har derimod i praksis fungereret som selvstændig og forholdsvis stabil stat siden 1991, selvom det ikke er internationalt anerkendt som sådan. Det nordøstlige område Puntland erklærede sig en del af den fremtidige føderation af Somalia.

Siden 2006 har der været borgerkrig i landet mellem Rådet af Islamiske Domstole og krigsherrer støttet af etiopiske tropper og amerikanske økonomiske midler. I starten af 2007 blev de islamiske domstole slået tilbage, og hovedstaden og det meste af landet kontrolleres af den midlertidige regering. Islamistiske grupper fortsætter dog kampene i form af guerillakrigsførelse.

Sudan

Sudan er et land i Afrika og en tidligere engelsk koloni. Nabolandene er Egypten, Libyen, Tchad, Etiopien, Eritrea, Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik.

Sudan blev uafhængigt af Storbritannien i 1956 og har siden været medlem af FN. Militære regimer, som favoriserer islamisk orienterede regeringer har siden landet blev selvstændigt, domineret landets indenrigspolitik. Bortset fra perioden 1972-1982, har landet været hærget af borgerkrig siden den gang, og Sudan har den ret kedelige rekord at have haft krig i længst tid på det afrikanske kontinent. Konflikten har sit udgangspunkt i det muslimske nordlige Sudans økonomiske, politiske og sociale undertrykkelse af kristne og afrikanske grupperinger i det sydlige Sudan. En fredsaftale mellem de stridende parter blev indgået den 9. januar 2005. Som et resultat af fredsaftalen afholdtes den 9. januar 2011 en folkeafstemning om, hvorvidt Sydsudan skulle være selvstændigt. Da et stort flertal stemte for uafhængighed, løsrev Sydsudan sig fra Sudan pr. 9. juli 2011.

Swaziland

Kongeriget Swaziland er en stat i det sydlige Afrika uden adgang til havet på den østlige side af Drakensberg-bjergene mellem Sydafrika mod vest og Mozambique mod øst. Landet er opkaldt efter swazierne, en bantustamme. Hovedstaden hedder Mbabane. Swaziland har verdens laveste gennemsnitlige forventede levetid på 31,99 år.


Sydafrika

hovedstad = Pretoria (admistrativt)

Kapstaden (lovgivende)

Sydsudan

Sydsudan, officielt Republikken Sydsudan, er en indlandsstat i det nordøstlige Afrika, der fik sin uafhængighed fra Sudan pr. 9. juli 2011. Det har historisk været uafhængigt, og som et resultat af den 2. sudanske borgerkrig vandt det status som autonom region 9. juli 2005. Fra den 9. januar 2011 og en uge frem blev der afholdt en folkeafstemning om fuldstændig uafhængighed fra regeringen i Khartoum. Resultatet af denne afstemning blev 98,83 % for løsrivelse. Den 9. juli 2011 blev de selvstyrende områder adskilt helt fra Sudan, og en ny, uafhængig, selvstændig stat skabtes med præsident Salva Kiir Mayardit som det første statsoverhoved. Sydsudans hovedstad er Juba. Nabolandene er Sudan, Etiopien, Kenya, Uganda, Den Demokratiske Republik Congo og Den Centralafrikanske Republik. 14. juli 2011 blev Sydsudan optaget i FN som medlemsland nummer 193.

Der er ikke mange skrevne kilder til tidlig sydsudanesisk historie, men ifølge de mundtlige overleveringer var Sydsudan befolket af nomadefolk, indtil nilfolkene (dinka-, nuer- og shillukfolket) slog sig ned i Sydsudan omkring det niende århundrede.

Tanzania

Tanzania, officielt Den Forenede Republik Tanzania (Jamhuri ya Muungano wa Tanzania), er en demokratisk forbundsrepublik beliggende ved Afrikas østkyst. Republikken blev etableret i 1964, da Tanganyika og Zanzibar indgik en politisk forening og fik fælles forfatning. Tanzania grænser op mod Kenya, Uganda, Rwanda, Burundi, Den Demokratiske Republik Congo, Zambia, Malawi og Mozambique samt til Det Indiske Ocean.

Fra 1880'erne til 1919 indgik Tanganyika (fastlandsdelen) i den tyske koloni Tysk Østafrika. Efter det tyske nederlag i 1. verdenskrig blev området overdraget til Storbritannien, hvor det forblev til uafhængigheden i 1961.

Uganda

Uganda (officielt Republikken Uganda) er en indlandsstat i det østlige Centralafrika. Landet støder mod sydøst op til Victoriasøen, mod øst til Kenya og mod nord til Sydsudan. Mod vest er der grænse til Den Demokratiske Republik Congo samt Rwanda, og endelig ligger Tanzania mod syd.

Uganda er en del af Østafrika, som traditionelt består af to regioner, som geografisk og historisk i mange henseender hænger sammen: det traditionelle Britisk Østafrika, som består af Kenya, Tanzania og Uganda, og Afrikas horn, som består af Somalia, Djibouti, Eritrea og Etiopien.

Zambia

Zambia (tidligere Nordrhodesia) er et land i Afrika. Mod nord grænser Zambia op til den Demokratiske Republik Congo og Tanzania, mod øst til Malawi og Mozambique, mod syd til Zimbabwe, Botswana og Namibia og mod vest til Angola. Administrativt er Zambia opdelt i ni provinser (Luapula, Nordlige, Østlige, Lusaka, Sydlige, Vestlige, Nordvestlige, Kobberbæltet og Centrale), der igen er opdelt i tilsammen 61 distrikter. Landet har sit navn fra floden Zambezi, der afgrænser landet mod syd.

Zambia er et multietnisk samfund med 73 forskellige stammer med syv hovedsprog: bemba, kaonde, lozi, lunda, luvale, nyanja og tonga.

South Georgia og South Sandwich Islands

South Georgia og South Sandwich Islands Georgias del Sur y Sandwich del Sur) er to britiske oversøiske territorier, som Argentina gør krav på. Øerne administreres fra Falklandsøerne.

Består af South Georgia-øen, Shag Rocks, Black Rock, Clerke Rocks og Bird Island.

Bahrain

Bahrain (officielt: Kongedømmet Bahrain; البحرين, ) er et land på Den Arabiske Halvø ved Den Persiske Bugt, der består af en gruppe øer mellem Saudi-Arabien og Qatar.

Dets areal er med 665 km² på størrelse med Falster.

Bangladesh

Bangladesh, officielt Folkerepublikken Bangladesh (গণপ্রজাতন্ত্রী বাংলাদেশ; ), er et land i Sydasien. Før 1971 hed det Østpakistan. Grænselandene er Indien mod vest, nord og øst og Myanmar mod øst. Mod syd ligger det Indiske Ocean. Landarealet er 130.170 km², hvilket omtrent er på størrelse med Englands landareal og omtrent tre gange større end Danmarks.

Bangladesh er et forholdsvist nyt land, der har haft en turbulent levetid med diktatur og siden 1992 demokrati. Indtil 1947 var landet en del af det engelske koloniherredømme. Efter englændernes tilbagetrækning blev Indien delt op i det hinduistiske Indien og det muslimske Pakistan. Bangladesh var det daværende Østpakistan, mens det, der i dag kendes som Pakistan, kaldtes Vestpakistan. Bangladesh erklærede sig uafhængigt af Pakistan i 1971, hvilket udløste Bangladeshkrigen, hvorefter landet efter intervention fra Indien opnåede uafhængighed og status som selvstændig stat.

Brunei

Sultanatet Brunei, også kaldet Brunei Darussalam, er et olierigt land beliggende på øen Borneo i Sydøstasien. Bortset fra kystlinjen mod det Sydkinesiske Hav er landet helt omgivet af det østlige Malaysia.

I 1929 blev der fundet olie og naturgas i Brunei. Det er i dag grundlaget for det lille land, hvor olieproduktion varetages af Brunei Shell Petroleum. Det har medført at landet i dag er et af de rigeste i Asien.

Cambodja

Cambodja, officielt Kongeriget Cambodja (khmer: ព្រះរាជាណាចក្រកម្ពុជា, Preah Réachéanachâkr Kâmpuchea) er et land i Sydøstasien. Det grænser til Thailand i vest og nordvest, Laos i nord, Vietnam i øst og sydøst, og Siambugten i syd. Cambodja dækker et areal på , og har en befolkning på cirka 14,8 millioner. Hovedstad er Phnom Penh.

Cambodja er et konstitutionelt monarki og kongen, Norodom Sihamoni, har siddet på tronen siden 2004. Landets økonomiske, industrielle, kommercielle og kulturelle center er Phnom Penh, mens andre større byer er Siem Reap (lige ved Angkor Wat), Battambang og Sihanoukville.

Christmas Island

Christmas Island ligger i det Indiske Ocean og skal ikke forveksles med Christmas Island (Stillehavet).

Øen er et ikke-selvstyrende territorium under Australien 2360 km NV for Perth og 500 km syd for Jakarta, Indonesien. Der bor 1.500 personer som primært bor på den nordlige del i byerne Settlement, Silver City, Kampong, Poon Saan og Drumsite. Hovedstaden er Flying Fish Cove og den australske regering udpegede i 2003 Evan Williams, som øens administrator. Øen har en forsamling bestående af 9 medlemmer, der mødes hvert andet år. Der findes ingen politiske partier.

Cocosøerne

Øerne]] befinder sig i det Indiske Ocean, omtrent halvvejs mellem Australien og Sri Lanka. Ved folketællingen i 2016 havde Cocosøerne 544 indbyggere.
Nærmeste landområde er dog Indonesien.


Det Britiske Territorium i Det Indiske Ocean




Filippinerne

Filippinerne, officielt Republikken Filippinerne, er en østat i Asien, samt medlem af ASEAN. Landet var under spansk herredømme 333 år, i perioden 1565 – 1898, derefter under amerikansk herredømme i 48 år, indtil 1946. Det er sammen med Østtimor og Sydkorea et af de tre asiatiske lande, som har kristendom som dominerende religion. Sammen med den spanske og amerikanske indflydelse har dette gjort Filippinerne til et af Asiens mest vestligt orienterede lande.

Fund af menneskelige fossiler viser, at Filippinerne har været beboet i flere tusinde år. Den oprindelige befolkning, som kaldes Negritos eller Aetas, ser ud til at have krydset præhistoriske landbroer og derefter bosat sig i skovområderne. Omkring det 11. århundrede begyndte nye befolkningsgrupper at komme til fra Malaysia, Indonesien, Indokina og Taiwan. Den oprindelige befolkning blev presset ind i det indre af landet eller absorberet gennem blandingsægteskaber.

Forenede Arabiske Emirater

Forenede Arabiske Emirater (دولة الإمارات العربية المتحدة,. Den engelsk forkortelse: UAE står for United Arab Emirates). FAE er et olierigt ørkenland på den sydøstlige del af den Arabiske Halvø. Landet er en føderation af syv emirater: Abu Dhabi, Ajman, Dubai, Fujairah, Ras Al Khaimah, Sharjah og Umm Al Quwain. Hovedstaden er Abu Dhabi, mens Dubai er den største by. Det grænser op til Oman, Saudi-Arabien og Qatar. De Forenede Arabiske Emirater er en del af Mellemøsten.

