Sprog - Kirgisisk (sprog)

Sprog  >  Kirgisisk

Kirgisisk (sprog)

Kirgisisk (kirgisisk: кыргызча, قىرعىزچا, kyrgyzcha udtales [qɯɾʁɯztʃɑ] eller кыргыз тили, قىرعىز تيلى, kyrgyz tili, udtales [qɯɾʁɯz tili] er et tyrkisk sprog der tales af ca. 4 mio. mennesker i Kirgisistan samt i Kina, Afghanistan, Kasakhstan, Tajikistan, Tyrkiet, Usbekistan, Pakistan og Rusland. Kirgisisk tilhører kirgisisk-kiptjakkisk-undergruppen af de kiptjakkiske sprog, og tilnærmelser i nyere tid har medført en stigende grad af gensidig forståelighed mellem kirgisisk og kasakhisk.

Kirgisisk blev oprindelig skrevet med oldtyrkisk skrift, som gradvist blev erstattet af persisk skrift (brugt indtil 1928 i Sovjetunionen, stadig brugt i Kina). Mellem 1928 og 1948 blev det latinbaserede fællestyrkiske alfabet brugt. Pga. sovjetisk politik blev et kyrillisk alfabet efterhånden almindeligt i 1940, hvilket det stadig er i dag, selvom nogle kirgisere stadig bruger det arabiske alfabet. Da Kirgisistan blev uafhængigt efter Sovjetunionens fald i 1991, var der en populær idé blandt nogle kirgisere om at gå over til det latinske alfabet (en version nærmere det tyrkiske alfabet, ikke det originale alfabet i 1928-40), men planen er ikke implementeret endnu.

Land

Kirgisistan

Kirgisistan (kirgisisk: Кыргызстан, Kyrgyzstan), også Kirgisien eller fejlagtigt "Kirgistan", officielt den Kirgisiske Republik, er et bjergrigt land i Centralasien mellem Kina, Kasakhstan, Tadsjikistan og Usbekistan. Hovedstaden er Bisjkek. Landet var en sovjetrepublik indtil Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Landets unge demokrati var stabilt under den tidligere præsident Askar Akajev i 1990’erne, men har senere bevæget sig mod autokrati og autoritært styre. Efter revolutionen i Kirgisistan i 2005 trak præsident Akajev trak sig ud, og den politiske situation i landet er for tiden usikker.

Sprog

Kirghiz language (English)  Lingua kirghisa (Italiano)  Kirgizisch (Nederlands)  Kirghize (Français)  Kirgisische Sprache (Deutsch)  Língua quirguiz (Português)  Киргизский язык (Русский)  Idioma kirguís (Español)  Język kirgiski (Polski)  柯尔克孜语 (中文)  Kirgiziska (Svenska)  Limba kirghiză (Română)  キルギス語 (日本語)  Киргизька мова (Українська)  Киргизки език (Български)  키르기스어 (한국어)  Kirgiisin kieli (Suomi)  Bahasa Kirgiz (Bahasa Indonesia)  Kirgizų kalba (Lietuvių)  Kirgisisk (Dansk)  Kyrgyzština (Česky)  Kırgızca (Türkçe)  Киргиски језик (Српски / Srpski)  Kirgiisi keel (Eesti)  Kirgizština (Slovenčina)  Kirgiz nyelv (Magyar)  Kirgiski jezik (Hrvatski)  ภาษาคีร์กีซ (ไทย)  Kirgīzu valoda (Latviešu)  Κιργιζική γλώσσα (Ελληνικά)  Tiếng Kyrgyz (Tiếng Việt) 
 mapnall@gmail.com