Sanskrit

Sanskrit
Sanskrit (संस्कृतम्,, oprindeligt संस्कृता वाक् , ~ korrekt sprog) er Indiens klassiske kultursprog og liturgisk sprog for hinduer, mange buddhister og sikher. Det er et af de 22 officielle sprog i Indien.

Sanskrit har i Indien og Sydøstasien samme rolle, som latin havde i Vesteuropa op til det 20. århundrede. I begge tilfælde kan man for så vidt tale om "døde sprog", i og med at ingen naturligt taler pågældende sprog som deres modersmål — i stedet er der tale om sprog, som en gruppe af befolkningen lærer sig senere i livet. Det må dog understreges, at sanskrit – modsat latin – er i levende brug den dag i dag, og der findes visse brahminer, der hævder at have sanskrit som deres modersmål. Det skønnes desuden, at ca. to millioner mennesker taler det som andetsprog, og der skrives stadig litteratur på sanskrit. Ved universitetet i Poona foregår al undervisning på sanskrit, og statlige fjernsynskanaler sender nyheder på sanskrit.

Da både dansk og sanskrit tilhører den indoeuropæiske sprogfamilie, kan man godt finde en del ligheder. "Viden" hedder på sanskrit veda, "bærer" hedder bharati, "æder" heder atti, "navn" hedder naman, "søn" er "sunu", "moder" er "matr" og "datter" er "duhitr".

Svensk har gennem romani fået en del indiske ord ind i sproget. Romaernes sprog romani har sit centrale ordforråd fra en nordindisk dialekt beslægtet med sanskrit, og svenske udtryk som att kirra (af sanskrit kər = "at gøre") og att mucka (af sanskrit muc = "at forlade") stammer fra gammelindisk. Tjej for "pige" er lånt fra romani. Sveriges konge, Carl Gustaf, havde som barn tilnavnet "Tjabo", der igen var et lån fra romani tjavo (= barn, af sanskrit sava).