For 200 år siden var områder ørken med Piratkysten pga. de mange organiserede sørøverier. Alle var fattige, til der blev fundet olie. De Forenede Emirater gik fra næsten at være et U-land til at være det rigeste muslimske land.

Hongkong

Hongkong (香港) er en særlig administrativ region ved det Østkinesiske Hav i det sydlige Kina med grænse til den kinesiske provins Guangdong. Hongkong, der var britisk, bestod oprindeligt udelukkende af øen Hongkong og den over for liggende halvø Kowloon samt en enkelt mindre ø. Efter en periode viste området sig at være for begrænset, og Storbritannien indgik en lejeaftale med Kina om et større landområde nord for Kowloon samt en række omkringliggende øer. Disse lejede områder blev betegnet New Territories. Byen Hongkong ligger på Hongkongøens nordside, hvor det smalle stræde mellem Hongkongøen og Kowloon udgør de ideelle naturmæssige betingelser for havnen Victoria Harbour.

Hongkong, som fra 26. januar 1841 var britisk kronkoloni, blev overdraget til Kina i 1997, og har i dag begrænset selvstyre under den kinesiske regering. Hongkongs indbyggertal ligger på omkring syv millioner, og landarealet er cirka 1.100 kvadratkilometer. Verdens tættest befolkede lokalitet, Mong Kok, ligger i Hongkong.

Indien

Indien, officielt Republikken Indien (भारत गणराज्य ( IAST : Bhārat Gaṇarājya); Republic of India), er en suveræn stat, der er beliggende i den sydlige del af Asien og udgør hovedparten af det indiske subkontinent. Grænselandene er Pakistan, Kina, Nepal, Bhutan, Bangladesh og Myanmar. Landet har søgrænser til Maldiverne, Sri Lanka og Indonesien. Indien har ligeledes en omdiskuteret grænse til Afghanistan.

Landet har det næsthøjeste antal indbyggere i verden og er det største demokrati med mere end 1 milliard mennesker og flere end 100 forskellige sprog. Den indiske økonomi er den fjerdestørste i verden set i forhold til købekraften.

Indonesien

Indonesien, officielt Republikken Indonesien (Republik Indonesia), er et land i Sydøstasien, der består af de seks hovedøer Sumatra, Java, Sulawesi, Bali, Kalimantan (den indonesiske del af Borneo) og Irian Jaya (den indonesiske del af Ny Guinea), samt 13.677 mindre øer. Omkring 3.000 af øerne er beboede og strækker sig over et vulkansk område på 1.904.569 km². Indonesien er verdens største øgruppe. Landet er medlem af ASEAN.

Landet dækker kun 1,3 pct. af Jordens overflade, men udgør en region med meget stor naturlig variation inden for flora og fauna. 10% af Jordens blomstrende planter, 17% af dens fugle, 12% af dens pattedyr og 16% af dens reptiler og padder findes repræsenteret i Indonesien.

Israel

Israel (hebraisk:, ; إسرائيل, ) officielt Staten Israel (hebraisk: , ; دَوْلَةْ إِسْرَائِيل, ) er et land i Mellemøsten beliggende i den sydøstlige ende af Middelhavet. Landet grænser op til Libanon mod nord, til Syrien og Jordan mod øst og til Egypten mod sydvest og består af et geografisk varieret landskab inden for det relativt begrænsede landområde. Vestbredden og Gazastriben er tilstødende områder, som Israel har besat siden Seksdageskrigen. Med et indbyggertal på omkring 8,6 millioner, hvor hovedparten er jøder, er Israel den eneste stat i verden med en jødisk majoritet. Som en kulturel og religiøs smeltegryde er det også et hjemsted for arabiske muslimer, arabiske kristne, drusere, samaritanere og flere andre religiøse og etniske minoriteter. Jerusalem er landets hovedstad, og der har regeringen sæde. International konsensus er dog, at Jerusalems status endnu ikke er besluttet. De Forenede Nationers afstemning i 1947 om delingsplanen for Palæstina fastslog, at Jerusalem skulle være et "corpus separatum", under international overvågning. Denne afstemning er ikke blevet sat ud af kraft ved en ny afgørelse i FN.

Det nutidige Israels ideologiske retfærdiggørelse findes til dels i Bibelens beskrivelser af Israels land, i den europæiske antisemitisme og jødeforfølgelser, såvel som i zionismen der var en reaktion på jødernes forfærdelige vilkår i Europa. Hertil kommer den lange række af begivenheder, der siden statens grundlæggelse er indtruffet i kølvandet på konflikten mellem FN-charteret af 1947, staten Israel samt Israels relationer til nabostaterne. Efter 1. verdenskrig godkendte Folkeforbundet Palæstinamandatet med hensigt at oprette et "nationalt hjem for det jødiske folk". I 1947 godkendte FN opdelingen af Palæstinamandatet i to stater: en jødisk og en arabisk. Den arabiske liga afslog promte planen, men den 14. maj 1948 erklærede Israel sin uafhængighed. Israels sejr i den følgende uafhængighedskrig som de arabiske lande indledte blot dagen efter den nye nation havde udråbt sig som uafhængig, medførte en udvidelse af den jødiske stats grænser i forhold til FN's anbefalede delingsplan, som araberne altså havde afslået. Siden da har adskillige arabiske lande krævet Israel afviklet, og jøderne "kastet i havet". Dette har resulteret i flere større krige og årtier med vold og uroligheder. Siden etableringen har Israels grænser og tilmed statens eksistensberettigelse været et omdiskuteret tema, selv om Israel har underskrevet fredsaftaler med Egypten og Jordan, og til trods for den fortsatte indsats for at nå frem til en permanent overenskomst mellem israelerne og palæstinenserne.

Jordan

Jordan (الأردن) er et land i Mellemøsten øst for Jordanfloden. Landet ligger mellem Syrien, Irak, Saudi-Arabien, Israel og Vestbredden.

Jordan er et monarki med en stærk kongemagt. Kong Abdullah II tilhører den hashemitiske kongeslægt, der betragter sig som efterkommere af profeten Muhammed.

Kuwait

Kuwait (دولة الكويت; Dawlat al-Kuwait, officielt Staten Kuwait - i ældre danske kilder også benævnt Koweit) er et land i Mellemøsten, der ligger ved den Persiske Bugt mellem Irak og Saudi-Arabien. Udover ørken er der enorme olieressourcer i landet.

Kuwait befinder sig i nordøsthjørnet af Den arabiske halvø og er arealmæssigt et af de mindste lande i verden. Landet ligger mellem breddegraderne 28° og 31° N, og længdegraderne 46° og 49° Ø. Den flade arabiske ørken dækker størstedelen af Kuwait. Landet ligger generelt lavt, med det højeste punkt 306 meter over havet. Landet har ni øer, af disse er kun Failakaøen beboet. Med et areal på 860 km² er Bubiyanøen den største ø i Kuwait og er forbundet med resten af landet med en 2.380 m lang bro. Landområdet er dyrkbart og spredt vegetation findes langs den 499 km lange kystlinje. Kuwait by ligger i Kuwaitbugten, en naturlig dybvandshavn.

Laos

Laos (laotisk: ປະເທດລາວ, Pa Thēt Lāo; officielt Demokratiske Folkerepublik Laos, laotisk: ສາທາລະນະລັດ ປະຊາທິປະໄຕ ປະຊາຊົນລາວ, Sathalanalat Paxathipatai Paxaxon Lao) er en stat i Sydøstasien og medlem af ASEAN, der grænser til Vietnam, Cambodja, Thailand, Myanmar og Folkerepublikken Kina. anslås det at der bor 6.758.353 indbyggere i Laos. Hovedstaden er Vientiane (Viangchan), der anslåes at have (2013) indbyggere.

Landets økonomi er mestendels præget af landbrug, industri bidrager til bruttonationalproduktet med omtrent 22% og servicesektoren med omtrent 25%.

Libanon

Libanon (arabisk: لبنان Libnān eller Lubnān), officielt Republikken Libanon (arabisk: al-Jumhūrīyah al-Lubnānīyah), er en suveræn stat i Vestasien. Libanon omfatter et areal på 10.452 km 2 og har ca. 3,8 mio. indbyggere. Landet har kystlinje til Middelhavet og grænser op til Syrien mod nord og øst og Israel mod sydvest. Trods sin forholdsvis ringe udstrækning er landskabet yderst sammensat og består af fire hovedområder: kysten, et bjergbælte nær kysten, Bekaa-dalen samt Antilibanon-bjergkæden og Hermonbjerget ved grænsen mod Syrien. Langs kysten er en smal stribe frugtbart lavland. Klimaet varierer fra subtropisk klima med varme somre og milde, regnfulde vintre ved kysten til meget tørkepræget inde i landet.

Landet gennemgik en blodig og ødelæggende borgerkrig fra 1975-1990. Borgerkrigen skønnes at have krævet ca. 150.000 døde. Flere nabolande, blandt andet Syrien og Israel, var indblandet i den årelange konflikt. Israel invaderede det sydlige Libanon og rømmede først området i 2000. I de følgende år var Sydlibanon præget af sporadiske sammenstød mellem Israel og Hizbollah i det omstridte Shebaa Farms område, som af Libanon hævdes at være besat libanesisk territorium, og ikke syrisk territorium, som hævdet af Israel og FN. Fra 1976 til 2005 havde Syrien reelt besat store dele af landet. Efter borgerkrigen fulgte et par rolige år, men efter drabet på den tidligere premierminister Rafik Hariri i februar 2005 var der uro i Libanon med flere massedemonstrationer rettet mod de syriske styrkers tilstedeværelse, og Syrien blev efter internationalt pres tvunget til at trække sine 14.000 soldater ud af landet. De sidste soldater forlod landet den 26. april 2005.

Malaysia

Malaysia er et land i Sydøstasien, der er delt i en vestlig del på den malaysiske halvø og en østlig del på øen Borneo. På fastlandet grænser Malaysia til Thailand i nord og bystaten Singapore i syd. På Borneo grænser Malaysia til Brunei i nord og Indonesien i syd. Malaysias største by og hovedstad er Kuala Lumpur, der ligger nordvest på fastlandet. Lige syd for Kuala Lumpur ligger den administrative hovedstad Putrajaya. Malaysia er medlem af ASEAN.

Malaysia er en forholdsvis ung stat, der først fik sin endelige udstrækning i 1965, efter at Singapore trak sig ud. Staten blev grundlagt ved en sammenslutning af flere tidligere britiske besiddelser, foreløbigt i 1957 og endeligt i 1963. Formelt er Malaysia et føderalt, konstitutionelt valgmonarki, der består af tretten delstater og tre føderale territorier baserede på historiske, malaysiske kongedømmer. Kongemagten indehaves af de ledende fyrstefamilier efter et rotationsprincip.

