Estlands flag

Estlands flag
Estlands flag er en trikolore med farverne blå, sort og hvid, hvilket afspejles i flagets estiske navn: sinimustvalge ("blå-sort-hvid").

Den 29. september 1881 udpegede studenterforeningen "Vironia" på sit stiftende møde på forslag fra Aleksander Mõtus i Tartu foreningens tre symbolfarver:

* blå – afspejlende den estiske himmel, estiske søer og havet, sandhedens og folkelig ides trofastheds symbol;

* sort – hjemlandets jord og den mandlige folkedragts (frakkes) farve;

* hvid – folkets stræben mod lykken og lyset.

Da studenterforeningen ikke fik tilladelse til at starte sin virksomhed, overdroges farverne "til opbevaring hos" Den Estiske Studenterforening (estisk: Eesti Üliõpilaste Selts, forkortet EÜS). Den 26. marts 1884 i henhold til den Julianske kalender (7. april i henhold til den Gregorianske kalender) udfærdigedes under Karl August Hermanns hustru Paulas ledelse og Miina Hermann (Miina Härma) samt Põltsamaa sogns skolelærer Gustav Beermanns datter Emilie Beermanns medvirken EÜS-s flag. Gustav Beermann sammentømrede en flagstang, og hans søn Christoph Beermann bragte flaget til Tartu. Dette flag af silke, der siden er bevaret som et folkeligt relikvie, anses for det estiske flags "moderflag".

* Den 4. juni 1884 indviedes (velsignedes) flaget i Otepää kirkesal af præsten Rudolf Kallas. Heinrich Rosenthal sagde ved denne lejlighed: "Om så Estland er fyldt af djævle, vores flag vinder de ikke".

* Den 1. november 1905 foredroges EÜS-s flag første gang offentligt ved en demonstration i Tartu.

* Den 24. februar 1918 blev estiske flag anvendt ved udråbelsen af Den Estiske Republik.

* Den 12. november eller 12. december 1918 blev det estiske flag første gang hejst i tårnet Pikk Hermann i Tallinn. Flaghejsere var Kaarel Uusma, Oskar Siiak og Karl Kriisk.
Nationalflag
Estlands flag
Land - Estland

Warning: getimagesize(/Image/Map/MP453733.gif): failed to open stream: No such file or directory in /home/mapnlee7/public_html/MAPNALL/article.php on line 532
Estland ; (Eesti, udtalt ['e:sti]), officielt Republikken Estland (Eesti Vabariik), er et land i den baltiske region i Nordeuropa. Det grænser mod nord til Finske Bugt, til vest mod Østersøen, til syd mod Letland (343 km) samt den østlige grænse mod Rusland (338,6 km), som hovedsagelig består af søen Peipus på 3.555 km². Estland har søgrænser over Østersøen mod vest med Sverige og Finland i nord. Estland har et samlet areal på 45.227 km², heraf vand 2.839 km², landareal på 42.388 km², og har et fugtigt fastlandsklima.

Estland er en demokratisk, parlamentarisk republik, der er inddelt i 15 amter, som er statslige, ikke kommunale, forvaltningsenheder, og 79 (siden 24. oktober 2017) kommuner, heraf 15 bykommuner ((ental) linn) og 64 landkommuner ((ental) vald), og dets hovedstad og største by er Tallinn. Med et indbyggertal på 1.331.824 (31. december 2021) er det et af de mindste lande befolkningsmæssigt i Den Europæiske Union, Eurozonen og den Nordatlantiske Traktat Organisation (NATO). 31. december 2021 boede 614,567 indbyggere i amtet Harjumaa, areal 4.309 km² landareal (142,62 (uden Tallinn kommune 42,59) indbyggere per km²), som Tallinn (437.817 indbyggere på 159 km² med 2.753 indbyggere per km² (31. december 2021)) er en del af, og 717.257 (18,83 indbyggere per km²) i resten af Estland på 38.079 km² landareal. Omkring halvdelen af indbyggerne bor i de fire mest folkerige kommuner. For befolkningspyramider til 2100, se under Ukraine.
Kvarter (by) - Land
  •  Letland 
  •  Rusland