Sild (Sylt)
Sild (på nordfrisisk Söl’ og på tysk Sylt) er den største af de Nordfrisiske Øer i det nordlige Tyskland. Øen er beliggende mellem Amrum i syd og den danske vadehavsø Rømø i nord. Den ligger i Kreis Nordfriesland. Øen har 18.289 indbyggere (31. december 2021), hvoraf knap 10.000 bor i hovedbyen Vesterland, der ligger i Sild Kommune med 13.741 indbyggere (2021). De øvrige fire kommuner på øen er Hørnum (sydligste kommune på øen), 895 indbyggere, Kampen, 473 indbyggere, List på Sild (nordligste kommune), 1.557 indbyggere, Venningsted-Brarup, 1.623 indbyggere. Disse fire kommuner, med 4.548 indbyggere i alt, samarbejder i forvaltningsfællesskabet Amt Landschaft Sylt. Øen er meget turistpræget.
Sild er med 99,14 km² Tysklands fjerdestørste ø. Øen er cirka 38 kilometer lang, men ved de smalleste steder kun få hundrede meter bred. Ved Silds smalleste sted ved Kongshavnen ved List er afstanden mellem kysterne kun 320 meter. Afstanden ved Rantum og Hørnum er 350 meter. Især disse smalle landtunger er udsat for erosion og oversvømmelser. Øens bredeste steder mellem Vesterland og Næsoddens spids ved Morsum måler 12,6 kilometer. Øen viser et stærk varieret landskabsbillede. Mod vest udstrækker sig knapt 40 kilometer sandstrande, mod øst befinder sig Vadehavet og i nord store vandreklitter og hedelandskab. Andre steder er der op til 50 meter høje lerklinter. Skove findes ikke. Cirka 33 % af øen er dækket af strande og klitter. Øens form har ofte skiftet form i løbet af årene. Mens sandtangerne (på tysk Nehrung) i øens nordlige og sydlige del udelukkende består af sandaflejringer, består midtlandet af en gestkerne. Den østlige del på Næsodde består overvejende af marsklandet. Mange markante klitbakker og -dale på øen har fået navne som Budersand ved Hørnum, Dødmandsbjerget, Flagklitten ved Kampen, Tiggerklitten ved Fuglekøjen og Frederiksklitten ved Vesterland. Sidstnavnte minder om besøget af Frederik 7. på øen i 1825. Flagklitten minder om, at klitten i den danske tid var forsynet med en flagstang. Af dalene kan nævnes Osedalen og Maren Madsen Dal. Øens højeste naturlige punkt er Uwe-Klitten vest for Kampen med 52,5 meter over havoverfladen. Derefter følger den Røde Klev ved vestkysten med op til 52 meter og Morsum Klev på midtlandets østkyst med over 20 meter. På øen findes flere naturreservater som for eksempel Rantum Bassin sydøst for Vesterland.
Øen ligger mellem 9 og 16 kilometer fra fastlandet, men har siden 1927 med den cirka 11 kilometer lange Hindenburgdæmning en fast forbindelse med fastlandet. Dæmningen er udelukkende beregnet til togtrafik, men det er muligt at få sin bil kørt på et biltog i byen Nibøl på fastlandet. Sydøst for øen ligger øerne Amrum og Før. Nord for Sild ligger den danske vadehavsø Rømø, småøen Udhjørne Holm og sankbanken Jordsand. Geografisk ligger øen på samme breddegrad som Alaskas sydlige ende. Men Golfstrømmen giver øen et mildt klima. Sild råder både over en færgeforbindelse med Rømø-Sild færgen fra List til Havneby på naboøen Rømø og over en lufthavn ud for Vesterland med flyforbindelser til blandt andet Berlin og München. Flere tusind mennesker med fast bopæl udenfor Sild bor kun i højsæsonen på øen, hvilket medfører stigende ejendomspriser.
Havets strømme og vinden medfører konstante forandringer af landskabet. Øen har i historisk tid utvivlsomt været langt større end nu. Den uafbrudt fremskridende erosion er fortsat en stor fare for øens fremtid. Især øens sydlige del ved Hørnum er ramt af enorme landtab. Mellem 1986 og 1988 forsvandt cirka 120.000 m² af Hørnum Odde. Også lerklinterne bliver mindre. Den Røde Klev mister for eksempel cirka en meter om året. De mest udsatte steder kystfodres hvert år med tusinder af kubikmeter sand. I 1996 blev kysten foran Vesterland fodret med 800.000 m3 sand, hvilket kostede cirka 12,5 mio tyske mark. Andre anvendte metoder til kystsikringen er opstillingen af høfder og tetrapoder. Som følge af klimaændringer ventes også større risiko for ekstreme stormfloder.
