Nederlandsk (sprog)
Nederlandsk eller hollandsk er et vestgermansk sprog, som tales i Nederlandene, den nordlige halvdel af Belgien (i delstaten Flandern og i Bryssel), samt i Fransk Flandern. I Sydamerika tales sproget i Surinam, på Aruba, Bonaire, Curaçao, Sint-Maarten og desuden i nogle områder af Canada og USA. I den tidligere nederlandske koloni Indonesien forstår ca. 1 million nederlandsk. Afrikaans, der tales af afrikaanerne i Sydafrika og Namibia og flertallet af Kaplandets farvede indbyggere, er en tidligere dialekt af Nederlandsk, der har udviklet sig til et særskilt sprog.
I Danmark og visse andre lande er hollandsk et almindeligt navn for sproget. Belgiere og nederlændere vil ofte protestere mod at sproget kaldes hollandsk, fordi de opfatter hollandsk som den dialekt, der tales i provinserne Noord-Holland og Zuid-Holland. Belgiere vil ofte fremhæve at mange af de ældste tekster på hollandsk faktisk stammer fra det middelalderlige grevskab Flandern.
Nederlandsk har ved siden af hollandsk flere dialekter som brabantsk, limburgsk, zeeuws, achterhoeks, Stellingwarfsk, Twents, Veluwsk, groningsk og drentsk, m.fl. Standardnederlandsk blev først officielt fastlagt ved udgivelsen af bibelen kaldet Statenvertaling af 1637. Flamsk er et dialekt af det nederlandske sprog. Dette kan henvise til standardnederlandsk med flamsk udtale eller til de egentlige flamske dialekter. I sprogvidenskabelig sammenhæng bruger man kun ordet flamsk om dialekterne vest- og østflamsk, der hører hjemme i det historiske Flandern (den vestlige del af Belgien og det nordligste hjørne af Frankrig). I resten af Belgien tales der fransk (vallonsk dialekt) og tysk.
Selv om mange altså kalder sproget i Nederlandene for hollandsk og sproget i det nordlige Belgien for flamsk, er der tale om en og samme sprog med fælles normer og retskrivning. I begge lande taler man standardnederlandsk i f.eks. radio og fjernsyn. Der er en beskeden forskel i ordforrådet, svarende til forskellene på tysk i Tyskland og Østrig, og der er karakteristiske forskelle i udtale. I de egentlige dialekter er der langt større forskelle, men udtale- og dialektgrænserne følger ikke statsgrænsen, hvorfor det er forkert at dele nederlandsk op i "hollandsk og flamsk".
Indtil 1950'erne hed sproget i det nordlige Belgien officielt flamsk, men da blev der overvejende brugt fransk som kultursprog i Belgien, og det var endnu ikke afgjort om flamlænderne ville satse på et særligt flamsk eller et fælles nederlandsk skriftsprog. Siden 1960'erne har den Nederlandske Sprogunion ført en aktiv harmoniseringspolitik, der sikrer fælles normer for grammatik og retskrivning. Når man har brug for at skelne mellem de to nationale varianter, hedder de officielt nordnederlandsk og sydnederlandsk, men i daglig tale omtaler mange stadig den sydlige variant som flamsk.
I Danmark og visse andre lande er hollandsk et almindeligt navn for sproget. Belgiere og nederlændere vil ofte protestere mod at sproget kaldes hollandsk, fordi de opfatter hollandsk som den dialekt, der tales i provinserne Noord-Holland og Zuid-Holland. Belgiere vil ofte fremhæve at mange af de ældste tekster på hollandsk faktisk stammer fra det middelalderlige grevskab Flandern.
Nederlandsk har ved siden af hollandsk flere dialekter som brabantsk, limburgsk, zeeuws, achterhoeks, Stellingwarfsk, Twents, Veluwsk, groningsk og drentsk, m.fl. Standardnederlandsk blev først officielt fastlagt ved udgivelsen af bibelen kaldet Statenvertaling af 1637. Flamsk er et dialekt af det nederlandske sprog. Dette kan henvise til standardnederlandsk med flamsk udtale eller til de egentlige flamske dialekter. I sprogvidenskabelig sammenhæng bruger man kun ordet flamsk om dialekterne vest- og østflamsk, der hører hjemme i det historiske Flandern (den vestlige del af Belgien og det nordligste hjørne af Frankrig). I resten af Belgien tales der fransk (vallonsk dialekt) og tysk.