Maldiverne

Republikken Maldiverne er et land i det Indiske Ocean sydvest for Indien. Det består af en gruppe atoller.

Efter en langvarig periode uden reelt fungerende politiske partier, besluttede Maldivernes parlament enstemmigt den 2. juni 2005 at tillade politiske partier. Umiddelbart efter indleverede Maldivian Democratic Party deres ansøgning. Partiet havde sammen med andre demokratiske kræfter udøvet et voldsomt pres mod den siddende regering, ledet af præsident Maumoon Abdul Gayoom, der havde siddet ved magten siden 1978. Ved det efterfølgende præsidentvalg i oktober 2008 vandt oppositionskandidaten fra Maldivian Democratic Party, den tidligere samvittighedsfange og politiske aktivist Mohamed Nasheed, og han blev indsat i embedet 11. november 2008.

Nepal

Nepal, (nəˈpɑːl, नेपाल; officielt indtil 15. januar 2008 Kongeriget Nepal) er et land der ligger mellem Indien i øst, vest og syd og Kina (Tibet) mod nord. Fra den 15. januar blev kong Gyanendra frataget hovedparten af sine beføjelser og premierminister Girija Prasad Koirala udpeget til officiel statsleder. Et nyvalgt parlament afskaffede monarkiet den 28. maj og erklærede Nepal for en republik. Ram Baran Yadav fra Nepali Congress er den 21. juli 2008 valgt til Nepals første præsident. Nepal råder over flere forskellige religioner men de førende er Hinduisme og Buddhisme. Mere end 80% af nepaleserne er hinduer, hvilket er en højere procentdel end indiske hinduer. Ca. 15% af befolkningen er buddhister.

Verdens højeste bjerg, Mount Everest, lokalt kendt som Sagarmatha, ligger på grænsen mellem Nepal og Kina. Landets største byer er Katmandu, Lalitpur (Patan), Pokhara, Biratnagar, Birganj, Nepalganj, Mahendranagar, Butwal, Bharatpur, Hetauda, Dharan, Janakpur og Bhaktapur. Hovedstaden Kathmandu ligger sammen med Lalitpur, Bhaktapur, Thimi og Kirtipur i Katmandudalen. Pokhara fungerer som udgangspunkt for ture i regionen omkring Annapurna, verdens 10. højeste bjerg. Ti af de 16 højeste bjerge i verden ligger i Nepal.

Oman

Oman (عمان,, officielt: Sultanatet Oman) er et land beliggende i det østlige hjørne af den Arabiske Halvø. Oman grænser til de Forenede Arabiske Emirater i nordvest, Saudi-Arabien i vest og Yemen i sydvest og har en lang kyst mod det Arabiske Hav i øst og Omanbugten i nordøst. Landet er et enevælde, som stort set alene regeres af en sultan.

Oman er et selvstændigt sultandømme, som ligger i Mellemøsten. Dets leder er sultan Qaboos, som er efterfølger efter sin far, sultan Taimur. Oman var engang et stort handelsland, men blev koloniseret af Portugal og Storbritannien. Hovedstaden er Muscat, som ligger i sletteområdet al-Batinah langs kysten.

Pakistan

Pakistan, officielt Den Islamiske Republik Pakistan (اسلامی جمہوریۂ پاکستان; ), er et land i Sydasien. Det er verdens sjette mest befolkede land med over 212.742.631 indbyggere. Det er det 30. største land efter med et areal på 881.913 km 2 . Pakistan har 1.046 km kystlinje, som går ud til Det Arabiske Hav og Omanbugten mod syd, og det støder på til Indien mod øst, Afghanistan mod vest, Iran mod sydvest og Kina mod nordøst. Wakhan-korridoren i Afghanistan gør, at der lige akkurat ikke er grænse til Tajikistan mod nordvest. Landet har en havgrænse til Oman.

Pakistan er det eneste land, der er blevet etablret i Islams navn. Både etnisk og lingvistisk er det et meget alsidigt land, og landets geografi og fauna er ligeledes forskelligartet.

Singapore

Singapore (Singapore simplificeret kinesisk: 新加坡; pinyin: Xīnjiāpō; malajisk: Singapura; tamil: சிங்கப்பூர், Cingkappūr), officielt Republikken Singapore er en østat, som ligger ved sydspidsen af Malayahalvøen. Landet ligger 137 kilometer nord for ækvator, syd for den malaysiske stat Johor og nord for de indonesiske Riauøerne. Med sine 710,2 km² er Singapore en mikrostat, og det er det mindste land i Sydøstasien. Det er betydeligt større end Monaco og Vatikanet, som er de eneste andre selvstændige bystater.

Før europæerne kom, var øen, som nu er kendt som Singapore, en malaysisk fiskerlandsby ved udmundingen af Singapore River. Flere hundrede indfødte Orang Laut mennesker boede også langs de nærliggende kyster, floder og på mindre øer. I 1819 grundlagde det Britiske Ostindiske Kompagni ledet af Sir Stamford Raffles en handelsstation på øen, som blev brugt som en strategisk handelsstation langs krydderiruten. Singapore blev en af de vigtigste kommercielle og militære centre for det Britiske Imperium og kernen for den britiske magt i Sydøstasien.

Sri Lanka

Sri Lanka (ශ්‍රී ලංකා; இலங்கை) er en sydasiatisk østat beliggende i Det Indiske Ocean. Landet ligger sydøst for Indien og er bestående af en større ø og et antal småøer. Sri Lanka blev under britisk kolonisering og frem til 1972 kaldt Ceylon. Sri Lanka var et af de lande, der blev hårdt ramt af tsunamien som følge af Jordskælvet i det indiske ocean 2004 den 26. december 2004.

Landets historie er præget af en konflikt mellem den singalesiske majoritet og den tamilske minoritet. Singaleserne udgør 74 % af landets befolkning, mens tamilerne udgør 26%.

Sydkorea

Republikken Korea (Daehan-minguk; 대한민국; 大韓民國), også kaldet Sydkorea (Namhan; 남한; 南韓), er et land i Asien. Nordkorea er det eneste tilstødende land. Landet ligger på den sydlige del af den koreanske halvø mellem det Japanske Hav (eller Østsøen på koreansk) og det Gule Hav. Sydkorea (Namhan; 남한; 南韓) er den uofficielle betegnelse for Republikken Korea.


Syrien

Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest. Israel har siden seksdageskrigen i 1967 besat Golanhøjderne i den sydlige del af Syrien. Landets hovedstad Damaskus er blandt de ældste kontinuerligt beboede byer i verden. Syrien består hovedsageligt af bjerge og sletter, der breder sig over tre-fjerdedele af landet. Slette- og bjerglandskab ligger midt i landet, mellem det fugtige kystklima i vest og de halvtøre ørkenområder i den sydlige del af landet. Det rummer adskillige etniske og religiøse grupper, inklusive kurdere, armeniere, assyrere, tyrkere, kristne, drusere, alawitiske shiaer og arabiske sunnaer.

I 1970 kom Hafez al-Assad fra Det Arabiske Socialistiske Ba'ath-parti til magten ved et ikke-blodigt militærkup. Det autoritære regime har haft kontrol siden og da præsidenten døde i 2000 overtog hans søn Bashar al-Assad præsidentembedet. I 1976 blandede Syrien sig i den libanesiske borgerkrig. Først i 2005 trak Syrien sine tropper ud af landet efter pres fra det internationale samfund og den libanesiske opposition.

Thailand

Thailand (ประเทศไทย), officielt Kongeriget Thailand (ราชอาณาจักรไทย), tidligere kaldet Siam, er et kongerige i Sydøstasien. Det grænser til Burma (Myanmar), Laos, Cambodja og strækker sig også ned ad Malaccahalvøen til Malaysia. Medlem af ASEAN.

Thailand adskiller sig fra andre lande i Sydøstasien ved, at det aldrig har været koloniseret. Bortset fra korte perioder af underkastelse over for nabolandet Burma, og den japanske besættelse under 2. verdenskrig, har Thailand været selvstændigt siden 1200-tallet. Der er fundet spor af menneskelig bosættelse i Thailand, som er 40.000 år gamle. Omkring år 500 grundlagde mon-folket Dvaravati-riget i det nordlige Thailand.

Vietnam

Vietnam (Việt Nam), officielt Den Socialistiske Republik Vietnam (Cộng Hòa Xã Hội Chủ Nghĩa Việt Nam), er et land, der ligger i Sydøstasien ud mod Det Sydkinesiske Hav. Grænselandene er Folkerepublikken Kina, Laos og Cambodja. Vietnam er medlem af ASEAN. Med en befolkning på over 95,5 millioner, er Vietnam det 14. mest folkerige land i verden. Området der i dag er kendt som Vietnam har været beboet siden den ældste stenalder, nogle arkæologiske udgravninger i Thanh Hoa provinsen stammer angiveligt fra flere tusinde år tilbage.

Vietnam blev koloniseret med resten af det Franske Indokina i 1800-tallet. Denne koloni blev besat af Japan under Anden Verdenskrig.

Cypern

Cypern (Κύπρος, Kıbrıs) er en ø i Middelhavet ca. 100 km syd for Tyrkiet.

Internationalt er Republikken Cypern (Κυπριακή Δημοκρατία, Kıbrıs Cumhuriyeti) anerkendt som hele øens retmæssige regering, men den kontrollerer kun de sydlige to tredjedele af øen. I 1974 besatte Tyrkiet den nordlige tredjedel af øen. Siden er Nordcypern (TRNC) blevet oprettet, men den anerkendes kun af Tyrkiet. Omvendt anerkender Tyrkiet ikke den græsk-cypriotiske regering på sydøen, heller ikke som regering over den sydlige del af øen. Før august 1974 var fordelingen af befolkningen på Cypern 80 % græsk og 20 % tyrkisk. Delingen af Cypern består efter august 1974, af en i stor grad etnisk græsk del og en etnisk tyrkisk del. I daglig tale omtales de to områder som "den græske" og "den tyrkiske del" af Cypern.

Danmark

Danmark, officielt Kongeriget Danmark, er et land i Norden og en suveræn stat, der ligger som den sydligste af de skandinaviske nationer, sydvest for Sverige og syd for Norge, og grænser til Tyskland mod syd. Danmark danner sammen med Grønland og Færøerne Det Danske Rige, også kaldet Kongeriget Danmark. Danmark er omgivet af flere have: Vesterhavet (Nordsøen), Skagerrak og Kattegat på vest-, nord- og østsiden af Jylland, Kattegat og Østersøen nord og syd for de danske øer. Danmark består af halvøen Jylland og 443 navngivne øer, småøer og holme, med de største øer Sjælland, Nørrejyske Ø og Fyn. Landet er kendetegnet ved flad, dyrkbar jord og sandkyst, lav højde og tempereret klima. Danmark har et samlet areal på 42924 km2, landareal 42394 km2; det samlede areal inklusive Grønland og Færøerne er 2.210.579 km².

