Ungarske forint

Ungarske forint
Ft
Forint er den ungarske valuta. Den blev indført efter 2. verdenskrig da den tidligere valuta Pengő, var udsat for en hyperinflation på op mod 41,9 billiard %, altså priserne blev fordoblet hver 15. time.

Land
  • Ungarn
    Ungarn (Magyarország, [ˈmɒɟɒrorsaːɡ]; officielt: Republikken Ungarn) er en centraleuropæisk indlandsstat. Den er beliggende på den Pannoniske Slette og grænser til Slovakiet mod nord, Ukraine og Rumænien mod øst, Serbien og Kroatien mod syd, Slovenien mod sydvest og Østrig mod vest. Landets hovedstad og største by er Budapest. Ungarn er medlem af den Europæiske Union (EU), NATO, OECD, Visegrád-gruppen og Schengen-samarbejdet. Det officielle sprog er ungarsk, der er det mest udbredte ikke-indoeuropæiske sprog i Europa.

    I 800-tallet indvandrede magyarske stammer til vest fra det nuværende Rusland. Nogle af disse slog sig ned mellem Donau og Tisza. Stammerne blev forenet i et rige af Stefan I, år 1001. Rigets storhedstid var i 1300- og 1400-tallet, og mange tyskere slog sig også ned her. I 1500-tallet blev størstedelen af Ungarn efter slaget ved Mohács erobret af det Osmanniske Rige. Samtidig arvede huset Habsburg den ungarske kongekrone, og Ungarn kom derfor i union med Østrig. I 1600-tallet blev tyrkerne drevet tilbage, og landet blev generobret. I 1867 blev fællesskabet mellem kejserriget Østrig og kongedømmet Ungarn formaliseret, og det såkaldte kejserlige og kongelige monarki, eller dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn opstod.