Valuta - Tugrik

Valuta  >  Tugrik

Tugrik

Tugrik eller Tögrög(, төгрөг, tögrög; tegn: ₮; kode: MNT) er den officielle valuta i Mongoliet. I øjeblikket er den laveste værdi i almindelig brug en 10-tugrikseddel og den højeste en 20.000-tugrikseddel.

Ordet tögrög (төгрөг) refererer til "cirkel", eller en "cirkulær objekt" (dvs. en mønt), men bliver nu sjældent brugt uden at referere til denne valuta, med undtagelse af ordene tögrög sar (төгрөг сар), som betyder "fuldmåne".

Land

Mongoliet

Mongoliet (mongolsk: Монгол улс, den mongolske nation) er en selvstændig indlandsstat beliggende i Øst- og Centralasien. Landet grænser op til Rusland mod nord og Kina mod syd, øst og vest. Mongoliet har et landareal på 1.594.116 km² og er dermed verdens 19. største stat målt i areal. Med en befolkning på cirka 2,9 millioner har Mongoliet desuden den laveste befolkningstæthed i verden blandt de selvstændige nationer. Ulan Bator, som i 2015 har knap 1,4 million indbyggere, er landets hovedstad og største by. Mongoliet er en parlamentarisk republik.

Området som i dag udgør Mongoliet er i løbet af historien blevet styret af flere nomadiske imperier, blandt andet xiongnu, xianbei, rouran og göktürkerne. Landområdet var desuden centrum for Det mongolske kejserdømme, som blev etableret af Djengis Khan i 1206; hans sønnesøn, Kublai Khan, indtog Kina og grundlagde Yuan-dynastiet. Kejserdømmet var det største sammenhængende imperium i verdenshistorien og strakte sig på sit højeste over et område på 35 millioner km² og omfattede mere end 100 millioner mennesker. Efter Yuan-dynastiets sammenbrud i 1368 trak mongolerne sig tilbage til nogenlunde det område, der nu udgør Mongoliet. I det 16. og 17. århundrede kom Mongoliet under indflydelse af den tibetanske buddhisme. Mod slutningen af det 17. århundrede var størstedelen af landområdet erobret og indlemmet i Qing-dynastiet. Efter Qing-dynastiets sammenbrud i 1912 erklærede Mongoliet sig selvstændigt, men landet sled for at få etableret et uafhængigt styre og blev i realiteten ikke uafhængigt før næsten et årti senere, i 1921. I denne periode kom landet under stærk russisk og sovjetisk indflydelse, og i 1924 blev Folkerepublikken Mongoliet oprettet som en sovjetisk satellitstat. Efter de mange revolutioner i Østeuropa efteråret 1989 gennemgik Mongoliet sin egen revolution i 1990, noget som førte til kommunistregimets fald og etableringen af en ny grundlov i 1992 samt overgang til markedsøkonomi.

Sprog

Mongolian tögrög (English)  Tugrik mongolo (Italiano)  Mongoolse tugrik (Nederlands)  Tugrik (Français)  Tugrik (Deutsch)  Tugrik (Português)  Тугрик (Русский)  Tugrik mongol (Español)  Tugrik (Polski)  蒙古图格里克 (中文)  Tögrög (Svenska)  トゥグルグ (日本語)  Монгольський тугрик (Українська)  Монголски тугрик (Български)  몽골 투그릭 (한국어)  Mongolian tugrik (Suomi)  Tugrik (Bahasa Indonesia)  Tugrikas (Lietuvių)  Tugrik (Dansk)  Tugrik (Česky)  Tögrög (Türkçe)  Монголски тугрик (Српски / Srpski)  Mongolský tugrik (Slovenčina)  Mongol tugrik (Magyar)  Mongolski tugrik (Hrvatski)  Τουγκρίκ (Ελληνικά)  Tögrög (Tiếng Việt) 
 mapnall@gmail.com