Selv om mange altså kalder sproget i Nederlandene for hollandsk og sproget i det nordlige Belgien for flamsk, er der tale om en og samme sprog med fælles normer og retskrivning. I begge lande taler man standardnederlandsk i f.eks. radio og fjernsyn. Der er en beskeden forskel i ordforrådet, svarende til forskellene på tysk i Tyskland og Østrig, og der er karakteristiske forskelle i udtale. I de egentlige dialekter er der langt større forskelle, men udtale- og dialektgrænserne følger ikke statsgrænsen, hvorfor det er forkert at dele nederlandsk op i "hollandsk og flamsk".
Indtil 1950'erne hed sproget i det nordlige Belgien officielt flamsk, men da blev der overvejende brugt fransk som kultursprog i Belgien, og det var endnu ikke afgjort om flamlænderne ville satse på et særligt flamsk eller et fælles nederlandsk skriftsprog. Siden 1960'erne har den Nederlandske Sprogunion ført en aktiv harmoniseringspolitik, der sikrer fælles normer for grammatik og retskrivning. Når man har brug for at skelne mellem de to nationale varianter, hedder de officielt nordnederlandsk og sydnederlandsk, men i daglig tale omtaler mange stadig den sydlige variant som flamsk.
Land
-
Indonesien
Indonesien, officielt Republikken Indonesien (Republik Indonesia), er en suveræn stat i Sydøstasien. Indonesien er verdens største øgruppe og består af de seks hovedøer Sumatra, Java, Sulawesi, Bali, Kalimantan (den indonesiske del af Borneo) og Irian Jaya (den indonesiske del af Ny Guinea), samt 13.677 mindre øer. Omkring 3.000 af øerne er beboede og strækker sig over et vulkansk område på 1.904.569 km². Indonesien har indbyggere. Hovedstaden er Jakarta, der er beliggende på øen Java.
Landet dækker kun 1,3% af Jordens overflade, men udgør en region med meget stor naturlig variation inden for flora og fauna; 11% af Jordens blomstrende planter, 16% af dens fugle, 13% af dens pattedyr og 7% af dens reptiler og padder findes repræsenteret i Indonesien. -
Belgien
Belgien (nederlandsk: België, fransk: Belgique, tysk: Belgien), officielt Kongeriget Belgien (nederlandsk: Koninkrijk België, fransk: Royaume de Belgique, tysk: Königreich Belgien), er en suveræn stat i Vesteuropa. Det grænser op til Frankrig, Nederlandene, Tyskland, Luxembourg og Nordsøen. Belgien er et tætbefolket land. Det har et samlet areal på 30.528 kvadratkilometer (landareal 30.230) og et indbyggertal på. Belgien ligger på grænsen mellem det germanske og romanske Europa og er således hjemsted for to lingvistiske hovedgrupper: De nederlandsktalende flamlændere, som udgør omkring 59 % af befolkningen, og de fransktalende vallonere, som udgør cirka 41 %. Der findes desuden en lille gruppe tysktalende i den østlige del af landet.
De moderne stater Belgien, Nederlandene (Holland) og Luxembourg er historisk set blevet kaldt for Nederlandene. Foruden de nuværende Benelux-lande, omfattede dette område oprindeligt også mindre dele af det nordlige Frankrig og vestlige Tyskland. Regionen blev på latin kaldt Belgica, som var afledt af navnet på den romerske provins Gallia Belgica. Fra slutningen af middelalderen og frem til begyndelsen af 1600-tallet var det nuværende Belgien et blomstrende kultur- og handelscentrum. Fra det 1500-tallet frem til Den Belgiske Revolution i 1830, da Belgien løsrev sig fra Nederlandene, tjente Belgien i flere tilfælde som krigsskueplads for Europas stormagter. Landet blev derfor kendt som ”Europas slagmark”, hvilket yderligere blev forstærket under begge verdenskrige. -
Holland
Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke ) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav. Den europæiske del grænser mod nord og vest til Nordsøen, Belgien mod syd og Tyskland mod øst; og deler sine maritime grænser med Belgien, Tyskland og Storbritannien.
