Kort (geografi) - South Carolina

South Carolina er en amerikansk delstat. Statens hovedstad og største by er Columbia. Staten har omkring indbyggere.

South Carolina var en af de 13 oprindelige kolonier og blev optaget som USA's 8. stat 23. maj 1788.

North Carolina og South Carolina omtales samlet som The Carolinas, og var indtil 1729 én sammenhængende koloni, Carolina. Carolina er navngivet efter Karl (Charles) I af England (latin: Carolus).

Kolonien Carolina blev bosat af engelske nybyggere i 1670, som mestendels kom fra Barbados, og disse blev fulgt af huguenotter fra Frankrig. Carolinas jordejere var bevidste om truslen fra den spanske og franske tilstedeværelse mod syd, og handlede hurtigt for at tiltrække tilflyttere. Således var Carolina en af de første kolonier, der tillod religionsfrihed for at tiltrække bosætning af baptister, kvækere, huguenotter og presbytarianere. Jødisk tilflytning var især tilskyndet, eftersom jøder ansås som ansvarlige borgere. De jødiske immigranter flygtede fra den spanske inkvisition, som blev gennemført i de spanske kolonier i den Ny Verden. De fleste tilflyttere i koloniperioden var afrikanske slaver, som udgjorde flertallet af befolkningen i samme periode. Endvidere ankom tilflyttere fra Pennsylvania og Virginia ad vejen Great Wagon Road.

Mellem 1715 og 1717 fandt Yamaseekrigen sted mellem Carolina-provinsen og adskillige indianske stammer. Det var én af de blodigste indianerkrige, som i over et år truede South Carolinas eksistens alvorligt.

I 1719 blev South Carolina en kongelig koloni, og delstaten erklærede sin uafhængighed fra Storbritannien og indsatte egen regering den 15. marts 1776. Den 5. februar blev South Carolina den første delstat, der ratificerede USA's første grundlov. Den nuværende grundlov i USA blev fremlagt den 17. september 1787, og South Carolina var den 8. delstat, der ratificerede den.

Den amerikanske revolution var et chok for slaveriet i Syden. Det anslås, at 25.000 slaver (heraf 30% i South Carolina) flygtede, immigrerede eller døde under krigens uroligheder.

South Carolina var den 20. december 1860 den første delstat, der brød ud af Unionen. Den 12. april begyndte de konfødererede tropper at bombardere Fort Sumter, og den amerikanske borgerkrig var dermed startet. Charleston blev udsat for en effektiv blokade og Unionens flåde indtog Sea Islands, drev plantageejerne bort og startede her et eksperiment for tidligere slaver. Tropper fra South Carolina deltog i de konfødereredes militære aktiviteter, men ingen slag fandt sted i delstaten. General William Tecumseh Sherman marcherede gennem delstaten i 1865, ødelagde talrige plantager og indtog delstatens hovedstad, Columbia den 17. februar. Brande brød ud samme nat, og næste morgen var det meste af indre by ødelagt. Efter krigen blev South Carolina reintegreret i USA.

Delstaten bar præg af økonomiske og racemæssige stridigheder i 1890'erne. Med den nye grundlov fra 1895 blev næsten alle sorte og mange fattige hvide udelukket fra at kunne stemme på grund af krav om skattebidrag og læsefærdigheder. I 1896 var der kun 5.500 sorte vælgere, der var registreret som vælgere. Folketællingen i 1900 demonstrerede i hvilken grad, der var tale om udelukkelse: Afroamerikanere udgjorde mere end 58% af delstatens befolkning, og havde med et antal på 782.509 borgere nærmest ingen politisk repræsentation.

Tidligt i det 20. århundrede udvikledes i South Carolina en velkørende tekstilindustri, men nu til dags er antallet af jobs i tekstilsektoren faldet betydeligt. Delstaten har i nyere tid omstillet landbruget fra bomuld til mere indtægtsgivende afgrøder, tiltrukket militærbaser og skabt turistindustri. Senest har europæiske fremstillingsvirksomheder åbnet fabrikker i delstaten.