Kort (geografi) - Washington D.C. (District of Columbia)

Washington D.C. (District of Columbia)
Washington District of Columbia (også kendt som Washington, D.C., eller blot Washington) er USA's forbundshovedstad, der ligger indeklemt mellem de to stater Maryland og Virginia. I 2017 var der 693.972 indbyggere i Washington, D.C. Byens forstæder ligger i Maryland og Virginia. Der bor over 9 millioner mennesker i Washington-Baltimore området.

Washington, D.C. er hjemsted for Kongressen, Det Hvide Hus, Højesteret, Udenrigsministeriet og mange andre regeringsbygninger, mens eksempelvis Forsvarsministeriet, The Pentagon ligger i forstaden Arlington i Virginia. Der er desuden et stort antal museer i byen, blandt andet The Smithsonian Institution, The National Gallery of Art, The National Archives og et af verdens mest omfattende biblioteker, The Library of Congress.

Byens borgmester har siden januar 2015 været Muriel Bowser. Washington, D.C., er ikke en stat og har ikke rettigheder som en stat. Den har derfor heller ikke to medlemmer i Senatet eller medlemmer i Repræsentanternes Hus.

Efter den amerikanske uafhængighedserklæring blev underskrevet i 1776, begyndte den amerikanske revolution, eller Uafhængighedskrigen, som den også kaldes. I henhold til fredstraktaten fra 1783 afgav England magten over de tretten tidligere kolonier til beboerne dér og erkendte deres uafhængighed. I 1788 havde tilstrækkeligt mange af de tidligere kolonier ratificeret den nye forfatning, og United States of America var en kendsgerning. Hovedstad i den nye union blev Philadelphia i Pennsylvania. Imidlertid ønskede man en hovedstad, der var fri for regionale interesser, og da man ikke kunne finde en egnet by, besluttede man i 1790 at anlægge en helt ny by, som skulle være hovedstad.

Staterne Maryland og Virginia tilbød at afgive et område på 10 gange 10 miles (ca. 256 km²) ved Potomac-floden, der havde været grænsen mellem de nordlige og de sydlige kolonier. Dette kvadrat fik navnet District of Columbia, da Columbia var en populær betegnelse for USA på dette tidspunkt, og byen blev i første omgang kaldt Federal City, men i 1791 fik den navn efter USA's første præsident, George Washington.

Fra begyndelsen var der truffet beslutning om, at byen skulle have en havn, men derudover var der ikke taget bestemmelse om byens indretning. I 1791 ansatte man den franskfødte arkitekt og major i USA's hær, Pierre l'Enfant, til at planlægge byen. Han fastlagde en byplan baseret på to fikspunkter, nemlig en bakke, hvor regeringsbygningen skulle ligge (det nuværende Capitol Hill) og et firkantet, fladt område, ikke langt fra hvor præsidentens bolig skulle opføres. Kort tid efter blev l'Enfant fyret og hans planer opgivet, men i 1801 fandt man dem frem igen, og byen fik i videst muligt omfang det udseende, som l'Enfant havde bestemt. L'Enfant ligger i øvrigt begravet på Arlington Kirkegården i Virginia på den sydlige bred af Potomac-floden.

Den første bygning, der blev påbegyndt, var præsidentens bolig, Det Hvide Hus, hvis grundsten blev nedlagt i 1792, og man påbegyndte også opførelsen af regeringsbygningen, Capitol, og flere andre bygninger, og i 1800 var arbejdet så fremskredet, at hovedstaden blev flyttet fra Philadelphia til den nye by. Desværre var der ikke mange mennesker, der flyttede med. Byen var ufærdig, gaderne var mudrede jordveje, og det hele lå midt i en sump, der var voldsomt plaget af myg. Heller ikke George Washington brød sig om byen. I hans præsidentperiode var Philadelphia hovedstad, og selv om Washington havde sin bolig i Mount Vernon i Virginia, ikke langt fra Washington, besøgte han stort set aldrig byen. Den første præsident, der flyttede ind i Det Hvide Hus var John Adams, og han siges at have hadet det, og han boede der kun meget sporadisk, og først Thomas Jefferson, der fik bygningen udbygget en del, begyndte for alvor at bruge huset som embedsbolig.

I 1814 erobrede England byen og nedbrændte store dele af denne, ikke mindst byens offentlige bygninger, herunder Det Hvide Hus og Capitol. Byen blev genopført, men den voksede ikke specielt hurtigt, og i 1846 ansøgte Alexandria, der lå syd for Potomac, om at det område, der var givet til District of Columbia, blev givet tilbage til Virginia igen. Dette blev bevilget af kongressen, områderne Alexandria og Arlington blev givet tilbage til Virginia, og dermed blev District of Columbia til det irregulære rektangel, det er i dag.

Under Den Amerikanske Borgerkrig var Washington hovedstad for nordstaterne, mens sydstaterne havde hovedstad, først i Montgomery i Alabama, senere i Richmond i Virginia. Washington var flere gange truet af sydstatstropper, værst i 1864, da en styrke under Jubal A. Early gik mod byen og faktisk nåede inden for grænserne af District of Columbia. Angrebet blev dog afvist, og Washington forblev på nordstatshænder.

Området var stadig kun delvis beboeligt efter borgerkrigen, og først i 1871 blev byen en 'rigtig' hovedstad med asfalterede gader, gadebelysning, parker og kloakering. Prisen for at gennemføre dette var imidlertid så høj, at byen gik fallit. I 1878 vedtog kongressen en forordning, der bestemte, at Washingtons bygrænse skulle følge grænsen for District of Columbia, og byens forstæder ligger derfor i henholdsvis Virginia og Maryland. 
Kort (geografi) - Washington D.C. (District of Columbia)
Kort (geografi)
large_detailed_topog...
7178x4795
www.vidiani.com
EWPUeibxVWGHqxka.jpg
8999x3773
www.bigmapblog.com
GSRTM-sitemap.jpg
3300x2144
100.gscnc.org
Washington_DC_map1.p...
3294x1978
upload.wikimedia.org
large_detailed_metro...
2200x2436
www.vidiani.com
large_detailed_touri...
2908x1703
www.vidiani.com
DC_with_paintcans.jp...
2403x2030
guidesmedia.ign.com
Antique-map-of-Washi...
1800x2044
mappery.com
district_of_columbia...
1800x2044
www.lib.utexas.edu
1910.jpg
2212x1626
dc.lostsoulsgenealog...
washington-dc-attrac...
2105x1488
cdn-locations.tripom...
ConvCntrMap.jpg
2002x1393
www.iatselocal22.com
large_detailed_metro...
1895x1400
www.vidiani.com
DC_neighborhoods_map...
1493x1700
www.vacationideasgui...
washington_baltimore...
1813x1365
www.lib.utexas.edu
mapdcsmall.jpg
1813x1365
www.censusfinder.com
large_detailed_road_...
1813x1365
www.vidiani.com
BSU%2BGRMC%2BWashing...
1600x1384
2.bp.blogspot.com
BSU%2BGRMC%2BWashing...
1600x1384
2.bp.blogspot.com
meridians1.jpg
1616x1196
cartographia.files.w...
Land - USA
USA's flag
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii.

Med mere end 9,6 millioner km² og en befolkning på mere end 330 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 14.260 mia. dollar, verdens største økonomi.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
USD Amerikanske dollar (United States dollar) $ 2
ISO Sprog
EN Engelsk (English language)
FR Fransk (French language)
ES Spansk (Spanish language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Canada 
  •  Cuba 
  •  Mexico 
Subnational enhed
Land, State, Region,...