Landet er det tættest befolkede i Europa (bortset fra småstaterne Monaco, Vatikanstaten, Malta og San Marino). Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene henviser til. Kun omkring 50% af landarealet er over 1 meter over havets overflade med Vaalserberg på 321 meter som det højeste punkt og Zuidplaspolder i kommunen Zuidplas på -6,72 m som laveste. Til sammenligning er Lammefjorden på -7,5 m. 17 % af det nuværende landareal er indvundet ved inddæmning (landvinding fra havet) og opfyldning af indsøer og 26 % af landarealet er beskyttet af diger. Nederlandene har over 17.780.000 indbyggere i oktober 2022, der kaldes nederlændere eller hollændere. De bebor et landareal på 33.481 km² i Europa. Befolkningstæthed: 531 indbyggere per km² landareal, 428 per km² samlet areal. -
Aruba
Aruba er en ø i det sydlige Caribien og et af de fire konstituerende lande, der udgør Kongeriget Nederlandene (udover Curaçao, Nederlandene og Sint Maarten). Indbyggerne i Aruba er derfor også nederlandske statsborgere.
Arubas hovedstad er Oranjenstad. -
Caribisk Nederlandene
Caribisk Nederlandene (nederlandsk: Caribisch Nederland, papiamento: Hulanda Karibe, engelsk: Caribbean Netherlands) viser til de tre nederlandske kommuner med speciel status som ligger i Caribien: Bonaire, St. Eustatius og Saba. Territoriet er også kendt som Bonaire, Sint Eustatius og Saba eller BES-øerne.
Bonaire (med øen Klein Bonaire) ligger øst for Aruba og Curaçao, nær Venezuelas kyst. Saint Eustatius og Saba ligger syd for Sint Maarten og nordvest for Saint Kitts og Nevis. De tre øerne fik sin nuværende status da De nederlandske Antiller blev opløst 10. oktober 2010. De har tilsammen 18.000 indbyggere og et areal på 328 km². -
Curaçao
Curaçao (142.180 indbyggere i 2010 ) er et land i den sydlige del af det Caribiske Hav. Landet har siden 10. oktober 2010 været en selvstændig stat inden for Kongeriget Nederlandene. Øens hovedby og hovedstad er Willemstad.
De mest talte sprog på Curaçao er papiamento, spansk, engelsk og nederlandsk. Papiamento er førstesproget for de fleste af øens indbyggere. Papiamento er et kreolsk sprog, udviklet gennem århundreder som følge af kontakten imellem de forskellige befolkningsgrupper på øen. Selv om det er et bredt anerkendt sprog, opfattes brugen af nederlandsk som prestigiøst. -
Sint Maarten
Sint-Maarten er et selvstændig land inden for det Kongeriget Nederlandene som tidligere tilhørte under de forhenværende Nederlandske Antiller og består af den sydlige del af øen Saint Martin.
Den nordlige del tilhører Frankrig, mens den sydlige er en del af Kongeriget Nederlandene. Der er en befolkning på godt 33.000 mennesker på et areal af 21,07 km². -
Surinam
Surinam, officielt Republikken Surinam (nederlandsk: Republiek Suriname), er et land i det nordøstlige Sydamerika. Det grænser op til Atlanterhavet i nord, Fransk Guyana i øst, Guyana i vest og Brasilien i syd. Surinam er med sine ca. 164.000 km2 Sydamerikas mindste land. Surinam har et indbyggertal på 575.990, hvoraf størstedelen bor langs nordkysten i og omkring landets hovedstad og største by Paramaribo.
Det nuværende Surinam var længe hjemsted for adskillige indfødte stammer. Europæerne kæmpede om området før det omsider kom under nederlandsk herredømme i slutningen af det 17. århundrede. Surinam var Nederlandenes vigtigste sukkerkoloni, hvor afrikanske slaver arbejdede på plantagerne i tusindvis. Med slaveriets ophævelse i 1863 overgik sukkerproduktionen til gældbundne arbejdere fra Asien. Surinam tilhørte det nederlandske handelskompagni Surinam-selskabet fra 1683 til 1795.