Kort (geografi) - Bristol (City of Bristol)

Bristol (City of Bristol)
Bristol er en by i det sydvestlige England, tæt på grænsen til Wales. I 2017 havde byen 456.000 indbyggere, hvilket gjorde den til landets tiendestørste.

Floden Avon løber gennem Bristol, som ligger ud til den tragtformede fjord Bristol Channel, der er et af de steder på jorden, hvor tidevandsforskellen mellem flod og ebbe er størst (op til 15 meter).

Siden 1100-tallet har byens havn været betydelig, og tidligere var Bristol en af hovedbyerne i trekantshandelen med slaver.

I 1300-tallet var byen Englands tredjestørste (efter London og York), og i slutningen af 1700-tallet var den Englands næststørste.

Udover sin havn er Bristol bl.a. kendt for sin produktion af fly og glas. Bristol lufthavn er beliggende 13 km sydvest for byen.

En af historiens største ingeniører, Isambard Kingdom Brunel, har i Bristol opført en masse smukke bygninger og udrettede meget i byen.

Ved havnen kan ses nogle gamle skibe af historisk betydning, Matthew, der var det første skib, der fra Bristol sejlede til Amerika, hvilket skete ganske få år efter Christoffer Columbus. Brunels Great Britain ligger i tørdok og kan besøges. Begge ligger centralt ved den gamle havn, som har fået navnet The Great Western ship Companys kaj I byens bakkede vestlige del kan man i Clifton besøge en af Brunels andre bygningsværker, Clifton suspension bridge en imponerende 412m hængebro fra 1864.

I strandområderne vest for Bristol findes nogle karakteristiske op til 100 år gamle badebroer, som strækker sig flere hundrede meter ud i fjorden på jern- og stålpæle, deriblandt Weston-super-Mare Grand Pier, som blev ødelagt af brand den 28. juli 2008.

 
Kort (geografi) - Bristol (City of Bristol)
Kort (geografi)
Land - Storbritannien
Storbritanniens flag
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa. Storbritannien udgøres af øen af samme navn, den nordøstlige del af øen Irland samt et stort antal mindre øer. Nordirland deler, som den eneste del af Storbritannien, landegrænse med et andet land, Republikken Irland. Storbritannien er på nær førnævnte landegrænse omgivet af Atlanterhavet med Nordsøen mod øst, Den Engelske Kanal mod syd, og Det Keltiske Hav mod syd og sydvest. Landet har dermed verdens 12. længste kystlinje. Mellem Storbritannien og Irland ligger Det Irske Hav. Storbritannien er med sine 242.000 kvadratkilometer samlede areal verdens 78. største og Europas 11. største land. Det er med sine over 67 millioner indbyggere (ultimo 2021) det 21. folkerigeste land i verden. Dermed har Storbritannien den 4. højeste befolkningstæthed i EU.

Storbritannien er et konstitutionelt monarki med et parlamentarisk demokrati. Monarken er kong Charles 3., som har regeret siden d. 8. september 2022. Storbritanniens hovedstad samt største by er London, der er en verdensby og et vigtigt finanscentrum. London er med sine 10,3 millioner indbyggere Europas 4. største og var EU’s 2. største by. Af andre vigtige storbyer bør Birmingham, Leeds, Glasgow, Liverpool og Manchester nævnes. Storbritannien består af fire forenede lande: England, Skotland, Wales og Nordirland. De tre sidstnævnte har omfattende selvstyre, dog af varierende grad, centreret omkring deres hovedstæder Edinburgh, Cardiff og Belfast. De nærliggende øer Isle of Man, Bailiwick of Guernsey og Bailiwick of Jersey er ikke officielt en del af Storbritannien, men såkaldte kronbesiddelser, hvor den britiske regering er ansvarlig for forsvar og international repræsentation.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
GBP Britiske pund (Pound sterling) £ 2
ISO Sprog
EN Engelsk (English language)
GD Gælisk (Gaelic language)
CY Walisisk (Welsh language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Irland 
Subnational enhed
By, Landsby,...