De tidligste sikre tegn på menneskelig tilstedeværelse i dagens Danmark er fra den ældre stenalder for ca. 10.000 år siden. Landets tidlige historie er præget af skiften mellem ekspansionsfaser (i vikingetiden ikke mindst under Knud den Store, senere i middelalderen under Valdemarerne og i Kalmarunionen) og indimellem disse opløsningsperioder og borgerkrige. Den seneste danske borgerkrig var Grevens Fejde i 1534-36, der ledte til reformationen i Danmark 1536. De følgende århundreder blev præget af svenskekrigene, der efterhånden førte til Danmarks tab af Skånelandene. Forfatningsmæssigt blev det hidtidige adelsvælde i 1660 afløst af enevælden. Med underskrivelsen grundlovsdag 1849 af den danske grundlov blev en mere repræsentativ styreform indledt, og ved systemskiftet 1901 slog parlamentarismen igennem. Industrialiseringen i Danmark fra 1800-tallets midte forandrede landet gennemgribende og satte gang i en langvarig økonomisk vækst. Tyskernes besættelse af Danmark under 2. verdenskrig førte til en udenrigspolitisk nyorientering, så Danmark i 1949 blev medlem af NATO. I 1973 blev Danmark medlem af EF (nu EU).

Gibraltar

Gibraltar (fra Djebel al-Tarik, arabisk for 'Tariks klippe') er et britisk oversøisk territorium på sydkysten af den Iberiske Halvø.


Grækenland

Grækenland (Ελλάδα, officielt Den Hellenske Republik (Ελληνική Δημοκρατία; ) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen. Landet ligger strategisk på skillevejen mellem Europa, Asien og Afrika. Det deler landegrænser med Albanien mod nordvest, Makedonien og Bulgarien mod nord og Tyrkiet mod nordøst. Mod øst ligger Det Ægæiske Hav, mod vest Det Ioniske Hav og mod syd Det Libyske Hav, alle dele af Middelhavet.

Athen er hovedstad og landets største by. Andre større byer er Thessaloniki, Patras og Iraklio. Landet er præget af bjerge og har en meget varieret geologi. Landet er sunket, så de kystnære arealer er delvist under vand. På grund af disse ændringer er øbuerne over Det Ægæiske Hav opstået. Hele området er strukturelt ustabilt, og jordskælv er meget almindelige. Grækenland har mere end 2.500 øer, heriblandt mange kendte feriedestinationer: Kreta, Korfu, Santorini, Rhodos og Kos. Landet har et typisk middelhavsklima med milde og regnfulde vintre og varme og tørre somre. Middelhavsområdet er stærkt påvirket af skovbrande. I sommeren 2007 resulterede ekstrem tørke og rekordhøje temperaturer i, at landet oplevede de værste skovbrande i 150 år.

Guernsey

Guernsey er en britisk ø der ligger ud for den franske kyst. Øen udgør sammen med Jersey og de omkringliggende småøer Kanaløerne. Følgende øer hører under Guernsey: Alderney, Sark, Herm, Jethou, Brecqhou, Burhou og nogle andre småøer. Der er 65.031 (2004) indbyggere på øen.


Irland

Irland er den tredjestørste ø i Europa med et areal på 84.000 km². Øen Irland ligger vest for Storbritannien, og hovedparten af øen har siden 1921 udgjort Republikken Irland. Resten (ca. en sjettedel) udgøres af Nordirland, der er en del af United Kingdom (Storbritannien og Nordirland).

Irlands samlede befolkning er på lige under seks millioner (2006). Deraf 4.239.848 i Republikken Irland (1,7 mio. i Dublin-regionen) og omkring 1,7 mio. i Nordirland (0,6 million i Belfast).

Island

Island (islandsk: Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg. Landet har 355.620 indbyggere og et areal på 103.000 km²,, hvoraf landarealet udgør 100.250 km², hvilket gør det til Europas tyndest befolkede land. Landets hovedstad og største by er Reykjavík, der sammen med de omgivende områder i den sydvestlige del af landet er hjemsted for to tredjedele af landets befolkning.

Island er vulkansk og geotermisk aktivt. Det indre af landet består hovedsageligt af en højslette af sand og lava, bjerge og gletsjere, hvorfra en række gletsjerfloder løber mod havet gennem lavlandsområderne. Island opvarmes af Golfstrømmen og har et tempereret klima på trods af placeringen relativt højt mod nord lige op til den nordlige polarcirkel.

Isle of Man

Isle of Man er en ø i det Irske Hav. Øen er en kronbesiddelse under den britiske krone, men er selvstyrende.

Udover engelsk er det keltiske sprog manx som det eneste sted i verden officielt sprog på øen.

Jersey

Jersey (Jèrriais: Jèrri), officielt Bailiwick of Jersey (Bailliage de Jersey; Jèrriais: Bailliage dé Jèrri) er en britisk Crown dependency (kronbesiddelse) og ø beliggende ud for Normandiet, Frankrig. Til området Jersey hører, ud over øen selv, de ubeboede øer Minquiers og Ecréhous. Sammen med øerne Guernsey, Sark, Herm og Alderney udgør Jersey Kanaløerne. Storbritannien har ansvaret for øernes beskyttelse, men Jersey er ikke en del af kongeriget, men hører under den britiske krone, omtrent som øen Man. Jersey er ikke medlem af EU men har en samarbejdsaftale med EU.

Over den lille by Gorey er slottet Mont Orgueil, som blev nævnt så tidligt som 1212. Slottet er et af de første slotte på øen Jersey. Det ligger i øens øst og blev forsvaret godt i krigen.

Malta

Malta (officielt: Republikken Malta; Repubblika ta' Malta; Republic of Malta) er en sydeuropæisk ø-stat i Middelhavet, godt 90 km syd for Sicilien. Republikken Malta (Repubblika ta’ Malta) fordeler sig på tre beboede øer hovedøen Malta (246 km²), Gozo (67km²), Comino (3 km²) og de ubeboede småøer Cominotto (0,25 km²), Filfla (6 ha), St. Paul’s Islands (10 ha) og Fungus Rock (0,6 ha). Malta har omkring 400.000 indbyggere på et areal, der er omtrent halvt så stort som Bornholm. Dermed er Malta et af verdens tættest befolkede lande. Det nationale sprog er maltesisk, men engelsk har også status som officielt sprog, og mange maltesere taler desuden italiensk. Malta har et subtropisk klima og et koralhav.

Malta var en britisk koloni som blev selvstændigt den 21. september 1964 efter at have været under Storbritanniens styre i 174 år. Først 10 år senere, nemlig i 1974, fik Malta sin totale uafhængighed fra Storbritannien og blev en republik. Den 1. maj 2004 blev Malta optaget i EU som unionens mindste land. Den 1. januar 2008 blev euro indført i Malta og afløste maltesiske lira, der havde afløst maltesiske pund. Hovedøen Malta er opdelt i to regioner med fem distrikter. Gozo og Comino danner sammen den tredje region og det sjette distrikt. Navnet Malta går tilbage til den fønikiske betegnelse for et tilflugtssted, grækerne kaldte øen Melite (Μελίτη), hos romerne hed den Melita.

Monaco

Monaco, officielt Fyrstendømmet Monaco (Principauté de Monaco), er en suveræn mikrostat og bystat i Vesteuropa. Fyrstendømmet ligger på Rivieraen ud til Middelhavets nordkyst og er helt omgivet af Frankrig på landsiden, omend få kilometer fra grænsen til Italien. Monaco har et areal på 2,027 km² og et befolkningstal på ca. 37.550 (2016). Det er dermed verdens næstmindste land og har med en befolkningstæthed på ca. 19.000 indbyggere/km² verdens højeste befolkningstæthed for et land. Monaco er et fyrstendømme og har et konstitutionelt monarki med Fyrst Albert 2. som statsoverhovede. Monaco er især kendt for sit kasino, Casino de Monte Carlo, og for sin skattefrihed. En indbygger i Monaco kaldes en monegasker.

Navnet Monaco er af græsk oprindelse. Monaco var i Antikken handelsplads for grækerne, der her opførte et Herakles-tempel, der fik tilnavnet Monoikos fra de to græske ord: monos (enkeltstående, alene) og oikos (hus), i betydningen enkeltstående hus. Da stedet senere blev en romersk havn, fik det navnet Herculis Monoeci Portus, hvoraf kortformen Monaco opstod.

Storbritannien

Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa. Storbritannien udgøres af øen af samme navn, den nordøstlige del af øen Irland samt et stort antal mindre øer. Nordirland deler, som den eneste del af Storbritannien, landegrænse med en andet stat, Republikken Irland. Storbritannien er på nær førnævnte landegrænse omgivet af Atlanterhavet med Nordsøen mod øst, Den Engelske Kanal mod syd, og Det Keltiske Hav mod syd og sydvest. Landet har dermed verdens 12. længste kystlinje. Mellem Storbritannien og Irland ligger Det Irske Hav. Storbritannien er med sine 242.000 kvadratkilometer verdens 78. største og Europas 11. største land. Det er med sine 65,1 millioner indbyggere det 21. folkerigeste land i verden. Dermed har Storbritannien den 4. højeste befolkningstæthed i EU.

Storbritannien er et konstitutionelt monarki med et parlamentarisk demokrati. Monarken er dronning Elizabeth 2., som har regeret siden 6. februar 1952. Storbritanniens hovedstad samt største by er London, der er en verdensby og et vigtigt finanscentrum. London er med sine 10,3 millioner indbyggere Europas 4. største og EU’s 2. største by. Af andre vigtige storbyer bør Birmingham, Leeds, Glasgow, Liverpool og Manchester nævnes. Storbritannien består af fire forenede lande: England, Skotland, Wales og Nordirland. De tre sidstnævnte har omfattende selvstyre, dog af varierende grad, centreret omkring deres hovedstæder Edinburgh, Cardiff og Belfast. De nærliggende øer Isle of Man, Bailiwick of Guernsey og Bailiwick of Jersey er ikke officielt en del af Storbritannien, men såkaldte kronbesiddelser, hvor den britiske regering er ansvarlig for forsvar og international repræsentation.

Amerikanske Jomfruøer

De Amerikanske Jomfruøer (US Virgin Islands; officielt Virgin Islands of the United States) er en øgruppe i Det Caribiske Hav, der er et territorium underlagt USA. Den indgår sammen med De Britiske Jomfruøer i en større øgruppe som kaldes Jomfruøerne, der igen er en del af de Små Antiller. Øgruppen består af de tre hovedøer Sankt Croix, Sankt Jan og Sankt Thomas og flere småøer med et samlet landareal på 346,36 km². Hovedstaden er byen Charlotte Amalie på Sankt Thomas.

