Sprog - Guaraní (sprog)

Sprog  >  Guaraní

Guaraní (sprog)

Guaraní er sammen med spansk det officielle sprog i Paraguay. Sproget skrives ved hjælp af guaraní-alfabetet.

Land

Argentina

Argentina, officielt Republikken Argentina (spansk: República Argentina), er et land i det sydlige Sydamerika. Det grænser op til Chile i vest, Bolivia og Paraguay i nord, Brasilien i nordøst, Uruguay og Atlanterhavet i øst, og Drakestrædet i syd. Argentina er med sine 2.780.400 km 2 det 8. største land i verden og det 2. største land i Latinamerika. Befolkningsmæssigt er Argentina det tredjestørste land i Sydamerika. Det er desuden regionens største spansktalende land. Argentina består af 32 provinser samt den autonome by Buenos Aires, der også er landets hovedstad. Buenos Aires er et af de største, centrale industriområder i Amerika og anses som et af de største kulturcentre i verden, hvorfra blandt andet tangoen opstod. Provinserne og hovedstaden har egne forfatninger, men er underlagt et føderalt system. Argentina gør krav på dele af Antarktis, Falklandsøerne (spansk: Islas Malvinas), og South Georgia og South Sandwich Islands. På grund af den store udstrækning fra nord til syd har de forskellige landsdele op til flere klima- og vegetationszoner. Navnet Argentina kommer fra det latinske ord for sølv, "argentum".

Der har boet mennesker i det nuværende Argentina siden den ældste stenalder. Den moderne stat Argentina opstod i forbindelse med den spanske kolonisering af Sydamerika i det 16. århundrede. Argentina er arvtager til Vicekongedømmet Río de la Plata, der blev grundlagt som et spansk vicekongedømme i 1776. Uafhængighedserklæringen af 1816 blev efterfulgt af en langvarig borgerkrig, der varede indtil 1861. Vicekongedømmet blev omdannet til et forbund af provinser med Buenos Aires som hovedstad. Argentina oplevede herefter en periode med fred og stabilitet, og store bølger af europæiske immigranter ændrede radikalt landets kulturelle og demografiske profil. Den støt stigende velstand førte i begyndelsen af det 20. århundrede til, at Argentina blev verdens 7. rigeste land.

Paraguay

Paraguay (guaraní: Paraguái), officielt Republikken Paraguay (spansk: República del Paraguay; guaraní: Tetã Paraguái), er en indlandsstat i det centrale Sydamerika. Det grænser op til Argentina i syd og sydvest, Brasilien i øst og nordøst, og Bolivia i nordvest. Paraguay ligger på begge sider af Paraguay-floden, der løber fra den nordlige til den sydlige del af landet. På grund af Paraguays centrale placering, bliver landet ofte kaldt Corazón de Sudamérica ("Sydamerikas hjerte"). Paraguay er den ene ud af kun to indlandsstater uden for Afrika-Eurasien (den anden er Bolivia), og den er tilmed den mindste.

Paraguay har et indbyggertal på 6,7 millioner (2016), hvoraf størstedelen bor i den sydøstlige del af landet. Paraguays hovedstad og største by er Asunción, der er hjemsted for næsten en tredjedel af landets indbyggere. I modsætning til i de fleste latinamerikanske lande, har Paraguays indfødte befolkning kulturelt så vel som sprogligt stor indflydelse. De fleste indbyggere er mestizer, hvilket vidner om en årelang tradition for giftermål mellem forskellige etniske grupper. Guaraní anerkendes ved siden af spansk som Paraguays officielle sprog, og begge sprog er udbredte over hele landet.

Sprog

Guarani language (English)  Lingua guaraní (Italiano)  Guaraní (Nederlands)  Guarani (Français)  Guaraní (Deutsch)  Língua guarani (Português)  Гуарани (Русский)  Idioma guaraní (Español)  Język guarani (Polski)  瓜拉尼語 (中文)  Guaraní (Svenska)  Limba guarani (Română)  グアラニー語 (日本語)  Гуарані (Українська)  Гуарански език (Български)  과라니어 (한국어)  Guaranin kieli (Suomi)  Bahasa Guarani (Bahasa Indonesia)  Gvaranių kalba (Lietuvių)  Guaraní (Dansk)  Guaranština (Česky)  Guaraní dili (Türkçe)  Гварани (Српски / Srpski)  Guaraníjčina (Slovenčina)  Guarani nyelv (Magyar)  Guarani (Hrvatski)  Gvaranščina (Slovenščina)  Gvaranu valoda (Latviešu)  Γλώσσα Γκουαρανί (Ελληνικά)  Tiếng Guaraní (Tiếng Việt) 
 mapnall@gmail.com