Mozambiques flag

Mozambiques flag
Mozambiques flag blev taget i brug 1. maj 1983. Flaget har et billede af en AK-47 og er det eneste nationalflag i verden med en afbilledet riffel.

Flaget er baseret på FRELIMOs flag (Mozambiques frigøringsfront). FRELIMOs flag, som blev brugt i en kort periode efter at landet fik sin uafhængighed fra Portugal, minder om dagens flag, men mangler våbnet.

I 2005 blev der afholdt en konkurrence for at udforme et nyt flag til Mozambique. Der blev kåret et vinderflag, men nationalflaget er det samme. Konkurrencen blev afholdt i forbindelse med en kampagne for at skabe et nyt symbol og en ny nationalsang for landet. Oppositionen i Mozambiques nationalforsamling ønskede specielt at fjerne billedet af Kalasjnikov-riflen fra flaget.

Kampagnen for at ændre nationalsymbolerne har mødt stærk modstand blandt folket.

* Grøn: Den frugtbare jord

* Sort: Det afrikanske kontinent

* Gul: De kostbare mineraler

* Hvid: Freden

* Rød: Landets kamp for uafhængighed

* Gul stjerne: Folkets solidaritet og landets socialistiske overbevisning
Nationalflag
Mozambiques flag
Land - Mozambique

Warning: getimagesize(/Image/Map/MP1036973.gif): failed to open stream: No such file or directory in /home/mapnlee7/public_html/MAPNALL/article.php on line 532
Mozambique eller Mocambique (officielt Republikken Mozambique; Republikken Mocambique; Moçambique eller República de Moçambique) er et land i det sydøstlige Afrika omkranset af Det Indiske Ocean mod øst, Tanzania mod nord, Malawi og Zambia mod nordvest, Zimbabwe mod vest og Swaziland og Sydafrika mod sydvest. Det er adskilt fra Madagaskar af Mozambique-kanalen mod øst. Hovedstaden og den største by er Maputo (tidligere kaldet Lourenço Marques før uafhængigheden).

Vasco da Gama udforskede som den første europæer Mozambiques kyststrækninger i 1498 og fra starten af 1500-tallet oprettede Portugal handelsposter og forter langs Mozambiques kyst. Landet var portugisisk koloni indtil 1975, hvor det blev en selvstændig stat. FRELIMO grundlagde et socialistisk etpartisystem ved at alliere sig med Sovjetunionen. RENAMO blev dannet i 1975 som en militær modstandsgruppe mod FRELIMO og fik støtte fra det daværende Rhodesia og apartheidstyret i Sydafrika. Disse nabolande frygtede en spredning af den kommunistiske ideologi og frigørelseskampen. En borgerkrig brød ud i 1977. Borgerkrigen sluttede først i 1990, da apartheidregimet i Sydafrika blev svækket, og en fredsaftale blev underskrevet to år senere.
Kvarter (by) - Land
  •  Malawi 
  •  Swaziland 
  •  Sydafrika 
  •  Tanzania 
  •  Zambia 
  •  Zimbabwe