Kort (geografi) - Gran Canaria Lufthavn (Gran Canaria Airport)

Gran Canaria Lufthavn (Gran Canaria Airport)
Gran Canaria Lufthavn (omtalt Las Palmas Airport), (spansk: Aeropuerto de Gran Canaria), (IATA: LPA, ICAO: GCLP) er en international lufthavn placeret på Gran Canaria i Spanien. I 2009 ekspederede den 9.155.665 passagerer og 101.557 flybevægelser, hvilket gør den til landets femte travleste.

Lufthavnen er placeret på den østlige del af Gran Canaria i området omkring Gando-bugten (Bahía de Gando), 19 km syd for centrum af Las Palmas og 25 km fra øens populære turistmål i syd. Området deles med det spanske luftvåben, der har en base, og landingsbanens længde på 3100 meter gjorde den til et alternativt landingssted for NASAs rumfærger da disse var operationelle.

Lufthavnen åbnede 7. april 1930, efter kong Alfonso XIII havde underskrevet et dekret, der gjorde det muligt også at bruge det militære område ved Gando-bugten til civil lufttrafik. Det første fly til Madrid lettede i 1933, og i 1935 kom der fast rutetrafik til den spanske hovedstad. Siden er lufthavnen blevet den største adgangsvej til de Kanariske Øer.

Første passagerterminal blev bygget i perioden 1944-46, og kontroltårnet stod færdigt i 1966. Den nuværende terminal blev indviet i 1991 og er på 100.000 m2, har 76 check-in skranker, 11 jet bridges og 16 bagagetransportanlæg.

I dag er der rute- og charterflyvninger til Gran Canaria fra de fleste lande i Vesteuropa.

 
 IATA Code LPA  ICAO Code GCLP  FAA Code
 Telefon  Telefax  E-mail
 Startside  Facebook  Twitter
Kort (geografi) - Gran Canaria Lufthavn (Gran Canaria Airport)
Land - Spanien
Spaniens flag
Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa. Spanien dækker hovedparten af Den Iberiske Halvø. Landet omfatter også De Baleariske Øer i Middelhavet og De Kanariske Øer i Atlanterhavet, de nordafrikanske byer Ceuta og Melilla, samt adskillige småøer i den vestlige del af Middelhavet. Med undtagelse af en lille landgrænse med Gibraltar, grænser det spanske fastland i syd og øst op til Middelhavet. I nord og nordøst grænser det op til Frankrig, Andorra og Biscayabugten, og i vest og nordvest op til Portugal og Atlanterhavet. Spanien deler som det eneste land i Europa landegrænse med et afrikansk land (Marokko).

Spanien er med sine 505.990 kvadratkilometer det største land i Sydeuropa, det næststørste land i Vesteuropa og EU, og det 4. største land i Europa. Det er Europas 6. og EU’s 5. folkerigeste land. Spaniens hovedstad og største by er Madrid. Andre vigtige storbyer er Barcelona, Valencia, Sevilla, Bilbao og Málaga.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
EUR Euro (Euro) € 2
ISO Sprog
EU Baskisk (Basque language)
CA Catalansk (Catalan language)
GL Galicisk (Galician language)
OC Occitansk (Occitan language)
ES Spansk (Spanish language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Marokko 
  •  Andorra 
  •  Frankrig 
  •  Gibraltar 
  •  Portugal