Kasakhisk (sprog)

Kasakhisk (sprog)
Kasakhisk (kasakkisk) er det officielle sprog i Kasakhstan. Det er et tyrkisk sprog i den kyptjakiske gruppe og dermed en del af den postulerede altaiske sprogfamilie. Det officielle kazakhiske alfabet i Kasakhstan har siden 1940 været kyrillisk. I perioden 1929-1940 var sproget også skrevet med latinsk alfabet, men i forbindelse med 2. verdenskrig gik man over til kyrillisk. Før 1929 blev brugtes det arabiske alfabet. I 2017 vedtog Kasakhstans regering tilbagevenden til det latinske alfabet, som skal strække sig over perioden 2017-2025. Den latinske variant til kasakhisk baserer sig på løsningen for karakalpakiske (tyrkiske) sprog, og bruges også i f.eks. Usbekistan. Kasakhisk tales ikke meget i Kasakhstans større byer som f.eks. Almaty, Astana og Uralsk, hvor det konkurrerer med russisk. Men når man færdes på landet og i de små byer, som f.eks. Sjimkent, hører man mest kasakhisk og meget lidt russisk.

I lighed med andre tyrkiske sprog er kasakhisk agglutinativt, har vokalharmoni, bruger ledrækkefølgen Subjekt-Objekt-Verbal, har izafet-konstruktioner. Trods rækken af grammatiske ligheder, morfologisk såvel som syntaktisk, er forståelsesgraden i forhold til tyrkisk hæmmet, dels af en række fonetiske forandringer i kasakhisk, herunder svækkelse af vokalharmonien, dels på grund af en række russiske låneord i kasakkisk, dels på grund af det højere antal arabismer og persismer i tyrkiet-tyrkisk, hvorved en mængde arveord er fortrængt.

Land
  • Kasakhstan
    Kasakhstan (Қазақстан,, Казахстан, ), officielt Republikken Kasakhstan (Қазақстан Республикасы, ; Республика Казахстан, ) er et land i både Europa og Centralasien. Det grænser op til Rusland, Kina, Turkmenistan, Kirgisistan og Usbekistan, og har kystlinje mod det Kaspiske Hav. Indbyggertallet er 16 mio. hvoraf ca. 63 % er kasakhere, resten er diverse mindretal. Landet har et areal på 2.717.300 km² og er dermed verdens 9. største land. Hovedstaden hed oprindeligt Astana, der betyder hovedstad, men 2019 skiftede den navn til Nur-Sultan efter landets første præsident Nursultan Nazarbajev, men ændrede det tilbage til Astana i september 2022.

    Kasakhstan består af flade områder, stepper, taigaer (sibirsk skovland), stejle dalstrøg, åse, deltaer og sneklædte bjerge, og ørkener. Landet er tyndt befolket, og befolkningstætheden er mindre end seks personer per kvadratkilometer. Kasakhstan er etnisk og kulturelt mangeartet, delvis på grund af masseforflytninger af flere etniske grupper til landet i Stalin-tiden.