Byer på øen:
* Hørnum (tysk Hörnum)
* Kampen (frisisk Kaamp)
* List
* Sild Kommune bestående af:
* Arksum (tysk Archsum, frisisk Ārichsem)
Sild er med 99,14 km² Tysklands fjerdestørste ø. Øen er cirka 38 kilometer lang, men ved de smalleste steder kun få hundrede meter bred. Ved Silds smalleste sted ved Kongshavnen ved List er afstanden mellem kysterne kun 320 meter. Afstanden ved Rantum og Hørnum er 350 meter. Især disse smalle landtunger er udsat for erosion og oversvømmelser. Øens bredeste steder mellem Vesterland og Næsoddens spids ved Morsum måler 12,6 kilometer. Øen viser et stærk varieret landskabsbillede. Mod vest udstrækker sig knapt 40 kilometer sandstrande, mod øst befinder sig Vadehavet og i nord store vandreklitter og hedelandskab. Andre steder er der op til 50 meter høje lerklinter. Skove findes ikke. Cirka 33 % af øen er dækket af strande og klitter. Øens form har ofte skiftet form i løbet af årene. Mens sandtangerne (på tysk Nehrung) i øens nordlige og sydlige del udelukkende består af sandaflejringer, består midtlandet af en gestkerne. Den østlige del på Næsodde består overvejende af marsklandet. Mange markante klitbakker og -dale på øen har fået navne som Budersand ved Hørnum, Dødmandsbjerget, Flagklitten ved Kampen, Tiggerklitten ved Fuglekøjen og Frederiksklitten ved Vesterland. Sidstnavnte minder om besøget af Frederik 7. på øen i 1825. Flagklitten minder om, at klitten i den danske tid var forsynet med en flagstang. Af dalene kan nævnes Osedalen og Maren Madsen Dal. Øens højeste naturlige punkt er Uwe-Klitten vest for Kampen med 52,5 meter over havoverfladen. Derefter følger den Røde Klev ved vestkysten med op til 52 meter og Morsum Klev på midtlandets østkyst med over 20 meter. På øen findes flere naturreservater som for eksempel Rantum Bassin sydøst for Vesterland.
Øen ligger mellem 9 og 16 kilometer fra fastlandet, men har siden 1927 med den cirka 11 kilometer lange Hindenburgdæmning en fast forbindelse med fastlandet. Dæmningen er udelukkende beregnet til togtrafik, men det er muligt at få sin bil kørt på et biltog i byen Nibøl på fastlandet. Sydøst for øen ligger øerne Amrum og Før. Nord for Sild ligger den danske vadehavsø Rømø, småøen Udhjørne Holm og sankbanken Jordsand. Geografisk ligger øen på samme breddegrad som Alaskas sydlige ende. Men Golfstrømmen giver øen et mildt klima. Sild råder både over en færgeforbindelse med Rømø-Sild færgen fra List til Havneby på naboøen Rømø og over en lufthavn ud for Vesterland med flyforbindelser til blandt andet Berlin og München. Flere tusind mennesker med fast bopæl udenfor Sild bor kun i højsæsonen på øen, hvilket medfører stigende ejendomspriser.
Havets strømme og vinden medfører konstante forandringer af landskabet. Øen har i historisk tid utvivlsomt været langt større end nu. Den uafbrudt fremskridende erosion er fortsat en stor fare for øens fremtid. Især øens sydlige del ved Hørnum er ramt af enorme landtab. Mellem 1986 og 1988 forsvandt cirka 120.000 m² af Hørnum Odde. Også lerklinterne bliver mindre. Den Røde Klev mister for eksempel cirka en meter om året. De mest udsatte steder kystfodres hvert år med tusinder af kubikmeter sand. I 1996 blev kysten foran Vesterland fodret med 800.000 m3 sand, hvilket kostede cirka 12,5 mio tyske mark. Andre anvendte metoder til kystsikringen er opstillingen af høfder og tetrapoder. Som følge af klimaændringer ventes også større risiko for ekstreme stormfloder.
Byer på øen:
* Hørnum (tysk Hörnum)
* Kampen (frisisk Kaamp)
* List
* Sild Kommune bestående af:
* Arksum (tysk Archsum, frisisk Ārichsem)
Kort (geografi) - Sild (Sylt)
Kort (geografi)
Land - Tyskland
 |
 |
| Tysklands flag | |
Siden antikken har det nordlige Tyskland været befolket af adskillige germanske folkeslag. Området blev kaldt Germanien allerede før år 100. Under folkevandringstiden spredte de germanske stammer sig også mod syd. Fra det 10. århundrede udgjorde de tyske områder en vigtig del af Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation. Nordtyskland blev i løbet af det 16. århundrede centrum for den protestantiske reformation. I 1815 blev Det Tyske Forbund dannet i kølvandet på det tysk-romerske riges kollaps. Martsrevolutionen (1848-49) førte til, at det såkaldte Frankfurterparlament indførte demokratiske rettigheder.