Usbekisk

Usbekisk
Usbekisk (usbekisk: Ўзбек тили, ) er det officielle sprog i Usbekistan. Som minoritetssprog tales det desuden i andre centralasiatiske lande, især Tadsjikistan, Kirgistan, Kasakhstan, Afghanistan, Turkmenistan og Kina. Samlet antal modersmålstalere er ca. 23 millioner.

Sproget hører til den tyrkiske sprogfamilie, der af mange lingvister henregnes til den østtyrkiske gruppe i den altaiske sprogfamilie, lige som sprogets nærmeste slægtninge kasakhisk, kirgisisk og uyghurisk. Usbekisk er et af flere tyrkiske sprog, der udkrystalliserede sig i Centralasien efter flygtningestrømmenes rasen under mongolernes herredømme i middelalderen. Såvel fonetik, grammatik som ordforråd er under kraftig persisk indflydelse, hvoraf en stor del hidrører fra en langvarig symbiose med tadsjikisk. I den periode, hvor Usbekistan indgik i Sovjetunionen, noteredes også en stærk russisk indflydelse, således også på skriften: Alfabetet var frem til 1900 persisk-arabisk. Efter Oktoberrevolutionen og frem til 2. verdenskrig veksledes der mellem arabisk, latinsk og kyrillisk, og kyrillisk løb af med sejren efter pres fra Sovjetunionens Kommunistparti.

Litteratursproget er baseret på dialekten i Fergan-dalen, som især kendetegnes ved manglen på den for de tyrkiske sprog så karakteristiske vokalharmoni.

Efter at Usbekistan opnåede uafhængighed har sproget været underlagt en sprogrensning, som især har ramt de russiske låneord. Den afghanske dialekt af usbekisk adskiller sig fra den klassiske i Usbekistan ved fraværet af russismer og større indflydelse af persisk og visse afghanske sprog.

Khorezm-dialekten er tættere i både fonetik og ordforråd på turkmensk. Dialekterne i Bukhara og Samarkand har talrige tadsjikiske lån.

Land
  • Afghanistan
    Afghanistan ( [ αwˈga'niˌsdan ] ,Pashto/Dari: افغانستان, ) er en stat i Centralasien og Sydasien. Afghanistan er en indlandsstat, der har religiøse, etno-lingvistiske og geografiske forbindelser med de fleste af sine nabostater. Det grænser op til Pakistan mod syd og øst, Iran mod vest, Turkmenistan, Usbekistan og Tadsjikistan mod nord og Folkerepublikken Kina i det fjerneste nordøst. Afghanistan har et areal på og et befolkningstal på indbyggere. De to officielle sprog er Dari, der tales af lidt over halvdelen af befolkningen og Pashto, der i Afghanistan tales af godt en tredjedel af befolkningen. Endvidere tales usbekisk, turkmensk, balutsji, pashai, nuristani, pamir, arabisk m.fl. Navnet Afghanistan betyder Afghanernes Land.

    Afghanistan er en kulturelt forskelligartet nation mellem den østlige og den vestlige verden og har været centrum for handel og migration. Landet har en vigtig geostrategisk placering, idet det forbinder Syd-, Central- og Sydvestasien. Gennem dets lange historie har det haft flere invaderende og besættende fjender. Og afghanere har selv besat store områder for at skabe deres egne riger. Ahmad Shah Durrani skabte Durrani-riget i 1747 med hovedstad i Kandahar. Senere blev hovedstaden flyttet til Kabul, og de fleste territorier afleveret. I det 19. århundrede blev Afghanistan en bufferstat i "Det Store Spil" mellem Britisk-Indiske Rige og Russiske Rige. 19. august 1919 efter den tredje anglo-afghanske krig, fik det fuld udenrigspolitisk uafhængighed fra Storbritannien.
  • Kirgisistan
    Kirgisistan (kirgisisk: Кыргызстан, Kyrgyzstan), også Kirgisien eller fejlagtigt "Kirgistan", officielt den Kirgisiske Republik, er et bjergrigt land i Centralasien mellem Kina, Kasakhstan, Tadsjikistan og Usbekistan. Hovedstaden er Bisjkek. Landet var en sovjetrepublik indtil Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Landets unge demokrati var stabilt under den tidligere præsident Askar Akajev i 1990’erne, men har senere bevæget sig mod autokrati og autoritært styre. Efter revolutionen i Kirgisistan i 2005 trak præsident Akajev sig ud, og den politiske situation i landet er for tiden usikker.

  • Turkmenistan
    Turkmenistan er et land i Centralasien. Det grænser mod nordvest til Kasakhstan, mod nordøst til Usbekistan, mod sydøst til Afghanistan og mod sydvest til Iran. Mod vest er der kyst mod det Kaspiske Hav. Hovedstaden er Asjkhabad.

    I det 8. århundrede e.v.t. udvandrede tyrkiske-talende Oghuz-stammer fra Mongoliet til nutidens Centralasien. Som en del af en magtfuld stammesammenslutning, dannede Oghuzerne det etniske grundlag for den moderne turkmenske befolkning. I det 10. århundrede blev navnet "turkmenske" første gang anvendt om oghuziske stammer, der accepterede Islam og begyndte at bosætte sig i nutidens Turkmenistan, hvor de var under Seldsjukrigets herredømme, der var sammensat af oghuzstammer, som levede i det nuværende Iran og Turkmenistan. Turkmenske soldater, der var i Seldsjukrigets tjeneste, spillede en vigtig rolle i spredningen af tyrkisk kultur, da de vandrede vestpå ind i nutidens Aserbajdsjan og det østlige Tyrkiet.
  • Usbekistan
    Usbekistan (officielt: Republikken Usbekistan, Ўзбекистон Республикаси/ئوزبېكىستان رېسپۇبلىكەسى, ) er et land i Centralasien. Usbekistan grænser til Kasakhstan i nord, Turkmenistan og Afghanistan i syd samt Tadsjikistan og Kirgisistan i øst. Usbekistan har været en del af Sovjetunionen og erklærede sin uafhængighed 1. september 1991.

    * Indbyggertal: 26.851.195 (2005).