Kort (geografi) - Santiago (region) (Región Metropolitana)

Santiago (Región Metropolitana)
Santiago Hovedstadsregionen er en af Chiles regioner og den eneste uden direkte adgang til Stillehavet. Regionen er opkaldt efter landets hovedstad, som ligger i regionen, og den er desuden den eneste af regionerne, der ikke har et romertal knyttet til navnet.

Med et areal på 15.403,2 km² og et befolkningstal på 6.061.185 er regionen både den mindste og den mest befolkningsrige samt dermed også den tættestbefolkede af Chiles femten regioner. Den grænser op til Valparaíso mod nord og vest, O'Higgins mod syd og vest samt Argentina mod øst. Hovedbyen er Santiago.

Santiago Hovedstadsregionen ligger i dalen mellem Chiles kystbjerge og Andesbjergene. Bjerget Cerro San Cristóbal, der ligger i selve hovedstaden, dominerer indtrykket af byen og har en højde af omkring 880 m. Byens forstæder strækker sig op ad bunden af siderne på Andesbjergene. Længst mod øst på grænsen til Argentina ligger stratovulkanen Tupungato, der med sine 6.570 m er et af Sydamerikas højeste punkter.

Det meste af regn- og smeltevandet i regionen føres bort af Mapocho-floden, der har Maipo, Yeso og Colorado som bifloder.

 
Kort (geografi) - Santiago (Región Metropolitana)
Land - Chile
Valuta / Sprog  
ISO Sprog
ES Spansk (Spanish language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Argentina 
  •  Bolivia 
  •  Peru