De Amerikanske Jomfruøer var under navnet Dansk Vestindien en dansk koloni fra år 1672 (Sankt Thomas), 1718 (Sankt Jan) og 1733 (Sankt Croix). I 1917 købte USA den strategisk beliggende øgruppe fra Danmark for 25 millioner dollar. USA ville sikre sig mod, at den faldt i tyske hænder. Mange stednavne er stadig væk bevaret på dansk, og mange af beboerne har danske navne. Danske udtryk som "skål", "bjerg" og "frickadella" er fortsat i brug. Veje kaldes "gader", og hovedgaden i Charlotte Amalie kaldes eksempelvis "Dronningens Gade". På Sankt Croix udgives stadig "St. Croix Avis".

Anguilla

Anguilla er en ø i Caribien som er et britisk oversøisk territorium. Den ligger vest for de Britiske Jomfruøer og nord for St. Martin. Hovedstaden hedder The Valley. Øen har et areal på 102 km² og 12 800 indbyggere (2002). Anguilla er den nordligste af Leewardøerne i De små Antiller.


Antigua og Barbuda

Antigua og Barbuda er en østat i Caribien, bestående af de to øer Antigua og Barbuda. Syd for østaten ligger øen Guadeloupe, mod sydvest øen Montserrat og mod vest Saint Kitts og Nevis.

Antigua blev først befolket af indianske jægere og samlere omkring 3100 f.kr., de blev efterfulgt af saladoid-folk der kom fra områder i det nuværende Venezuela. Omkring 1100 f.kr. forlod de fleste beboere øen blandt andet på grund af mangel på ferskvand.

Aruba

Aruba er en ø i det sydlige Caribien og et af de fire konstituerende lande, der udgør Kongeriget Nederlandende (udover Curaçao, Nederlandene og Sint Maarten). Indbyggerne i Aruba er derfor også nederlandske statsborgere.

Arubas hovedstad er Oranjenstad.

Bahamas

Bahamas er en østat bestående af 700 øer (heraf 30 beboede) i Atlanterhavet sydøst for Florida og nord for Cuba.

Bahamas er opdelt i 32 distrikter:

Barbados

Barbados er en østat i øgruppen de Små Antiller i Caribien. Det er et af verdens mindste, men tættest befolkede lande. Østaten er med sine 430 km² mindre end Bornholm, men har med næsten 300.000 indbyggere en befolkningstæthed, der er mere end 7 gange så høj.

Øen var ubeboet, da briterne begyndte at bosætte sig på den i 1627. Der blev anlagt sukkerplantager med slavearbejdere indtil 1834, hvor slaveriet blev forbudt. Sociale og politiske reformer blev gradvist gennemført i 1940'erne og 1950'erne og førte til selvstændighed fra Storbritannien i 1966.

Belize

Belize (på spansk normalt Belice) er et land i Mellemamerika ved det Caribiske Hav med grænser til Mexico mod nordvest og Guatemala mod vest og syd. Mod øst over den Honduranske Golf ligger Honduras i en afstand af 75 km, hvor landene er tættest hinanden.

Belize er det eneste engelsktalende land i Centralamerika, og landet var tidligere kendt som Britisk Honduras. Dets nuværende navn stammer fra Belize City og Belize-floden. Belize City er landets eneste større by, og har desuden landets vigtigste havn og er dets tidligere hovedstad. Den nuværende hovedstad hedder Belmopan.

Bermuda

Bermuda er en øgruppe i Atlanterhavet, som er en del af Britisk oversøisk territorium i Nordatlanten øst for USA. Hovedstaden er Hamilton. Øerne er en del af et stort koralrev. Øerne blev opdaget i år 1505 af en spansk kaptajn Juan de Bermúdez, som øerne er navngivet efter. Øerne var ubeboet ved opdagelsen og blev annekteret af ham til det spanske imperium, uden at han nogensinde satte sin fod på øen, på grund af de omkringliggende koralrev. I 1609 blev øen annekteret af Virginia Company på vegne af den britiske trone. I år 1707 blev øerne officielt indlemmet i Storbritannien, ved sammenlægningen af de engelske og skotske kongedømmer. Bermuda indgår som det ene hjørne i bermudatrekanten og har en international børs, Bermuda Stock Exchange.


Britiske Jomfruøer

De Britiske Jomfruøer (British Virgin Islands) er et britisk oversøisk territorium i Caribien øst for Puerto Rico.

De Britiske Jomfruøer udgør sammen med De Amerikanske Jomfruøer og de Spanske Jomfruøer øgruppen Jomfruøerne, der igen er en del af de Små Antiller. Territoriet består af hovedøerne Tortola, Virgin Gorda, Anegada og Jost Van Dyke samt mere end 50 småøer med et samlet landareal på 153 km² og et indbyggertal på ca. 28.000 (2010). Hovedstaden er byen Road Town på Tortola.

Canada

Canada er et land i Nordamerika, der ligesom USA strækker sig fra Atlanterhavet i øst og til Stillehavet i vest. Nord for Canada ligger Nordpolen og Arktiske hav. Den eneste landegrænse er den til USA mod syd og nordvest. Regnet efter samlet areal (land og ferskvand) er Canada verdens næststørste land. Hvis man kun medregner landarealet (9.093.507 km²), er landet det fjerdestørste i verden. Men kun mod syd findes der bymæssig bebyggelse.

Indianere indvandrede som de første til Canada for omkring 12.000 år siden. Inuitterne kom derefter for omkring 5.000 år siden. Nordboerne har sejlet til østkysten i 1000-tallet.

Caribisk Nederlandene

Caribisk Nederlandene (nederlandsk: 'Caribisch Nederland', papiamento: Hulanda Karibe, engelsk: Caribbean Netherlands) viser til de tre nederlandske kommuner med speciel status som ligger i Caribien: Bonaire, St. Eustatius og Saba. Territoriet er også kendt som Bonaire, Sint Eustatius og Saba eller BES-øerne.

Bonaire (med øen Klein Bonaire) ligger øst for Aruba og Curaçao, nær Venezuelas kyst. Saint Eustatius og Saba ligger syd for Sint Maarten og nordvest for Saint Kitts og Nevis. De tre øerne fik sin nuværende status da De nederlandske Antiller blev opløst 10. oktober 2010. De har tilsammen 18.000 indbyggere og et areal på 328 km².

Caymanøerne

Caymanøerne (engelsk: Cayman Islands) er et oversøisk territorium tilhørende Storbritannien beliggende i det vestlige Caribiske Hav og bestående af øerne Grand Cayman, Cayman Brac og Little Cayman.

Caymanøerne, ofte også blot kaldet Cayman, blev først besøgt af Christopher Columbus 10. maj 1503 på hans fjerde og sidste rejse til Amerika. Den første registrerede engelske besøgende var Sir Francis Drake, der besejlede øerne i 1586 og døbte dem Cayman-øerne. Øerne blev sammen med den nærliggende Jamaica underlagt England i 1670 under Madridtraktaten. De blev regeret som en enkelt koloni sammen med Jamaica indtil 1962, da øerne blev et selvstændigt britisk oversøisk territorium, og Jamaica blev et selvstændigt rige inden for Commonwealth.

Costa Rica

Costa Rica (officielt: Republikken Costa Rica; Costa Rica, officielt República de Costa Rica) er et land i Mellemamerika. Landet grænser op til Nicaragua mod nord, Panama mod sydøst, Stillehavet mod vest, det Caribiske Hav mod øst og Ecuador ved den sydlige del af øen Isla del Coco. Hovedstaden og den største by er San José med cirka en tredjedel af landets befolkning i storbyområdet. Costa Rica er et stabilt demokrati med en god økonomi sammenlignet med andre lande i regionen.

På spansk betyder costa rica "rig kyst". Siden borgerkrig en i 1948 har Costa Rica modsat de fleste andre mellemamerikanske lande været fri for politisk vold. Costa Rica er siden blevet kendt for at være landet uden en hær, da den blev opløst efter borgerkrigen. Selv om landet målt i areal er et af de mindste i verden, så er det et af de lande, der har den største biologiske mangfoldighed med cirka 5 % af alle verdens arter.

Dominica

Dominica er en østat i den østlige del af det Caribiske Hav på grænsen til Atlanterhavet. Det er en del af de Små Antiller.

Dominica var oprindeligt befolket af carib-indianere; med deres fjendtlige sind formåede disse at holde alle europæiske interesser i ave ind til 1759, hvor englænderne vandt overherredømmet og oprettede en koloni på øen. Siden blev der indført afrikanske slaver til at arbejde i de nyanlagte plantager. Strømmen af udlændinge var med til at reducere indianernes indflydelse, men det er i eftertiden lykkedes cirka 3.000 af deres efterkommere at etablere deres eget isolerede samfund på øen. I 1978 opnåede landet selvstændighed.

Grenada

Grenada er et caribisk land beliggende nord for Trinidad og Tobago. Landet består af øerne Grenada samt småøerne Carriacou og Petite Martinique. Den første opdagelsesrejse til Grenada blev ledet af Columbus i 1498, men på grund af de indfødte carib-indianeres fjendtlighed faldt alle forsøg på kolonisering til jorden. Først i 1650'erne lykkedes det for franskmændene at vinde fodfæste på øen. Øen overgik i 1762 til Storbritannien, og på det tidspunkt havde den allerede udviklet sig til en traditionel caribisk ø med sukkerplantager og afrikanske slaver som arbejdskraft.

I 1974 fik landet selvstændighed. Fem år efter blev regeringen væltet af en gruppe kommunister ved et ublodigt kup. Efterfølgende opstod der indre spændinger i den kommunistiske fløj, og da kuppets leder blev myrdet i 1983, greb U.S.A. ind sammen med flere andre caribiske lande og fik genindført demokratiet.

Grønland

Grønland (Kalaallit Nunaat, [] ) er et selvstyrende område indenfor Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Canadas arktiske øer. Grønland hører geografisk til det nordamerikanske kontinent, mens det geopolitisk hører til Europa. Grønland har både politisk og kulturelt været tæt knyttet til Europa (specielt Norge og senere Danmark) i mere end et årtusind. I 2008 gennemførte det grønlandske folk en folkeafstemning for øget selvstyre, som med 75 % af stemmerne blev vedtaget.

Fra 1. januar 2018 er Grønland inddelt i fem kommuner.

Jamaica

Jamaica (udtales på dansk /sjaˈmajka/) er en østat og den tredjestørste ø i det Caribiske Hav lidt syd for Cuba. Jamaica har et areal på 10.990 km², hvoraf ca. en tredjedel er beboeligt. Jamaica er bjergrigt, og det højeste punkt er Blue Mountain Peak. Jamaica har 2.950.210 (2015) indbyggere.

Størstedelen af indbyggerne på Jamaica stammer oprindeligt fra Afrika, men der er dog også mindre grupper af kinesere, indere, arabere og europæere. Levevilkårene er ikke særligt gode. Der har tidligere været stor emigration til Storbritannien og USA, og der sker stadig en meget betydelig vandring fra land til by, hvilket har betydet en stor tilvækst af slumkvarterer især i hovedstaden Kingston.

