Sprog - Hebraisk (sprog)

Sprog  >  Hebraisk

Hebraisk (sprog)

Hebraisk eller hebræisk (hebraisk עברית, ivrit) er et vest-semitisk sprog, nært beslægtet med aramæisk og arabisk. Bibelsk hebraisk er hovedsproget i Tanákh, eller den hebraiske Bibel. Senere udviklingsstadier omfatter mishnaisk hebraisk og rabbinsk hebraisk.

I lang tid var hebraisk hovedsagelig et liturgisk sprog, der blev brugt i synagogen, og et litterært sprog til brug i religiøs litteratur. Der var dog næsten ingen, der talte sproget til daglig indtil Eliezer Ben-Yehuda satte sig for at genoplive det i slutningen af 1800-tallet. I hjemmet måtte hans børn ikke snakke andet end hebraisk, og at lege med andre børn var strengt forbudt, af frygt for at de ville glemme det, de havde, de havde lært.

Lingvist Ghil’ad Zuckermann mener, at Israelsk (nyhebraisk, ivrit) “er der mange hebraiske elementer som følge af en bevidst vækkelse, men også en lang række pervasive sproglige egenskaber, der stammer fra en ubevidst overlevelse revivalists modersmål, fx jiddisch."

Han mener at israelsk ikke er et genoplivet biblhebraisk, men et nyt sprog som er hybridt semito-europæisk af karakter, fordi både semitiske og indoeuropæiske elementer indgår meget kraftigt i tilblivelsen. Han skriver, at havde det været marokkanske jøder i stedet for østeuropæiske, som havde skabt israelsk hebraisk, så var det formentlig blevet et semitisk sprog.

Hebraisk er ved siden af arabisk Israels officielle sprog. Hebraisk skrives fra højre mod venstre med det hebraiske alfabet, som ofte kaldes kvadratskrift på grund af tegnenes firkantede karakter.

I perioden fra 1944 til 1980 udkom den omfattende Encyclopaedia Hebraica (האנצקלופדיה העברית) i 32 bind suppleret med flere efterfølgende tillægsbind.

Det hebraiske alfabet har 22 bogstaver, og anvendes til at skrive hebraisk, jiddisch og andre sprog beslægtet med hebraisk.

Land

Israel

Israel (hebraisk:, ; إسرائيل, ) officielt Staten Israel (hebraisk: , ; دَوْلَةْ إِسْرَائِيل, ) er et land i Mellemøsten beliggende i den sydøstlige ende af Middelhavet. Landet grænser op til Libanon mod nord, til Syrien og Jordan mod øst og til Egypten mod sydvest og består af et geografisk varieret landskab inden for det relativt begrænsede landområde. Vestbredden og Gazastriben er tilstødende områder, som Israel har besat siden Seksdageskrigen. Med et indbyggertal på omkring 8,6 millioner, hvor hovedparten er jøder, er Israel den eneste stat i verden med en jødisk majoritet. Som en kulturel og religiøs smeltegryde er det også et hjemsted for arabiske muslimer, arabiske kristne, drusere, samaritanere og flere andre religiøse og etniske minoriteter. Jerusalem er landets hovedstad, og der har regeringen sæde. International konsensus er dog, at Jerusalems status endnu ikke er besluttet. De Forenede Nationers afstemning i 1947 om delingsplanen for Palæstina fastslog, at Jerusalem skulle være et "corpus separatum", under international overvågning. Denne afstemning er ikke blevet sat ud af kraft ved en ny afgørelse i FN.

Det nutidige Israels ideologiske retfærdiggørelse findes til dels i Bibelens beskrivelser af Israels land, i den europæiske antisemitisme og jødeforfølgelser, såvel som i zionismen der var en reaktion på jødernes forfærdelige vilkår i Europa. Hertil kommer den lange række af begivenheder, der siden statens grundlæggelse er indtruffet i kølvandet på konflikten mellem FN-charteret af 1947, staten Israel samt Israels relationer til nabostaterne. Efter 1. verdenskrig godkendte Folkeforbundet Palæstinamandatet med hensigt at oprette et "nationalt hjem for det jødiske folk". I 1947 godkendte FN opdelingen af Palæstinamandatet i to stater: en jødisk og en arabisk. Den arabiske liga afslog promte planen, men den 14. maj 1948 erklærede Israel sin uafhængighed. Israels sejr i den følgende uafhængighedskrig som de arabiske lande indledte blot dagen efter den nye nation havde udråbt sig som uafhængig, medførte en udvidelse af den jødiske stats grænser i forhold til FN's anbefalede delingsplan, som araberne altså havde afslået. Siden da har adskillige arabiske lande krævet Israel afviklet, og jøderne "kastet i havet". Dette har resulteret i flere større krige og årtier med vold og uroligheder. Siden etableringen har Israels grænser og tilmed statens eksistensberettigelse været et omdiskuteret tema, selv om Israel har underskrevet fredsaftaler med Egypten og Jordan, og til trods for den fortsatte indsats for at nå frem til en permanent overenskomst mellem israelerne og palæstinenserne.

Sprog

Hebrew language (English)  Lingua ebraica (Italiano)  Hebreeuws (Nederlands)  Hébreu (Français)  Hebräische Sprache (Deutsch)  Língua hebraica (Português)  Иврит (Русский)  Idioma hebreo (Español)  Język hebrajski (Polski)  希伯来语 (中文)  Hebreiska (Svenska)  Limba ebraică (Română)  ヘブライ語 (日本語)  Іврит (Українська)  Иврит (Български)  히브리어 (한국어)  Heprea (Suomi)  Bahasa Ibrani (Bahasa Indonesia)  Hebrajų kalba (Lietuvių)  Hebraisk (Dansk)  Hebrejština (Česky)  İbranice (Türkçe)  Хебрејски језик (Српски / Srpski)  Heebrea keel (Eesti)  Hebrejčina (Slovenčina)  Héber nyelv (Magyar)  Hebrejski jezik (Hrvatski)  ภาษาฮีบรู (ไทย)  Hebrejščina (Slovenščina)  Ivrits (Latviešu)  Εβραϊκή γλώσσα (Ελληνικά)  Tiếng Hebrew (Tiếng Việt) 
 mapnall@gmail.com