Bruxelles (Bruxelles-Capitale)
Bruxelles udgør en selvstændig region (fransk Région Bruxelles-Capitale, nederlandsk Brussels Hoofdstedelijk Gewest) der udgør et samlet byområde med godt én million indbyggere. Regionen består af 19 kommuner, hvor selve kommunen Bruxelles (Ville de Bruxelles, Stad Brussel) udgør den inderste del med 145.000 indbyggere (2006). Ifølge den belgiske forfatnings § 194 er det byen Bruxelles (dvs. kommunen, ikke regionen) der er hovedstad. Regionen Bruxelles ligger som en enklave omsluttet af regionen Flandern og tilhører hverken Vallonien eller Flandern, men har siden 1989 været et tredje administrativt område med eget parlament og egen regering.
Antallet af kommuner i hele agglomerationen kommer op på mellem 31 og 41 kommuner i alt, inklusive dele af fire provinser, herunder provinserne Vlaams-Brabant med 65 kommuner og Brabant Wallon med 27 kommuner, afhængig af definition, hvis man vil tælle forstadskommuner med, som bl.a. har kollektiv trafik for pendlere til og fra centralkommunerne indenfor regionen.
Kort (geografi) - Bruxelles (Bruxelles-Capitale)
Kort (geografi)
Land - Belgien
Belgiens flag |
De moderne stater Belgien, Nederlandene (Holland) og Luxembourg er historisk set blevet kaldt for Nederlandene. Foruden de nuværende Benelux-lande, omfattede dette område oprindeligt også mindre dele af det nordlige Frankrig og vestlige Tyskland. Regionen blev på latin kaldt Belgica, som var afledt af navnet på den romerske provins Gallia Belgica. Fra slutningen af middelalderen og frem til begyndelsen af 1600-tallet var det nuværende Belgien et blomstrende kultur- og handelscentrum. Fra det 1500-tallet frem til Den Belgiske Revolution i 1830, da Belgien løsrev sig fra Nederlandene, tjente Belgien i flere tilfælde som krigsskueplads for Europas stormagter. Landet blev derfor kendt som ”Europas slagmark”, hvilket yderligere blev forstærket under begge verdenskrige.
Valuta / Sprog
ISO | Valuta | Symbol | Betydende cifre |
---|---|---|---|
EUR | Euro (Euro) | € | 2 |
ISO | Sprog |
---|---|
FR | Fransk (French language) |
NL | Nederlandsk (Dutch language) |
DE | Tysk (German language) |