Kort (geografi) - Lesotho (Kingdom of Lesotho)

Lesotho (Kingdom of Lesotho)
Lesothos flag
Kongeriget Lesotho er en stat i det sydlige Afrika. Landet har ingen adgang til havet, og er på alle sider omgivet af Sydafrika. Lesothos hovedstad hedder Maseru. Landet hed tidligere Basutoland, og er medlem af Commonwealth of Nations. Navnet Le-sotho kan omtrentligt oversættes til "det sotho-talende folks land".

* Uddybende artikel: Lesothos historie

De tidligste indbyggere i området var khoisanske jæger-samlere. De blev overvejende erstattet af bantu-talende stammer under bantu-folkevandringen. Nutidens Lesotho opstod som en samlet stat under en øverste høvding i 1822, og blev anerkendt af Storbritannien den 13. december 1843.

Den 12. marts 1868 blev området til det britiske protektorat Basutoland (da allerede opkaldt efter den primære etniske og sproglige gruppe, sotho-folket). Fra den 11. august 1871 til den 18. marts 1884 var landet annekteret af den britiske Kapkoloni (Sydafrika) som Basutoland-territoriet. Den 18. marts 1884 blev Basutoland igen en separat koloni som et af High Commission-territorierne. Den 30. april 1965 fik landet sin uafhængighed. Navnet blev ændret, da Lesotho opnåede fuld uafhængighed fra det Forenede Kongerige den 4. oktober 1966. I januar 1970 tabte Basotho National Party (BNP) det første valg siden uafhængigheden, og fik 23 pladser mod Basutoland Congress Partys (BCP) 36 pladser. Premierminister Leabua Jonathan nægtede af afgive magten til BCP, og udråbte sig selv som tono kholo (sesotho for premierminister), og fængslede BCP's ledere.

BCP indledte et oprør i januar 1974, og dets Lesotho Liberation Army (LLA, Lesothos befrielseshær) blev trænet i Libyen, hvor de udgav sig for at være Azanian People's Liberation Army-soldater (APLA, Azania-folkets befrielseshær) fra Pan Africanist Congress (PAC). Den 178 mand store LLA-hær blev i 1978 frataget deres våben og forsyninger af PAC's Sibeko-fraktion, og blev reddet fra deres lejr i Tanzania med økonomisk støtte fra en maoistisk PAC-officer, men indledte deres guerillakrig med en håndfuld gamle våben. Hovedstyrken blev slået i det nordlige Lesotho, og guerillaerne indledte derefter sporadiske, men normalt ineffektive angreb. Felttoget blev hårdt ramt, da Ntsu Mokhehle, BCP's leder, tog til Pretoria i Sydafrika.

BNP havde magten pr. dekret indtil januar 1986, da et militært kup tvang dem fra magten. Militærrådet, der overtog magten, gav Kong Moshoeshoe 2. den udøvende magt – han havde indtil da været ceremoniel monark. I 1987 blev kongen dog tvunget i eksil efter en tvist med hæren. Hans søn blev indsat som Kong Letsie 3.

Formanden for militærjuntaen, generalmajor Justin Metsing Lekhanya, blev afsat i 1991, og erstattet af generalmajor Elias Phisoana Ramaema, der overgav magten til en demokratisk valgt BCP-regering i 1993. Moshoeshoe 2. vendte tilbage fra eksil i 1992, som almindelig borger. Efter den demokratiske styreforms tilbagekomst prøvede Kong Letsie 3. forgæves at overtale BCP-regeringen til at genindsætte hans far (Moshoeshoe 2.) som statsoverhoved. I august 1994 stod Letsie 3. bag et kup med støtte fra militæret, og afsatte BCP-regeringen. Den nye regering fik ikke fuldstændig international anerkendelse. Medlemsstaterne af Southern African Development Community (SADC, det sydlige Afrikas udviklingsfællsskab) gik ind i forhandlinger med det formål at genindsætte BCP-regeringen. En af kongens betingelser for at genindsætte BCP-regeringen var, at hans far skulle genindsættes som statsoverhoved. Efter langtrukne forhandlinger blev BCP-regeringen genindsat og Letsie 3. abdicerede i 1995 til fordel for sin far, men Kong Moshoeshoe 2. døde i en bilulykke i 1996, og blev igen efterfulgt af sin søn. Det ledende BCP-parti blev splittet i en ledelsesstrid i 1997.

Premierminister Ntsu Mokhehle dannede et nyt parti, Lesotho Congress for Democracy (LCD), og et flertal af parlamentsmedlemmerne støttede ham, hvilket gjorde det muligt at danne en ny regering. LCD vandt valget i 1998 under ledelse af Pakalitha Mosisili, der havde efterfulgt Mokhehle som partileder. På trods af, at valget blev erklæret frit og retfærdigt af lokale og internationale observatører, og en efterfølgende særlig kommision udnævnt af SADC, forkastede oppositionspartierne valgresultatet.