Montserrat

Montserrat er en frodig, bjergrig ø i det Caribiske Hav. Øen er 102 km² og havde 4.900 indbyggere i 2012. Den er en del af øgruppen Leeward Islands og en del af økæden kaldet De små antiller. Øen ligger sydvest for Antigua, sydøst for Nevis og nordvest for Guadeloupe. Montserrat er et Britisk oversøisk territorium. Øens hovedstad Plymouth blev ødelagt og to tredjedele af befolkningen flygtede grundet vulkanen Soufrière Hills udbrud der begyndte den 18. juli 1995.

Montserrat var befolket af arawak og cariber da øen blev opdaget af Christofer Columbus på hans anden tur til den nye verden i 1493. Han gav øen navnet 'Isla de Santa María de Montserrat', opkaldt efter bjerget i Spanien med samme navn.

Nicaragua

Nicaragua, officielt Republikken Nicaragua, er et land i Mellemamerika. Republikken er arealmæssigt det største land i Mellemamerika, men har også den laveste befolkningstæthed. Mod nord deler Nicaragua grænse med Honduras og mod syd med Costa Rica. Mod vest ligger Stillehavet, og mod øst ligger Det caribiske Hav. Landets navn er en kombination af Nicarao, som var den største indianerstamme ved spaniernes ankomst, og det spanske ord agua, som betyder vand, idet der refereres til de to store søer i landets vestlige del, Managua-søen og Nicaragua-søen.

Landet blev opdaget af Columbus i 1502, og blev koloniseret af Spanien fra 1524. Området overgik fra Spanien i 1821 og udgjorde frem til 1838 sammen med Guatemala, El Salvador, Honduras og Costa Rica Mellemamerikas Forenede Stater (República Federal de Centroamérica). Efter en borgerkrig bliver Nicaragua selvstændigt i 1840.

Panama

Panama (Panamá, officielt: Republikken Panama) er et land i Mellemamerika, der grænser til Colombia og Costa Rica.

Panama blev selvstændigt fra Colombia i 1903 og underskrev kort efter en traktat, der tillod USA at bygge Panamakanalen, som landet velsagtens er mest kendt for.

Puerto Rico

Puerto Rico er et selvstyrende territorium med særlig tilknytning til USA beliggende i det nordøstlige Caribien. Dets officielle navn er Estado Libre Asociado de Puerto Rico eller The Commonwealth of Puerto Rico.

Puerto Rico ligger øst for den Dominikanske Republik. Øen er inddelt i 78 kommuner.

Saint Kitts og Nevis

Saint Kitts og Nevis er et land i den østlige del af det Caribiske Hav på grænsen til Atlanterhavet. Det er en del af Leeward-øgruppen i de små Antiller. Som nogle af de første øer i regionen blev Saint Kitts og Nevis i henholdsvis 1623 og 1628 koloniseret af Storbritannien, og i de efterfølgende århundreder blev den oprindelige befolkning bestående af Arawak- og Carib-indianere undermineret af indførte afrikanske slaver. Indtil 1783 var tilhørsforholdet en yderst ømtålelig og omdiskuteret sag Frankrig og Storbritannien imellem.

Fra 1871-1956 var øerne en del af Leeward Islands Federation, fra 1958-1962 den Vestindiske Føderation. I 1967 blev øerne tildelt selvstyre sammen med Anguilla, men uoverensstemmelser med denne førte i 1971 til, at Anguilla atter kom under direkte britisk kontrol.

Saint Lucia

Saint Lucia er en østat i den østlige del af det Caribiske Hav på grænsen til Atlanterhavet. Det er en del af de små Antiller og er beliggende nord for øerne Saint Vincent og Grenadinerne og syd for Martinique.

Øen blev opdaget omkring 1500 af den spanske opdagelsesrejsende Juan de la Cosa. I 1664 Thomas Warner som var guvernøren af Saint Kitts hævdede Saint Lucia for England, han sendte 1000 mænd til at beskytte imod Frankrig, dog efter blot to år var de 1000 blevet reduceret til 86 resten var for det meste døde af sygdomme. I 1666 gentog det Fransk Vestindisk Kompagni kontrollen over øen

Saint Vincent og Grenadinerne

Saint Vincent og Grenadinerne er en østat i den østlige del af det Caribiske Hav på grænsen til Atlanterhavet. Det er en del af de små Antiller, og er beliggende syd for Saint Lucia og nord for Grenada. Ud over hovedøen Saint Vincent hører der yderligere 31 øer til staten.

De caribiske indianere gjorde hård modstand mod den europæiske kolonialisring frem til 1700'tallet. Før den tid havde øen fungeret som skjulested for afrikanske slaver som enten var flygtet fra naboøerne eller havnet der som følge af skibsbrud. Disse blev som garifuna og blev ofte gift med lokale indianere.

Sint Maarten

Sint-Maarten er et selvstændig land inden for det Kongeriget Nederlandene som tidligere tilhørte under de forhenværende Nederlandske Antiller og består af den sydlige del af øen Saint Martin.

Den nordlige del tilhører Frankrig, mens den sydlige er en del af Kongeriget Nederlandene. Der er en befolkning på godt 33.000 mennesker på et areal af 21,07 km².

Trinidad og Tobago

Trinidad og Tobago er et sydamerikansk land beliggende i det sydlige Caribiske Hav, 11 km fra Venezuelas kyst. Landet består af de to hovedøer, Trinidad og Tobago, og 21 mindre øer.


Turks- og Caicosøerne

Turks- og Caicosøerne (engelsk: Turks and Caicos Islands) ligger i Caribien, i det vestlige Atlanterhavet, sydøst for Bahamas, og bestående af øerne Turksøerne og Caicosøerne. Siden 1700-tallet har de været styret af Storbritannien.


USA

Amerikas Forenede Stater (United States of America), på dansk normalt omtalt som USA, er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii.

Med mere end 9,6 millioner km² og en befolkning på mere end 320 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 14.260 mia. dollar, verdens største økonomi.

Amerikansk Samoa

Amerikansk Samoa (Amerika Sāmoa; American Samoa), officielt Territoriet Amerikansk Samoa, er et amerikansk territorium i det sydlige Stillehav, der består af den østligste del af øgruppen Samoa i Polynesien omkring halvvejs mellem New Zealand og Hawaii. Territoriet er et selvstyrende område under USA.

* Areal: 199 km² fordelt på 5 vulkanøer (Tutuila, Tau, Olosega, Ofu, Annuu) og 2 atoller (Rose (Amerikansk Samoa) og Swains).

Australien

Australien, officielt Commonwealth of Australia (dansk: Forbundsstaten Australien), er en forbundsstat i Oceanien. Australien består af kontinentet Australien, øen Tasmanien og omkring. Arealmæssigt er Australiens verdens sjettestørste land. Det grænser op til Papua Ny Guinea, Indonesien og Østtimor mod nord, Salomonøerne og Vanuatu mod nordøst og New Zealand mod sydøst. Hovedstaden er Canberra, mens den største by er Sydney.

Australien blev befolket af aboriginerne for omkring 50.000 år siden. De var opdelt i omkring 250 nationer, da briterne i slutningen af det 18. århundrede koloniserede landet. I 1606 opdagede hollandske søfarere Australien, men først i 1770 gjorde Storbritannien krav på kontinentet. Den 26. januar 1788 blev straffekolonien New South Wales grundlagt på den australske østkyst. I løbet af de følgende årtier steg befolkningstallet støt. Omkring 1850 havde man kortlagt langt størstedelen af kontinentet, og yderligere fem kronkolonier var blevet oprettet. Den 1. januar 1901 blev de seks kolonier samlet i forbundsstaten Australien. Australien har siden da formået at bevare et stabilt demokrati, organiseret som et konstitutionelt monarki. Landet består af seks delstater og ti territorier. Australien har 24 millioner indbyggere, hvoraf hovedparten bor i byer langs østkysten.

Cookøerne

Cookøerne eller Cook Islands er et selvstyrende territorium under New Zealand. Øerne har omkring 20.000 indbyggere fordelt på ca. 240 km². Dertil kommer havområdet Cook Islands Exclusive Economic Zone (EEZ), som omfatter i alt 1,8 millioner km² af Stillehavet.

Østaten omfatter i alt 15 øer, hvoraf de 12 var beboet under den seneste folketælling 1. december 2006, hvor den samlede befolkning blev opgjort til 19.569. Godt halvdelen af befolkningen bor på øen Rarotonga, hvor østatens hovedstad Avarua ligger, og hvor der også findes den internationale lufthavn. Hovedindtægtskilden er turisme, hvortil kommer aktiviteter inden for landbrug og fiskeri.

Fiji

Fiji (Fijiansk: Viti Fijiansk Hinduisk: फ़िजी; officielt: Republikken Fiji) (Fijiansk: Matanitu Tugalala o Viti; Fijiansk Hinduisk: रिपब्लिक ऑफ फीजी Ripablik ăph Phījī) er et land beliggende i Oceanien i det sydlige Stillehav, cirka to tredjedele af vejen fra Hawaii til New Zealand. Landet består af 9 større øer samt 300 mindre øer og atoller af vulkansk eller koral oprindelse. Af disse er kun de 100 beboet. Øgruppen er beliggende i Melanesien mellem Vanuatu i vest og Tonga i øst, omkring 5 grader nord for stenbukkens vendekreds. Landets største øer (der overvejende er af vulkansk oprindelse) er Viti Levu (hvor hovedstaden ligger) og Vanua Levu. Landskabet er generelt bjergfuldt. Klimaet er tropisk regnfuldt, omend modereret af havets indflydelse og den frugtbare jord i lavlandet muliggør dyrkningen af sukkerrør og kopra. Havet er truet af overfiskning samt forurening fra byerne. Vandmiljøet er truet af intensivt fiskeri og af forureningen i kystområderne. Landet er endvidere præget af afskovning.

De første indbyggere på Fiji kom fra Sydøst-Asien længe før øerne blev opdaget af europæiske opdagelsesrejsende i 1700-tallet. Øerne blev en britisk koloni i 1874. I 1970 blev Fiji uafhængigt, men det demokratiske styret er siden blevet afbrudt af flere militærkup.

Guam

Guam (officielt: Territoriet Guam; chamorro: Guahan) er en ø i det vestlige Stillehav. Øen er et særligt amerikansk territorium, hvor kun dele af forfatningen gælder. Hovedstaden er Hagåtña, tidligere Agana (udtalt Agaña). Guams økonomi baserer sig hovedsagligt på turisme (90 procent af turisterne kommer fra Japan) samt på en amerikansk militærbase.

Øen er kendt som et vigtigt eksempel på, hvad en invasiv art kan forårsage: Snogen Boiga irregularis blev i slutningen af 2. verdenskrig sandsynligvis indført til Guam som "blind passager" på et amerikansk troppetransportskib. Snogen har kunnet formere sig på grund af manglen på naturlige fjender og har udryddet størstedelen af fuglene på den indtil da slangefrie ø. Guam er derfor nu blevet til et af de områder i verden, hvor der er flest slanger per kvadratkilometer (ca. 2000 slanger pr. km²).

