Kort (geografi) - Vorarlberg

Vorarlberg
Vorarlberg er den vestligst beliggende delstat i Østrig og den næstmindste af de 9 delstater. Vorarlberg ligger mellem Bodensøen, Rhinen og Arlbergpasset. Vorarlberg grænser mod Tyskland (Bayern), Schweiz (St. Gallen og Graubünden) og Liechtenstein samt den østrigske delstat Tyrol. Delstaten har flere vintersportssteder, og turisme er en vigtig indtægtskilde, ligesom jern- og metalindustri har stor økonomisk betydning for regionen.

Den tyske dialekt, som tales i Vorarlberg (alemannisk), er nærmere beslægtet med dialekterne i Schweiz og det sydvestlige Tyskland end med de bairiske dialekter i resten af Østrig.

Delstatens navn Vorarlberg betyder på dansk "foran Arlberg" og stammer fra 1750, da Maria Theresia af Østrig og Joseph II. som led i den store statsreform af Østrig besluttede at sammenlægge 24 små lande under én samlet forvaltningsenhed.

Vorarlberg har et samlet areal på 2.601 km² og er Østrigs næstmindste delstat efter Wien. 35,2 % af delstaten er dækket af skov, 24,4 % er bjergområder, 16,5 % er landbrugsareal og 3,3 % af arealet er bebygget. Af Vorarlbergs 232 km statsgrænse er grænsen til Liechtenstein 35 km, til Schweiz 107 km og til Tyskland udgør grænsen 110 km. Mod øst grænser Vorarlberg til Tyrol med en grænselængde på blot 69 km. Den vigtigste forbindelse til Tyrol og resten af Østrig går gennem Arlbergpasset (1.793 m).

Landskabsmæssigt er Vorarlberg præget af den vestligste del af de Nordlige Kalkalper i Østalperne med bjerggrupperne Bregenzerwaldgebirge og Lechquellengebirge samt Silvretta og Rätikon mod syd. Mod vest, hvor også den største befolkningstæthed findes, ligger Rhindalen, der i nord udgår fra Bodensøen og i syd ender ved trelandegrænsen mellem Liechtenstein, Schweiz og Østrig, der samtidig er Østrigs vestligste punkt. 76 % af Vorarlbergs befolkning bor i Rhindalen, der kun udgør 28 % af delstatens samlede areal. Mod sydøst ligger Silvretta-bjergkæden, hvor også Vorarlbergs højeste bjerg Piz Buin (3.312 m) ligger. Grænsen mellem Østrig og Schweiz krydser toppen af Piz Buin. I Silvretta udspringer Ill-floden og danner mod nordvest en floddal, hvor Bludenz og Feldkirch ligger, inden floden udmunder i Rhinen nordøst for Feldkirch.

I delstatens nordøstlige hjørne ligger Kleinwalsertal med kommunen Mittelberg, der på grund af dens beliggende i Allgäuer Alperne ikke har direkte vejforbindelse fra Østrig. Byerne i Kleinwalsertal kan kun nås via vej fra Bayern, og de har både tysk og østrigsk postnummer.

Største byer målt på indbyggertal i Vorarlberg er (indbyggertal pr. 31.12.2012):

* Dornbirn (46.571)

* Feldkirch (31.182)

* Bregenz (28.157) 
Kort (geografi) - Vorarlberg
Land - Østrig
Østrigs flag
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering. Østrig er omgivet af land på alle sider og støder op til Liechtenstein og Schweiz i vest, Italien og Slovenien i syd, Ungarn og Slovakiet i øst og Tyskland og Tjekkiet i nord. Hovedstaden er Wien. Østrig har 9.027.999 indbyggere (1. april 2022), hvoraf tre fjerdedele tilhører den romersk-katolske tro. Det officielle sprog er tysk, der tales i dialektiske former. Herudover er slovensk, kroatisk og ungarsk anerkendte minoritetssprog.

Republikken Østrig blev dannet på resterne af det østrig-ungarske dobbeltmonarki efter 1. verdenskrig og fik sin første statsforfatning i 1920. Denne blev videreført efter 2. verdenskrig i 1945, hvor den Anden Republik blev dannet. Fuld suverænitet fik Østrig med statstraktaten af 15. maj 1955. Østrig har en forfatningsbestemt neutralitet og er sæde for flere internationale organisationer, heriblandt FN, OSCE og OPEC. Landets statsoverhoved er forbundspræsidenten. Forbundskansleren er regeringchef.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
EUR Euro (Euro) € 2
ISO Sprog
HR Kroatisk (Croatian language)
SL Slovensk (Slovene language)
DE Tysk (German language)
HU Ungarsk (Hungarian language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Italien 
  •  Liechtenstein 
  •  Schweiz 
  •  Slovakiet 
  •  Slovenien 
  •  Tjekkiet 
  •  Tyskland 
  •  Ungarn 
Subnational enhed
Land, State, Region,...