Volapük (sprog)

Volapük (sprog)
Volapük (fra vol 'verden' og pük 'sprog') er et kunstsprog, som var populært i slutningen af det 19. århundrede.

Volapük blev konstrueret af Johann Martin Schleyer, en katolsk præst i Baden i Tyskland, og offentliggjort i 1879 eller 1880). Schleyer sagde, at Gud i en drøm havde bedt ham skabe et internationalt sprog.

Volapük blev hurtigt populært med over 100.000 tilhængere. Der blev afholdt internationale kongresser i 1884 i Friedrichshafen, i 1887 i München og i 1889 i Paris. Der var i 1889 anslået 283 klubber, 25 tidsskrifter om volapük og 316 lærebøger på 25 sprog.