Kiribati

Republikken Kiribati er et ørige i Stillehavet. Landets 33 øer er spredt over 3.800 kilometer omkring ækvator. Dets navn udtales lokalt som /kiribas/, der er en lokal udtale af Gilberts, det tidligere engelske navn for den store øgruppe Gilbert-øerne. Kiribati består foruden af Gilbert-øerne af hovedparten af Linje-øerne, øen Banaba og den stort set ubeboede øgruppe Phoenix-øerne.

Kiribati ligger lige vest for datolinjen, og er derfor de første til at fejre nytår efter den almindelige, Gregorianske kalender. Størstedelen af øgruppens beboere er religiøse og årsskiftet fejres derfor med en gudstjeneste.

Marshalløerne

Marshalløerne (officielt: Republikken Marshalløerne; marshallesisk: Aolepān Aorōkin M̧ajeļ; Republic of the Marshall Islands) er en stat i det vestlige Stillehav i Oceanien. Øgruppen ligger nord for Kiribati og Nauru, øst for Mikronesien og syd for det amerikanske territorium Wake Island. De vigtigste eksportvarer er fisk, fiskeprodukter, kokosnødolie og akvariefisk. Vigtige importvarer er madvarer, levende dyr, mineralolie, drikkevarer og tobak. Vigtige handelspartnere er blandt andet USA og Japan.

Af øens tre aviser er Marshall Islands Journal den største. Avisen udkommer to gange om ugen. En statsejet og to private radiostationer sender på engelsk og på de lokale sprog.

Mikronesien

Mikronesien (officielt: Mikronesiens Forenede Stater, Federated States of Micronesia) er en ø-stat, beliggende i Oceanien.

Østaten ligger i det større område af Stillehavet, der ligeledes går under betegnelsen Mikronesien, som yderligere omfatter østaterne Guam, Kiribati, Marshalløerne, Nauru, Nordmarianerne og Palau.

Nauru

Nauru, officielt Republikken Nauru, tidligere kendt som Pleasant Island, er en østat i Mikronesien i det sydlige Stillehav. Øen Banaba i Kiribati er Naurus nærmeste nabo og ligger 300 km mod øst. Med et areal på 21 km² er Nauru verdens mindste republik, mens befolkningstallet på 9.378 gør det til verdens næstmindste selvstændige stat efter Vatikanstaten.

De første mennesker på Nauru var mikronesere og polynesere, mens det Det Tyske Kejserrige annekterede øen og gjorde krav på den som koloni i slutningen af det 19. århundrede. Efter første verdenskrig blev Nauru mandatområde under Folkeforbundet og administreret af New Zealand, Australien og Storbritannien. Under anden verdenskrig blev øen besat af japanske tropper, som de amerikanske styrker i første omgang lod være, men som efter det japanske kejserdømmes nederlag overgav sig til australske tropper i september 1945. Efter krigen kom Nauru igen under internationalt formynderskab, som varede, til øen blev selvstændig i 1968.

New Zealand

New Zealand er en stat beliggende i Stillehavet på den sydlige halvkugle, opkaldt efter den nederlandske provins Zeeland. Polynesiske nybyggere ankom til New Zealand omkring 1280 og etablerede Maorikulturen. Maorierne døbte New Zealand "Aotearoa" som oversættes "Land of the long white cloud" ("Den lange hvide skys land"). Dette navn blev givet pga. den lange hvide sky polyneserne så i horisonten ved New Zealand, da de nærmede sig.

New Zealand består af to store øer, kaldet Nordøen og Sydøen og en række mindre øer bl.a. Stewart Island og Chatham. Fra nordspidsen af Nordøen til sydspidsen af Sydøen er der 1600 km. Landet ligger mellem 30 og 50 grader sydlig bredde. Danmark ligger på omkring 56 grader nordlig bredde. Nordøen ligger således antipodisk til Spanien.

Niue

Niue, formelt Republikken Niue, er en autonom ø i det sydvestlige Stillehav, med selvstyre under New Zealand. Den er beliggende ca. 700 km øst for Tonga. Landet er befolkningsmæssigt det næstmindste selvstændige område i verden. Hovedstaden er Alofi.

Europa begyndte at blande sig i Niue i 1774, hvor kaptajn James Cook opdagede øen, som han kaldte "Savage Island" (vildøen). Legenden siger, at Cook navngav øen på den måde, fordi han fortolkede øens krigers kropmaling som blod og blev nægtet at gå i land.

Nordmarianerne

Nordmarianerne er et område i Stillehavet øst for Filippinerne som tilhører USA. Nordmarianerne består af alle øerne i øgruppen Marianerne, bortset fra den sydligste ø, Guam. Området er teknisk set en uafhængig stat i statsforbund med USA.

* Geografisk placering: 15,12 N, 145,45 E

Norfolk Island

Norfolk Island er en vulkanø i den sydlige del af Melanesien mellem New Zealand og Ny Kaledonien i Stillehavet, nordvest for den største Aotearoaø. Øen er en australsk besiddelse og det officielle sprog er engelsk. Hovedstaden på øen hedder Kingston.

Øen blev opdaget af kaptajnen James Cook i 1774 på hans andre rejse til det sydlige Stillehavet. Storbritannien anlagde en straffekoloni på øen i 1788, men denne blev lukket igen i 1814, da det var umuligt at gøre øen selvforsynet. Straffekolonien blev åbnet igen i 1825 og lukkede i 1855. Det siges at straffekolonien var så afskrækkende at dødsdømte hellere ville henrettes end blive sendt til Norfolk Island. I 1913 blev den overdraget til Australiens regering som oversøisk territorium.

Palau

Palau (officielt: Republikken Palau; palauisk: Beluu er a Belau; Republic of Palau) er en stat i Stillehavet i Oceanien ca. 500 km øst for Filippinerne. Mod syd ligger Indonesien og mod øst Mikronesien. Palau består af seks øgrupper med mere end 300 øer i den vestlige del af øgruppen Carolinerne. Palau er medlem af FN.

For 5-4000 år siden kom de første folk til Palau fra Indonesien. De dannede et samfund bestående af forskellige klasser, hvor de stærke mænd fik magten. Briterne fandt og navngav Palau, "The Pelew Island", i 1783. Landet blev dog underlagt det spanske kongerige indtil 1899, da Spanien tabte krigen i Amerika. Tyskland købte derfor Palau og Mikronesien. De to lande hang dengang sammen. Japan erobrede landet i 1914, fordi Tyskland var optaget af 1. verdenskrig. I 2. verdenskrig fik landet en hård medfart. For Japan og USA var det nemlig en vigtig brik i spillet om Filippinerne. USA vandt og underlagde Palau og Mikronesien. I krigen svandt befolkningen ind fra 45.000 til 6.000.

Papua Ny Guinea

Papua Ny Guinea (officielt: Den Uafhængige Stat Papua Ny Guinea; Independent State of Papua New Guinea) er et land i Oceanien, der udgør den østlige del af øen Ny Guinea. Landet grænser mod vest til Indonesien og ligger nord for Australien.

Det formodes, at den tidligste befolkning af øerne skete for omtrent 50 000 år siden og af folk fra Asien – det er muligt, at der da ikke var noget hav, som adskilte øerne fra det asiatiske fastland.

Pitcairn

Pitcairn er hovedøen og den eneste beboede ø. Pitcairn Islands er en britisk øgruppe på fire øer i det sydøstlige Polynesien, Stillehavet. Navnet Pitcairn bruges også om den samlede øgruppe. Pitcairn er den sidste resterende britiske kolonien i Stillehavet. Øen er mest kendt for at være hjemmet for efterkommerne af deltagerne i mytteriet på Bounty og tahitierne som fulgte dem, en hændelse som er beskrevet i flere bøger og filmer. Denne historie reflekteres fortsat i efternavne til flere af indbyggerne. Med omkring 50 innbyggere (fra ni familier) er Pitcairn også kendt som det mindste folkerige land i verden (selv om det ikke er et selvstændigt land]]). FN regner Pitcairnøerne som et ikke selvstyret område.

Pitcairn var oprindelig beboet af polynesier som boede der i flere hundrede år, indtil omkring 1500-tallet. Øen var imidlertid ubeboet indtil Pitcairn blev opdaget af den portugisiske opdagelsesrejsende Pedro Fernandes de Queirós i 1606. Den blev genopdaget af briterne i 1767 og opkaldt efter manden som først fik øje på øen. . I januar 1790 bosatte 8 af mytteristene fra HMAV «Bounty sig på øen med deres anfører Fletcher Christian i spidsen, sammen med tahitierne som de havde med sig; 7 tahitiske mænd og 12 kvinder, og satte derefter ild på skibet. Vraget kan i dag ses under vand i Bounty Bay. Selv om de klarede sig godt ved dyrke jorden og fiske, var den første periode præget af konflikter mellem indbyggerne, specielt mellem mytteristerne og de tahitierne, som blev behandlet som andenrangs mennesker. Nogen år etter gjorde tahitierne oprør, og 4 af mytteristene blev dræbt, deriblandt Fletcher Christian, før alle oprørerne selv blev dræbt. Alkoholisme blandt de fire tilbageværende mytterister og konflikter med kvinderne førte til fortsat tragiske tilstande på øen. Men alkoholismen førte til at to af mytteristerne døde (drab og faldulykke). Omkring år 1800 var bare John Adams og Ned Young tilbage. De bestemte sig for at bruge Bibelen som rettesnor til at skabe et fredelig samfund. Allerede efter et års tid døde Ned Young af astma, og John Adams var alene igen med 10 kvinder og 20 børn. Som øens patriark ledede han samfunnet efter Bibelens love og skabte et dybt kristent samfund. Da et britisk skib igjn fandt Pitcairn i 1814 blev mandskabet imponeret af det velfungerende samfund og Adams' lederskab, så de britiske myndigheder bestemte sig for ikke at straffe ham for mytteri. Rygtet om det idylliske "ur-kristne" samfund på Pitcairn vagte begejstring og romantiske forestillinger blandt både unge og gamle i den kristne verden.

Salomonøerne

Salomonøerne (engelsk: Solomon Islands) er en stat i det vestlige Stillehav, øst for Papua Ny Guinea, nordvest for Vanuatu og nordøst for Australien. Landet består af seks store og over 900 mindre øer beliggende i Oceanien. Landarealet er 27.986 km². Inkluderer man havarealet, er størrelsen imidlertid over kvadratkilometer. Afstanden fra det vestligste til det østligste punkt er omkring km. Santa Cruz-øerne er de mest afsidesliggende, mere end 200 km fra de øvrige øer.

Det højeste punkt er Mount Popomanaseu, meter over havet på øen Guadalcanal, som er den største af Salomonøerne med sine kvadratkilometer. Her ligger også hovedstaden Honiara.

Samoaøerne

Samoaøerne er et arkipelag på 3.030 km² i det sydlige Stillehav, som er en del af Polynesien og den større region Oceanien. På øerne bor der cirka 250.000 mennesker, som taler sproget samoansk, har en fælles kultur kaldet fa'a Samoa og en unik regeringsform kaldet fa'amatai.

