Albansk (sprog)
Albansk er et indo-europæisk sprog, som tales af seks millioner indbyggere i det vestlige Balkan. Der er to dialekter med indbyrdes forståelighed: Tosk, som tales i det sydlige og centrale Albanien og blandt minoriteter i det nordvestlige Grækenland; og Gheg (eller Geg), som tales i det nordlige Albanien og af albanerne i Kosovo, Nordmakedonien og Montenegro. Albansk menes at have sit udspring fra det illyriske sprog, som blev talt i regionen for to årtusinder siden.
Albanske tales af næsten 7,6 millioner mennesker primært i Albanien, Kosovo, Tyrkiet (2.300.000), Nordmakedonien (520.000), Grækenland (445.000) og Italien (Arbereshe), fortrinsvis i Apulien, Calabrien og på Sicilien (455.000) og af indvandrersamfundene i mange andre lande, bl.a. i USA (433.000), Schweiz (400.000), Tyskland (350,000-400,000), Storbritannien (250.000) og Holland (106.000).
Albanske tales af næsten 7,6 millioner mennesker primært i Albanien, Kosovo, Tyrkiet (2.300.000), Nordmakedonien (520.000), Grækenland (445.000) og Italien (Arbereshe), fortrinsvis i Apulien, Calabrien og på Sicilien (455.000) og af indvandrersamfundene i mange andre lande, bl.a. i USA (433.000), Schweiz (400.000), Tyskland (350,000-400,000), Storbritannien (250.000) og Holland (106.000).
Land
-
Albanien
Det moderne Albaniens område var i Antikken en del af de romerske provinser Dalmatia, Macedonia og Moesia Superior. Efter Det Osmanniske Riges kollaps i Europa ovenpå Balkankrigene, erklærede Albanien sig uafhængigt i 1912 og blev anerkendt det følgende år. Kongeriget Albanien blev invaderet af Italien i 1939, hvorefter landet blev en del af Større Albanien, før det blev et nazitysk protektorat i 1943. Det følgende år blev en socialistisk albansk stat i form af Folkerepublikken Albanien etableret under Enver Hoxha og Arbejderpartiet. Albanien gennemgik store og udbredte sociale og politiske transformationer i den kommunistiske æra, mens landet i stigende grad valgte at isolere sig fra størstedelen af omverdenen. I 1991 gik den socialistiske republik i opløsning, og den moderne stat, Republikken Albanien, blev etableret. -
Kosovo
Kosovo grænser op til Serbien, Montenegro, Albanien og Nordmakedonien. Hovedstaden i det bjergrige land er Pristina. Kosovo har en befolkning på ca. to millioner mennesker, hovedsagelig etniske albanere, med mindre befolkningsgrupper af serbere, tyrkere, bosniakker og andre etniske grupper. -
Montenegro
Den 21. maj 2006 afholdt Montenegro en folkeafstemning om opløsning af unionen med Serbien. Dagen efter viste det statskontrollerede resultat, at 55,5% havde stemt for uafhængighed, hvilket var lidt mere end de krævede 55%. Som følge heraf erklærede Montenegros regering landet uafhængigt pr. 3. juni 2006. -
Nordmakedonien
Den 12. juni 2018 blev der underskrevet en aftale mellem Makedonien og Grækenland, som ændrede navnet til Republikken Nordmakedonien (gældende fra februar-marts 2019) i stedet for de hidtil anvendte navne Republikken Makedonien (anvendt i republikken selv og anerkendt af en del lande, bl.a. Danmark) og FYROM (former Yugoslav Republic of Macedonia) (anvendt i FN og andre internationale organisationer); aftalen blev ratificeret i de to lande. Dette skete efter uenighed mellem Grækenland og Republikken Makedonien over brugen af navnet Makedonien. Selve navneskiftet fandt sted 12. februar 2019.