Japansk (sprog)

Japansk (sprog)
Japansk (日本語) er et østasiatisk sprog af den japonisk (japansk-ryukyuisk) gruppe, der tales af ca. 125 mio mennesker, primært i Japan, hvor det er nationalsproget. Japansk er et agglutinerende sprog.

Klassisk japansk, eller sen-klassisk japansk er betegnelsen for det japanske sprog, som kendetegner Heian-perioden fra 794 til 1185, og forløberen for det klassiske japanske sprog (dvs. sproget før år 794 betegnes det gammel-klassiske japanske sprog.

Japansk skrives med en kombination af 3 forskellige typer tegn:

* Kanji (漢字 kanji) som der findes i tusindvis af. De stammer oprindelig fra kinesiske tegn, men i takt med tiden har brug og læsemåder ført til betydelige forskelle imellem de to sprog. Mange kanji kan læses på flere måder eller på samme måde, og i tekster for børn og udlændinge, ved navne samt ved sjældne tegn og uvante læsemåder suppleres de derfor ofte af furigana, små hiragana eller katakana, der angiver den relevante læsemåde.

* Hiragana (ひらがな, 平仮名, hiragana) som er et simpelt fonetisk alfabet, hvor hvert tegn repræsenterer en stavelse. Det bruges især til tekster for børn og udlændige, til ord hvor der ikke findes kanji, som partikler i sætninger og til angivelse af læsemåder.

* Katakana (カタカナ, 片仮名, katakana), som er et tilsvarende fonetisk alfabet med samme grundlæggende struktur som hiragana. Det har imidlertid en del flere kombinationsmuligheder, da det især bruges til fremmedord og udenlandske navne.

Hiragana og katakana kaldes under et for kana.

Derudover bruges også latinske bogstaver (ローマ字 Roomaji).

Land
  • Japan
    Japan (officielt Nippon eller Nihon: 日 (sol) 本 (ophav), bogstavelig «solens ophav») er et land i øst-Asien. Det består af en øbue i Stillehavet, øst for den koreanske halvø.

    Japan består af en kæde af øer med et samlet areal på. De største af øerne er, regnet fra syd til nord: Kyushu (九州), Shikoku (四国), Honshū (本州, den største ø) og Hokkaido (北海道).
  • Palau
    Palau (officielt: Republikken Palau; palauisk: Beluu er a Belau; Republic of Palau) er en stat i Stillehavet i Oceanien ca. 500 km øst for Filippinerne. Mod syd ligger Indonesien og mod øst Mikronesien. Palau består af seks øgrupper med mere end 300 øer i den vestlige del af øgruppen Carolinerne. Palau er medlem af FN.

    For 5-4000 år siden kom de første folk til Palau fra Indonesien. De dannede et samfund bestående af forskellige klasser, hvor de stærke mænd fik magten. Briterne fandt og navngav Palau, "The Pelew Island", i 1783. Landet blev dog underlagt det spanske kongerige indtil 1899, da Spanien tabte krigen i Amerika. Tyskland købte derfor Palau og Mikronesien. De to lande hang dengang sammen. Japan erobrede landet i 1914, fordi Tyskland var optaget af 1. verdenskrig. I 2. verdenskrig fik landet en hård medfart. For Japan og USA var det nemlig en vigtig brik i spillet om Filippinerne. USA vandt og underlagde Palau og Mikronesien. I krigen svandt befolkningen ind fra 45.000 til 6.000.