Kort (geografi) - Beni (El Beni)

Beni, også kaldet El Beni er med et areal på 213.564 km² det næststørste departement i Bolivia. Departementet er beliggende i lavlandet i det nordøstlige hjørne af Bolivia og blev etableret ved dekret den 18. november 1842 af General José Balliviáns regering. Ved folketællingen i 2012 havde departementet en befolkning på 213.564 indbyggere. Hovedstaden er Trinidad. På trods af, at departementet er rigt på naturressourcer, er departementet tyndt befolket og levestandarden lavere end i det øvrige Bolivia. Befolkningen udgøres hovedsagelig af efterkommere af kolonister fra Spanien og andelen af oprindelige indbyggere er relativt lav sammenlignet med Bolivias øvrige departementer.

Beni var et vigtigt center i den præcolumbianske civilisation, der var kendt som Las Lomas (“bakkerne”), en kultur, der opførte mere end 20.000 menneskeskabte kunstige høje, der alle var forbundet med akvadukter, kanaler, diger, grøfter, kunstige søer og laguner, ligesom der blev opført terrasser. Mellem 4000 f.Kr. (og muligvis tidligere) og 1300-tallet var området hjemsted for organiserede samfund. Der blev i området dyrket afgrøder, der senere har spredt sig til hele verden, så som tobak, jordnødder, bomuld, kassava, vanilje m.v.

De første europæere, der kom til området, var spaniere. Spanierne var særdeles interesserede i området, da de formodede, at den sagnomspundne by El Dorado (også kaldet ‘’Paititi’’) med sine rige forekomster af guld muligvis kunne ligge i området. De første spaniere tabte dog hurtigt interessen for området, og næste bølge af spaniere ankom i slutningen af 1700-tallet i form af jesuitter, hvis mål var at missionere og omvende den oprindelige befolkning til kristendommen. Den religiøse baggrund kan ses i mange af Benis byer, hvor der i de fleste er placeret en kirke på byens centrale plads, ligesom byernes navne vidner om en religiøs tilknytning.

I slutningen af 1880-tallet og de første år af 1900-tallet var Beni centrum for Bolivias produktion af rågummi. Forekomsten af gummitræer i området medførte en stor tilflytning til regionen, der fik arbejde i gummiplantagerne. Området havde sin storhedstid i denne periode, og ved slutningen af 1800-tallet var Bolivias bedst udstyrede hospital placeret i regionen. Gummieventyret sluttede dog omkring udbruddet af 2. verdenskrig, og mange af gummiplantagerne anvendes nu i stedet til kvægdrift.