Warning: getimagesize(/Image/Map/MP3582678.gif): failed to open stream: No such file or directory in
/home/mapnlee7/public_html/MAPNALL/geoname.php on line
861
Belize (på spansk normalt Belice) er et land i Mellemamerika ved det Caribiske Hav med grænser til Mexico mod nordvest og Guatemala mod vest og syd. Mod øst over den Honduranske Golf ligger Honduras i en afstand af 75 km, hvor landene er tættest hinanden.
Belize er det eneste engelsktalende land i Centralamerika, og landet var tidligere kendt som Britisk Honduras. Dets nuværende navn stammer fra Belize City og Belize-floden. Belize City er landets eneste større by, og har desuden landets vigtigste havn og er dets tidligere hovedstad. Den nuværende hovedstad hedder Belmopan.
I det Caribiske Hav ud for Belize ligger verdens andenstørste koralrev. Som en anden seværdighed kan nævnes grotten Actun Tunichil Muknal.
Belize er hjemsted for et af de få jaguarreservater i verden og utallige mayaruiner, hvor den mest kendte er Altun Ha. Mange af ruinerne er endnu ikke blevet udgravet.
Det nordlige Belize består meste af flade sumpartige kystområder, nogen steder overgået af regnskov. I den sydlige del ligger de lave bjergkæder Mayabjergene, hvor Belizes højeste punkt, Doyle's Delight på 1.124 meter over havet, ligger.
Belize ligger mellem floderne Hondo og Sarstoon, med floden Belize som løber midt igennem landet. Udenfor kysten ligger der en hel del koralrev.
Klimaet er tropisk og er generelt vældig varmt og fugtig. Regntiden varer fra maj til november med hyppige naturkatastrofer som orkaner og oversvømmelser.