Ben Gurion International Airport (Ben Gurion Airport)
Ben Gurion International Airport (hebraisk: נמל התעופה בן גוריון, Nemal HaTe'ūfa Ben Gūryōn, arabisk: مطار بن غوريون الدولي, (IATA: TLV, ICAO: LLBG) også kendt under sit hebraiske akronym Natbag (Hebrew: נתב"ג)) er med 10,9 mio. passagerer den største og travleste lufthavn i Israel og den eneste internationale lufthavn i landet.
Den ligger ved Lod i Tel Aviv-distriktet ca. 15 km sydøst for selve Tel Aviv. Ben Gurion International fungerer som primær hub for El Al, Israir Airlines, Arkia Israel Airlines og Sun d'Or International Airlines.
Lufthavnen blev indviet i 1936 og er opkaldt efter landets første premierminister, David Ben-Gurion.
Ben Gurion International Airport betragtes som en af verdens mest sikre lufthavne og har egen sikkerhedsstyre, der både omfatter politibetjente og IDF-soldater. Sikkerhedsfolkene arbejder både i uniform og i civil. Lufthavnen har været genstand for flere terrorangreb, men de er alle mislykket.
* Lufthavnens hjemmeside
Den ligger ved Lod i Tel Aviv-distriktet ca. 15 km sydøst for selve Tel Aviv. Ben Gurion International fungerer som primær hub for El Al, Israir Airlines, Arkia Israel Airlines og Sun d'Or International Airlines.
Lufthavnen blev indviet i 1936 og er opkaldt efter landets første premierminister, David Ben-Gurion.
Ben Gurion International Airport betragtes som en af verdens mest sikre lufthavne og har egen sikkerhedsstyre, der både omfatter politibetjente og IDF-soldater. Sikkerhedsfolkene arbejder både i uniform og i civil. Lufthavnen har været genstand for flere terrorangreb, men de er alle mislykket.
* Lufthavnens hjemmeside
IATA Code | TLV | ICAO Code | LLBG | FAA Code | |
---|---|---|---|---|---|
Telefon | Telefax | ||||
Startside | Hyperlink |
Kort (geografi) - Ben Gurion International Airport (Ben Gurion Airport)
Kort (geografi)
Land - Israel
Israels flag |
I forbindelse med Det Osmanniske Riges opløsning efter Første Verdenskrig, blev det – af Folkeforbundet – besluttet at etablere Palæstinamandatet i 1922. Dette bestemte, at Storbritannien skulle administrere området foreløbigt med henblik på bl.a. at etablere et "nationalt hjem for det jødiske folk" på sigt. Den efterfølgende periode, under mellemkrigstiden, var karakteriseret af uroligheder, som var forårsaget af spændinger mellem den arabiske og jødiske del af befolkning. Storbritannien agtede, efter anden verdenskrigs afslutning, at afslutte Palæstinamandatet. En afstemning i De Forenede Nationers generalforsamling i 1947 – den såkaldte delingsplanen for Palæstina (resolution 181) – havde her til formål at finde en løsning på uenighederne og stridighederne mellem den arabiske og jødiske del af befolkning i området. Delingsplanen foreslog, at Jerusalem skulle være et "corpus separatum", under international overvågning. Derudover forslog delingsplan en konkret opdeling af landområderne i det daværende Palæstinamandat, hvilket ville have resulteret i skabelsen af såvel en arabisk som en jødisk stat. Selvom delingsplanen blev vedtaget af FN's generalforsamling, var den ikke juridisk bindende, og da Den Arabiske Liga prompte afviste planen blev delingsplanen aldrig til virkelighed. Jøderne, under ledelse af David Ben-Gurion, erklærede efterfølgende, at de havde til hensigt at etablere staten Israel og formulerede i denne forbindelse den israelske uafhængighedserklæring, hvori Israel d. 14. maj 1948 erklærede sin uafhængighed. Uafhængighedserklæringen gjorde dog ikke rede for den nye stats grænser. De arabiske lande indledte en krig, den såkaldte arabisk-israelske krig 1948, blot dagen efter den nye israelske stat havde udråbt sin uafhængighed.
Valuta / Sprog
ISO | Valuta | Symbol | Betydende cifre |
---|---|---|---|
ILS | Ny Shekel (Israeli new shekel) | ₪ | 2 |