Nationalflag - Lesothos flag

Nationalflag  >  Lesothos flag

Lesothos flag

Lesothos flag er delt i blåt over hvidt over grønt og har en sort stråhat aftegnet i midten. Den midterste hvide stribe er bredere end de to andre, så forholdet er 3:4:3. Dette giver bedre plads til stråhatten, som efter loven skal fylde 92% af den hvide stribes højde. Flagets farver står for regn (blåt), fred (hvidt) og velstand (grønt). Den sorte farve repræsenterer Lesothos befolkning og det afrikanske kontinent. Flaget har størrelsesforholdet 2:3.

Lesothos nationalflag blev første gang taget i brug midnat mellem 3. og 4. oktober 2006 i forbindelse med fejringen af landets 40-års uafhængighedsjubilæum.

Lesotho har tidligere haft to andre nationalflag:

Lesothos første nationalflag blev første gang hejst 4. oktober 1966, på Lesothos uafhængighedsdag. Det dominerende parti ved uafhængigheden var Basotho National Party (BNP) under ledelse af Leabua Jonathan, som blev landets første statsminister. På bagrund af forslag til flag udarbejdet af den britiske arkitekt Peter Hancock, valgte Jonathan det som blev Lesothos første nationalflag. Flagets farver var identiske med partifarverne til BNP. Nationalflaget var domineret af et blåt felt hvorpå der var placeret en stråhat, et nationalsymbol, i hvidt. Ved stangen fandtes de smalle striber af grønne og røde.

Statsminister Jonathan, som tiltog sig diktatoriske fuldmagter, blev styrtet i et militærkup i 1986. Lesothos nye militære magthavende anså nationalflaget fra 1966 som for nært knyttet til statsminister Jonathan og hans parti. I 1987 blev der indført et nyt flag. Dette var skrådelt i farverne hvid, blå og grøn, tilsvarende mottoet i rigsvåbenet som lyder «khotso, pula, nala». Dette betyder «fred, regn, velstand» og repræsenteres henholdsvis af hvidt, blåt og grønt. Stråhatten blev byttet ud til fordel for et traditionelt skjold med korslagte våben bag, nærmere bestemt spyd og en type klubbe som kaldes knobkerrie, alt i brun farve. Flaget blev tegnet af den syd-afrikanske statsheraldiker Frederick G. Brownell.

Nationalflag 
Lesothos flag

Land - Lesotho

Kongeriget Lesotho er en stat i det sydlige Afrika. Landet har ingen adgang til havet, og er på alle sider omgivet af Sydafrika. Lesothos hovedstad hedder Maseru. Landet hed tidligere Basutoland, og er medlem af Commonwealth of Nations. Navnet Le-sotho kan omtrentligt oversættes til "det sotho-talende folks land".

De tidligste indbyggere i området var khoisanske jæger-samlere. De blev overvejende erstattet af bantu-talende stammer under bantu-folkevandringen. Nutidens Lesotho opstod som en samlet stat under en øverste høvding i 1822, og blev anerkendt af Storbritannien den 13. december 1843.
Kvarter (by) - Land  

  •  Sydafrika 

Sprog

Flag of Lesotho (English)  Bandiera del Lesotho (Italiano)  Vlag van Lesotho (Nederlands)  Drapeau du Lesotho (Français)  Flagge Lesothos (Deutsch)  Bandeira do Lesoto (Português)  Флаг Лесото (Русский)  Bandera de Lesoto (Español)  Flaga Lesotho (Polski)  莱索托国旗 (中文)  Lesothos flagga (Svenska)  レソトの国旗 (日本語)  Прапор Лесото (Українська)  Национално знаме на Лесото (Български)  레소토의 국기 (한국어)  Lesothon lippu (Suomi)  Bendera Lesotho (Bahasa Indonesia)  Lesoto vėliava (Lietuvių)  Lesothos flag (Dansk)  Lesothská vlajka (Česky)  Lesotho bayrağı (Türkçe)  Застава Лесота (Српски / Srpski)  Lesotho lipp (Eesti)  Vlajka Lesotha (Slovenčina)  Lesotho zászlaja (Magyar)  Zastava Lesota (Hrvatski)  ธงชาติเลโซโท (ไทย)  Σημαία του Λεσότο (Ελληνικά)  Quốc kỳ Lesotho (Tiếng Việt) 
 mapnall@gmail.com