Valuta - Ukrainske hryvnia

Valuta  >  Ukrainske hryvnia

Ukrainske hryvnia

Hryvnia (₴, ukrainsk гривня [ˈɦrɪu̯nʲɑ], ISO 4217-kode UAH) er valutaen i Ukraine. 1 hryvnia deles i 100 kopiyka (копійка). Valutaen blev indført i 1996 under den daværende præsident Viktor Jusjtjenko og afløste valutaen karbovanets som blev brugt 1992-1996, og som var præget af hyperinflation.

Den første serie pengesedler med navnet hryvnia blev påbegyndt i 1992 men valutaen blev først sat i omløb i 1996.

Hryvnia var desuden navnet på den første valuta i den ukrainske stat, der blev udråbt efter den Russiske Revolution i 1917, og navnet kendes også brugt i Kijevriget.

Land

Ukraine

Ukraine (Україна, ) er et land i Østeuropa. Det grænser op til Rusland mod øst, Hviderusland mod nordvest, Polen, Ungarn og Slovakiet mod vest, Rumænien og Moldova mod sydvest, og Sortehavet og Det Azovske Hav mod henholdsvis syd og sydøst. Ukraine er i øjeblikket involveret i en territorialstridighed med Rusland over Krimhalvøen, som Rusland annekterede i 2014, men som Ukraine samt hovedparten af det internationale samfund anerkender som ukrainsk. Med Krimhalvøen har Ukraine et samlet areal på 603.628 kvadratkilometer, hvilket gør det til Europas største land. Ukraine er desuden verdens 46. største land. Ukraine har et indbyggertal på 42,5 millioner. Det er dermed det 32. folkerigeste land i verden.

Ukraine er en enhedsstat med et semipræsidentielt styre. Magten er adskilt i en lovgivende, udøvende og dømmende instans. Ukraines hovedstad og største by er Kijev. Medregnet paramilitære grupper har Ukraine, næstefter Rusland, den største hær i Europa. Landet er hjemsted for 42,5 millioner indbyggere, hvoraf 77,8 procent er etniske ukrainere. De største etniske minoriteter i landet er russere (17,3 procent), rumænere/moldovere, hviderussere, krimtatarer, bulgarere, ungarere, albanere og gagauzer. Landets officielle sprog er ukrainsk og dets alfabet er kyrillisk. Langt størstedelen af ukrainerne tilhører den ortodokse tro, hvilket i høj grad har påvirket ukrainsk arkitektur, litteratur og musik. Ukraine er medlem af FN, Europarådet, Organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa, GUAM og SNG.

Sprog

Ukrainian hryvnia (English)  Grivnia ucraina (Italiano)  Oekraïense grivna (Nederlands)  Hryvnia (Français)  Hrywnja (Deutsch)  Grívnia (Português)  Украинская гривна (Русский)  Grivna (Español)  Hrywna (Polski)  乌克兰格里夫纳 (中文)  Hryvnia (Svenska)  Grivnă (Română)  フリヴニャ (日本語)  Гривня (Українська)  Украинска гривна (Български)  우크라이나 흐리우냐 (한국어)  Ukrainan hryvnia (Suomi)  Hryvnia Ukraina (Bahasa Indonesia)  Grivina (Lietuvių)  Ukrainske hryvnia (Dansk)  Ukrajinská hřivna (Česky)  Grivna (Türkçe)  Украјинска гривна (Српски / Srpski)  Ukraina grivna (Eesti)  Ukrajinská hrivna (Slovenčina)  Ukrán hrivnya (Magyar)  Ukrajinska grivnja (Hrvatski)  ฮริฟเนียยูเครน (ไทย)  Ukrajinska hrivnija (Slovenščina)  Ukrainas grivna (Latviešu)  Hryvnia Ukraina (Tiếng Việt) 
 mapnall@gmail.com