Oppositionens protester i landet blev forstærket, og kulminerede med en fredelig demonstration uden for kongeslottet i august 1998. Præcis hvad der herefter skete, er der stor uenighed om, og selv i Sydafrika er det et omstridt emne. I september samme år gik en SADC-indsatsstyrke efter ordrer af uklar oprindelse ind i hovedstaden Maseru. Mens SADC-styrkerne fra Botswana blev hilst velkommen, var der spændingerne med SADC-tropper fra South African National Defence Force, hvilket medførte kampe. Antallet af sporadiske optøjer tog til, da sydafrikanske tropper hejste Sydafrikas flag over kongeslottet. Da SADC's styrker trak sig tilbage i maj 1999, var meget af Maseru ødelagt, og de sydlige provinshovedstæder Mafeteng og Mohale's Hoek havde mistet mere end en tredjedel af deres kommercielle ejendomme. Et antal sydafrikanere og basothoer døde også under kampene.

Interim Political Authority (IPA, midlertidig politisk myndighed), der fik til opgave at gennemgå landets valgstruktur, blev oprettet i december 1998. IPA udarbejdede et proportionalt valgsystem for at sikre, at der ville være en opposition i Nationalforsamlingen. Det nye system bibeholdt de eksisterende 80 valgkredspladser, men tilføjede yderligere 40 pladser, som skulle besættes på proportionel vis. I maj 2002 blev der afholdt valg efter det nye system, og LCD vandt igen, med 54 procent af stemmerne. For første gang vandt oppositionen dog et betydeligt antal pladser, og på trods af visse uregelmæssigheder og voldstrusler fra generalmajor Lekhanya, oplevede Lesotho sit første fredelige valg. Ni oppositionspartier opnåede alle 40 proportionelt uddelte pladser, hvoraf BNP fik den største andel (21). LCD fik 79 ud af de 80 valgkredsbaserede pladser. Selvom BNP's valgte medlemmer deltog i Nationalforsamlingen, iværksatte partiet flere juridiske angreb mod valget, blandt andre en omtælling uden succes. 
Valuta / Sprog 
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
LSL Loti (Lesotho loti) L 2
ZAR Rand (South African rand) Rs 2
ISO Sprog
EN Engelsk (English language)
ST Sesotho (Sotho language)
XH Xhosa (Xhosa language)
ZU Zulu (Zulu language)
Kvarter (by) - Land  
Kort (geografi) - Lesotho (Kingdom of Lesotho)
Kort (geografi)
Kort (geografi) - LesothoMap_of_lesotho.jpg
Map_of_lesotho.jpg
2464x2159
freemapviewer.org
Kort (geografi) - LesothoMap_Lesotho_SRTM.jpg
Map_Lesotho_SRTM.jpg
2048x1446
freemapviewer.org
Kort (geografi) - LesothoLesotho_Topography.jpg
Lesotho_Topography.j...
1330x1236
freemapviewer.org
Kort (geografi) - Lesotholesotho_pol90.jpg
lesotho_pol90.jpg
1028x1228
freemapviewer.org
Kort (geografi) - Lesotho1023px-Lesotho_relief_location_map.svg.jpg
1023px-Lesotho_relie...
1023x1000
freemapviewer.org
lesotho.jpg
10294x7578
www.simo.ru
Lesotho_regions_map....
3008x2765
upload.wikimedia.org
Map_of_lesotho.png
2464x2159
upload.wikimedia.org
Lesotho-road-map.gif
1412x1576
www.ezilon.com
political-map-of-Les...
1412x1559
www.ezilon.com
Lesotho-physical-map...
1412x1470
www.ezilon.com
rl3c_ls_lesotho_map_...
1240x1560
www.ginkgomaps.com
Lesotho_Topography.p...
1330x1236
upload.wikimedia.org
Lesotho-topo-Map.png
1330x1236
www.mappery.com
Lesotho.gif
1230x1241
3.bp.blogspot.com
Lesotho.gif
1230x1241
4.bp.blogspot.com
3-Gauteng-72dpi-high...
1000x1433
www.maps.caravanpark...
detailed_political_a...
1028x1228
www.vidiani.com
lesotho_pol90.jpg
1228x1028
www.lib.utexas.edu
Lesotho-Map.gif
996x1202
mappery.com
Lesotho-Map.gif
996x1202
www.mappery.com
lesotho.gif
996x1202
www.lib.utexas.edu
lesotho23.gif
965x1138
d-maps.com
lesotho25.gif
965x1138
d-maps.com
Lesotho-Map.jpg
1082x1000
disciplesofjesus.org...
Subnational enhed
Land, State, Region,...
By, Landsby,...
Airport