Tadsjikisk
Tadjikisk (kyrillisk: тоҷикӣ, perso-arabisk: تاجیکی tājikī ) er en variant af farsi og er dermed et indoeuropæisk sprog hørende til satem-gruppen, undergruppen indo-iransk, iransk, vestiransk. Det er nationalsproget i Tadsjikistan og tales desuden i Usbekistan. Sproget skrives med kyrilliske bogstaver og afviger fra det persiske sprog, som tales i Iran, blandt andet ved en stor leksikalsk indflydelse fra russisk og tyrkiske (tyrkotatariske) sprog — navnlig usbekisk og turkmensk. Især usbekisk indflydelse gør sig stærkt gældende. Ofte betegnes usbekisk og tadsjikisk som en slags søstersprog, idet de begge afviger fra deres sproggruppe, hhv. vesttyrkisk og indo-iransk, ved at usbekisk et tyrkisk sprog, som er stærkt influeret af indo-iransk (f.eks. er den for tyrkiske sprog så karakteristiske vokalharmoni fraværende i usbekisk), mens tadsjikisk er et indo-iransk sprog, der er stærkt influeret af tyrkisk; denne affinitet, der er et resultat af en århundredelang symbiose mellem sprogene i hjertet af Asien, har gjort genetisk ubeslægtede sprog til strukturelt beslægtede, noget, som normalt kendetegner sprogforbund, f.eks. på Balkanhalvøen (balkansprogforbundet). På den anden side har tadsjikisk bevaret træk fra ældre persisk, vel grundet områdets isolation bag højtliggende bjerge nord for det større persiske sprogområde.
Før 1928 blev tadsjikisk skrevet med arabiske bogstaver, og efter indlemmelsen i Sovjetunionen havde tadsjikisk fra 1928-29 en periode med latinske bogstaver. Det arabiske alfabet egner sig ikke til gengivelse af indoiranske sprog, dels fordi det har en række bogstaver, som kun skelnes lydligt i semitiske sprog, dels fordi det arabiske alfabet ikke repræsenterer vokalerne, der er betydelige for dannelsen af stammer på indoeuropæiske sprog. Ved at bruge latinsk alfabet ville man derfor lette alfabetiseringen i et land, hvor kun de færreste kunne læse og skrive. Desuden ville sovjetmagten kunne trække den tadsjikiske befolkning væk fra indflydelsen fra den persiske og arabiske kultur og ikke mindst ved at afskære befolkningen fra koranens skriftsprog. Da det trak op til krig med Aksemagterne, ændrede man i 1939-40 alfabetet til en modificeret form af det kyrilliske alfabet, som stort set har bibeholdt sig til i dag. Denne skæbne har tadsjikisk delt med andre ikke-slaviske sprog. Efter Tadsjikistans uafhængighed fra Sovjetunionen 1. september 1991 blev der med den nationalistiske medvind i landet besluttet at vende tilbage til det arabiske alfabet i den persiske variant. Da kun de allerfærreste tadsjikker behersker det arabiske alfabet, er kyrillisk de facto fortsat som Tadsjikistans alfabet.
Før 1928 blev tadsjikisk skrevet med arabiske bogstaver, og efter indlemmelsen i Sovjetunionen havde tadsjikisk fra 1928-29 en periode med latinske bogstaver. Det arabiske alfabet egner sig ikke til gengivelse af indoiranske sprog, dels fordi det har en række bogstaver, som kun skelnes lydligt i semitiske sprog, dels fordi det arabiske alfabet ikke repræsenterer vokalerne, der er betydelige for dannelsen af stammer på indoeuropæiske sprog. Ved at bruge latinsk alfabet ville man derfor lette alfabetiseringen i et land, hvor kun de færreste kunne læse og skrive. Desuden ville sovjetmagten kunne trække den tadsjikiske befolkning væk fra indflydelsen fra den persiske og arabiske kultur og ikke mindst ved at afskære befolkningen fra koranens skriftsprog. Da det trak op til krig med Aksemagterne, ændrede man i 1939-40 alfabetet til en modificeret form af det kyrilliske alfabet, som stort set har bibeholdt sig til i dag. Denne skæbne har tadsjikisk delt med andre ikke-slaviske sprog. Efter Tadsjikistans uafhængighed fra Sovjetunionen 1. september 1991 blev der med den nationalistiske medvind i landet besluttet at vende tilbage til det arabiske alfabet i den persiske variant. Da kun de allerfærreste tadsjikker behersker det arabiske alfabet, er kyrillisk de facto fortsat som Tadsjikistans alfabet.
Land
-
Tadsjikistan
Tadsjikistan (officielt: Republikken Tadsjikistan; Тоҷикистон, ; tidligere kendt som den Tadsjikiske Sovjetiske Socialistiske Republik) er et bjergrigt land i Centralasien. Det er en indlandsstat med grænser til Afghanistan mod syd, Folkerepublikken Kina mod øst, Kirgisistan mod nord og Usbekistan mod vest. Landet beboes primært af tadsjikker, som deler kultur og historie med iranerne og som taler tadsjikisk, et sprog tæt relateret til persisk. (Tadsjikistan betyder tadsjikernes land). Området var engang centrum for Samanidriget. Tadsjikistan blev i det 20. århundrede indlemmet i Sovjetunionen.
De første mennesker bosatte sig i området, som nu er Tadsjikistan for 6000 år siden. Landet har været under styre af forskellige imperier igennem historien, men har for det meste tilhørt det persiske rige. Før Kristus var det del af Bactria-imperiet. Arabere kom med islam i det 7. århundrede. Samanidriget erstattede araberne, men blev til slut selv fordrevet af tyrkiske erobrere. Mongolerne tog senere kontrol over området, og Tadsjikistan blev del af Bukhara-emiratet. -
Usbekistan
Usbekistan (officielt: Republikken Usbekistan, Ўзбекистон Республикаси/ئوزبېكىستان رېسپۇبلىكەسى, ) er et land i Centralasien. Usbekistan grænser til Kasakhstan i nord, Turkmenistan og Afghanistan i syd samt Tadsjikistan og Kirgisistan i øst. Usbekistan har været en del af Sovjetunionen og erklærede sin uafhængighed 1. september 1991.
* Indbyggertal: 26.851.195 (2005).