I kolonitiden blev øgruppen og dets folk delt mellem vestlige magter, og i nutiden er øerne opdelt i to nationalenheder: Den selvstændige nation Samoa i den vestlige del af arkipelaget og territoriet Amerikansk Samoa mod øst. Mellem de to områder er der en strækning på 64 km over havet. De fleste beboere er fuldblods samoanere og udgør en af de største grupper af polynesiere i verden.

Tokelau

Tokelau er en øgruppe under New Zealand i det sydlige Stillehav. Øgruppen består af tre atoller, og der bor cirka 1.400 mennesker på øerne. Da Tokelau formelt set er under den britiske dronning, er der på hendes vegne udpeget en administrator. Den nuværende hedder Jonathan Kings.


Tonga

Tonga (officielt: Kongedømmet Tonga; tongansk: Pule'anga Fakatu'i 'o Tonga; Kingdom of Tonga) er et land i Oceanien, der ligger syd for Samoa og øst for Fiji. Landet består af 177 øer, hvoraf 36 er beboede.

Øgruppen, der udgør Tonga, blev forenet i et polynesisk kongerige i 1845. I 1875 blev kongedømmet konstitutionelt. I 1900 blev Tonga et britisk protektorat. Tonga blev uafhængigt i 1970 og blev da medlem af Commonwealth. Tonga er det eneste monarki i Stillehavet.

Tuvalu

Tuvalu er en østat i Polynesien i Stillehavet. Landet har 10.094 indbyggere, og er dermed den selvstændige stat i verden med tredje færrest indbyggere, efter Vatikanstaten og Nauru. Tuvalu består af ni beboede atoller spredt over et havområde på omkring 1,3 millioner km². Med et landareal på bare 26 km² er det verdens fjerde mindste uafhængige stat. De nærmeste øgrupper er Kiribati, Nauru, Samoa og Fiji.

De første indbyggere på Tuvalu var polynesiske folk. Den spanske opdagelsesrejsende Álvaro de Mendaña blev i 1568 den første europæer som fik øje på landet. I 1819 fik det navnet Elliceøerne. Det kom under britisk indflydelse i slutningen af 1800-tallet, og fra 1892 til 1976 udgjorde det en del af det britiske protektorat og koloni Gilbert- og Elliceøerne, sammen med en del af det nuværende Kiribati. Tuvalu blev selvstændig 1. oktober 1978.

USA's ydre småøer

USA's ydre småøer (United States Minor Outlying Islands) er, som navnet indikerer, et antal mindre, som regel ubeboede, øer, der er under USA's herredømme. De fleste af disse øer ligger i Oceanien (Baker Island, Howland Island, Jarvis Island, Johnston Atoll, Kingman Reef, Midway Atoll, Palmyra Atoll og Wake Island), men Navassa ligger i Caribien.


Vanuatu

Vanuatu er en stat i Stillehavet i Oceanien, beliggende ca. 1.750 km øst for Australien, 500 km nordøst for Ny Caledonien, vest for Fiji og syd for Salomonøerne. Vanuatu er en tidligere engelsk og fransk koloni, og kaldtes i kolonitiden for Ny Hebriderne.


Østtimor

Østtimor (Timor-Leste, officielt Repúblika Demokrátika Timór-Leste) er et land i Sydøstasien, der består af den østlige del af øen Timor. Landet ligger mellem Indonesien og Australien. Efter 400 år som portugisisk koloni, 25 års indonesisk besættelse og 30 måneders FN-overgangsstyre blev Østtimor selvstændigt den 20. maj 2002.

Navnet Timor kommer fra ordet timur, som betyder ”øst” på malajisk. Timor-Leste er det portugisiske navn på Østtimor.

Argentina

Argentina, officielt Republikken Argentina (spansk: República Argentina), er et land i det sydlige Sydamerika. Det grænser op til Chile i vest, Bolivia og Paraguay i nord, Brasilien i nordøst, Uruguay og Atlanterhavet i øst, og Drakestrædet i syd. Argentina er med sine 2.780.400 km 2 det 8. største land i verden og det 2. største land i Latinamerika. Befolkningsmæssigt er Argentina det tredjestørste land i Sydamerika. Det er desuden regionens største spansktalende land. Argentina består af 32 provinser samt den autonome by Buenos Aires, der også er landets hovedstad. Buenos Aires er et af de største, centrale industriområder i Amerika og anses som et af de største kulturcentre i verden, hvorfra blandt andet tangoen opstod. Provinserne og hovedstaden har egne forfatninger, men er underlagt et føderalt system. Argentina gør krav på dele af Antarktis, Falklandsøerne (spansk: Islas Malvinas), og South Georgia og South Sandwich Islands. På grund af den store udstrækning fra nord til syd har de forskellige landsdele op til flere klima- og vegetationszoner. Navnet Argentina kommer fra det latinske ord for sølv, "argentum".

Der har boet mennesker i det nuværende Argentina siden den ældste stenalder. Den moderne stat Argentina opstod i forbindelse med den spanske kolonisering af Sydamerika i det 16. århundrede. Argentina er arvtager til Vicekongedømmet Río de la Plata, der blev grundlagt som et spansk vicekongedømme i 1776. Uafhængighedserklæringen af 1816 blev efterfulgt af en langvarig borgerkrig, der varede indtil 1861. Vicekongedømmet blev omdannet til et forbund af provinser med Buenos Aires som hovedstad. Argentina oplevede herefter en periode med fred og stabilitet, og store bølger af europæiske immigranter ændrede radikalt landets kulturelle og demografiske profil. Den støt stigende velstand førte i begyndelsen af det 20. århundrede til, at Argentina blev verdens 7. rigeste land.

Brasilien

Brasilien (portugisisk: Brasil), officielt Den Føderative Republik Brasilien (República Federativa do Brasil), er det største land i både Syd- og Latinamerika. Hovedstaden er Brasília, mens de største byer er São Paulo og Rio de Janeiro. Med 8,5 millioner km 2 og 208 millioner indbyggere er Brasilien det 5. største og 6. folkerigeste land i verden. Brasilien er det største portugisisktalende land i verden. Brasilien, der grænser op til Atlanterhavet i øst, har en kystlinje på 7.491 km. Det grænser op til alle øvrige sydamerikanske lande, undtagen Chile og Ecuador, og dækker 47,3 % af kontinentets samlede areal. Brasiliens Amazonområde består af enorme regnskove, der er hjemsted for et utal af dyre- og plantearter, økosystemer og naturressourcer. Det gør Brasilien til et af kun 17 lande, der har en ekstremt høj grad af naturlig biodiversitet. Landets naturliv er af stor global interesse og debatteres jævnligt. Brasilien er navngivet efter det lokale brasiltræ.

Brasilien var beboet af adskillige indfødte stammer før 1500, hvor den opdagelsesrejsende Pedro Álvares Cabral på Portugals vegne gjorde krav på området. Brasilien forblev en portugisisk koloni frem til 1808, da rigets hovedstad blev flyttet fra Lissabon til Rio de Janeiro. I 1815 blev kolonien ved dannelsen af Det Forenede Kongerige Portugal, Brasilien og Algarve ophøjet til kongedømme. I 1822 opnåede Brasilien uafhængighed med grundlæggelsen af et konstitutionelt kejserrige. Ratificeringen af den første forfatning i 1824 førte til dannelsen af et tokammerparlament, den nuværende Nationalkongres. I 1889 blev Brasilien ved et militærkup omdannet til en præsidentiel republik. En totalitær militærjunta tog magten i 1964 og sad frem til 1985, hvor demokratiet blev genindført. Brasiliens nuværende forfatning fra 1988 definerer landet som en demokratisk forbundsrepublik bestående af 26 delstater, et forbundsdistrikt og 5.570 kommuner.

Falklandsøerne

Falklandsøerne er en øgruppe i den sydlige del af Atlanterhavet. Øgruppen består af to hovedøer, East Falkland og West Falkland samt en række mindre øer.

Øerne administreres stort set som et selvstyrende oversøisk territorium i Det Forenede Kongerige (Storbritannien). Administrationen har hovedsæde i byen Stanley (tidligere Port Stanley) på øen East Falkland. Argentina betragter øgruppen som en del af den argentinske provins Tierra del Fuego og gør krav på øerne og betegner dem ved deres spanske navn Islas Malvinas. Navnet har sin oprindelse i det franske navn "Îles Malouines", fordi de første kolonister i 1764 kom fra den franske havneby Saint-Malo.

Guyana

Guyana, officielt Den Kooperative Republik Guyana (engelsk: Co-operative Republic of Guyana), er et land i det nordlige Sydamerika. Regionalt anses Guyana dog for at være et caribisk land, eftersom det har stærke kulturelle, historiske og politiske forbindelser til andre anglo-caribiske lande. Guyana er således også medlem af Caribbean Community (CARICOM). Det grænser op til Atlanterhavet i nord, Brasilien i syd og sydvest, Surinam i øst og Venezuela i vest. Guyana er med sine 215.000 km 2 det 4. mindste land i Sydamerika næstefter Uruguay, Surinam og Fransk Guyana.

Regionen kendt som Las Guyanas består af et stort grundfjeldsskjold, der ligger nord for Amazonfloden og øst for Orinocofloden. Det er kendt som "de mange vandes land" og var oprindeligt befolket af adskillige indfødte stammer, før det blev koloniseret af Nederlandene. Det nuværende Guyana kom under britisk overherredømme i slutningen af det 18. århundrede. Britisk Guyana havde en plantagebaseret økonomi indtil 1950'erne. Landet rev sig løs i 1966 og blev officielt en republik inden for Commonwealth of Nations i 1970. Den britiske arv afspejles i Guyanas politiske administration og sammensatte befolkning, der bl.a. består af indere, afrikanere og indfødte folkegrupper.

Surinam

Surinam, officielt Republikken Surinam (nederlandsk: Republiek Suriname), er et land i det nordøstlige Sydamerika. Det grænser op til Fransk Guyana i øst, Guyana i vest og Brasilien i syd. Surinam er med sine 165.000 km 2 Sydamerikas mindste land. Surinam har et indbyggertal på 558.368, hvoraf størstedelen bor langs nordkysten i og omkring landets hovedstad Paramaribo. Paramaribo er også landets største by.

Det nuværende Surinam var længe hjemsted for adskillige indfødte stammer. Europæerne kæmpede om området før det omsider kom under nederlandsk herredømme i slutningen af det 17. århundrede. I 1954 blev Surinam ophøjet fra koloni til et af Kongeriget Nederlandenes tre konstituerende lande. Den 25. november 1975 forlod Surinam det nederlandske kongerige og blev en uafhængig stat. Landet har dog fortsat tætte økonomiske, diplomatiske og kulturelle forbindelser til Nederlandene. Surinams indfødte stammer har været tiltagende aktive i kampen for flere landrettigheder.
 mapnall@gmail.com