Republikken Litauen (, Žemaitisk: Lietovas Respoblėka) er et land i Nordeuropa, det sydligste af de tre baltiske lande. Landet ligger langs Østersøens sydøstlige bred og grænser til Letland i nord, Hviderusland i øst og sydøst og Polen og den russiske eksklave Kaliningrad oblast mod sydvest. Tværs over Østersøen ligger Sverige og Danmark. Landet har en befolkning på 2,986 millioner, og dets hovedstad og største by er Vilnius.
I 1300-tallet var Litauen det største land i Europa, og dagens Hviderussland, Ukraina samt dele af Polen og Rusland var underlagt Storfyrstendømmet Litauen. Med Lublinunionen fra 1569 formede Polen og Litauen en ny stat, Den polsk-litauiske realunion. Realunionen varede i over to hundrede år, indtil nabolandene systematisk afviklede den fra 1772 til 1795. Ved delingen af realunionen overtog Det Russiske Kejserrige størstedelen af det litauiske territorium.