Kort (geografi) - Galicien (Spanien) (Galicia)

Galicien er en selvstyrende enhed i det nordvestlige Spanien. På galicisk hedder regionen Galiza, og brugen af det spanske Galicia opfattes derfor af nationalistiske kræfter i regionen som en accept af den spanske indflydelse i regionen. I følge den spanske konstitution betegnes Galicien som "historisk nationalitet".

Navnet Galicien kommer fra det latinske navn Gallaecia, der er associeret med navnet på den oprindelige keltiske stamme, der boede over Douro-floden, Gallaeci eller Callaeci på latin og Kallaikoi på oldgræsk.

Før den romerske invasion af området boede der en række stammer i området, der (ifølge Herodot, Plinius den Ældre, Strabon og andre) havde beslægtede kulturer. Stammerne havde tilsyneladende en keltisk kultur, og der er bevis på, at den sidste galiciske person, der talte keltisk døde i 1400-tallet.

Regionen blev først indtaget af romerne under Decimus Junius Brutus Callaicus i 137-136 f.Kr., men provinsen var kun i stærkt begrænset omfang gjort romersk under Augustus.

Galicien faldt til Sveberne i 411 og var en del af det svebiske kongerige frem til 584, hvor den visigotiske Kong Leovigild besejrede det svebiske kongerige og lagde det under visigotisk kontrol. Under den mauriske invasion af Spanien var Galicien kortvarigt under maurernes kontrol, men blev drevet ud af Alfonso d. 1. af Asturien i 739.

Under det 9. og 10. århundrede overholdt de galiciske herremænd i varierende grad deres herskeres bud, og de galiciske byer blev med jævne mellemrum overfaldet af normannere og vikinger. Tårnene i Catoria blev bygget som et forsvarsværk mod vikingernes overfald på Santiago de Compostela.

I 1063 delte Ferdinand d. 1. af León sit kongerige mellem sine sønner, og Galicien gik til Garcia d. 2. af Galicien. I 1072 erobrede Garcias bror Alfonso d. 6. af Kastilien området, og fra da af var Galicien en del af det kastiliske og leónske kongerige under varierende grader af autonomi.

Det sidste tilfælde af galicisk selvstyre før i dag var konflikten mellem Isabella af Kastilien og Xoana. Dronning Isabella anklagede under sin tid som suveræn i Kastilien sin niece Xoana for at være et uægte barn af Beltrán og den tidligere konge (hvilket, hvis det var sandt, ville være ensbetydende med, at hun ikke kunne arve tronen). Dette resulterede i en politisk kamp, og Xoanas støtter (størstedelen af det galiciske aristokrati) tabte og gav Isabella en mulighed for at starte den proces, hun kaldte Doma y Castración del Reino de Galicia ("Tæmning og kastration af kongeriget Galicien").

Galiciske selvstændighedsgrupper opstod i det 19. århundrede, og under den 2. Spanske Republik opnåede man regional selvstændighed for Galicien, men under Francisco Francos diktatur fra 1936 til 1975 blev Galiciens planlagte selvstyre annulleret – ligesom Baskerlandets og Kataloniens selvstyre blev det. Francos styre standsede også enhver officiel anerkendelse af det galiciske sprog, om end den dagligdags brug af sproget ikke blev forbudt. Under det sidste årti af Francos styre genopstod de nationalistiske tendenser i Galicien med fornyet kraft.

Efter overgangen til demokrati efter Francos død i 1975 genvandt Galicien sin status som en selvstyrende region i Spanien. Der findes stadig grader af nationalistiske og separatistiske grupper i galicisk politik. Det eneste nationalistiske parti, der får større opbakning ved galiciske valg, Bloque Nacionalista Galego (eller BNG), er en blok bestående af venstreorienterede grupper og individer, der plæderer for fuldstændig løsrivelse fra Spanien. Nationalistiske partier har dog indtil videre fået en begrænset opbakning ved valg.