kr
Den danske krone (forkortet kr., ISO-kode: DKK) har været den officielle valuta i Danmark, Grønland og Færøerne siden 1. januar 1875. Både ISO 4217-koden "DKK" og forkortelsen "kr." er i almen brug. Valutaen omtales på engelsk officielt som "Danish krone" og somme tider i uofficiel sprogbrug som "Danish crown".
En krone er underopdelt i 100 øre, hvilket ord muligvis stammer fra det latinske Aureus, der er en romersk guldmønt. Danmark fører fastkurspolitik, sådan at kronens valutakurs er bundet til euroen via ERM II-aftalen.
Den første danske mønt med kongens navn og landets navn er Svend Tveskægs penning (som senere blev til betegnelsen "penge"), der blev præget i et forholdsvis beskedent antal, formentlig som en slags prestigemønt, omkring 995. Mønternes værdi rettede sig i mange år efter det materiales værdi som de var lavet af.
Senere blev møntprægningen samlet på to steder i Helstaten: Altona (perioden 1842-1861, møntmærke: rigsæble) og København (fra 1841, møntmærke skiftevis krone og hjerte, fra 1873 fast møntmærke: hjerte).
Kroner og øre blev indført ved en lov i 1873 og taget i brug 1. januar 1875, hvor de afløste rigsdaleren. 1 daler sattes da til 2 kroner, 1 mark til 33 1/3 øre og 1 skilling til 2 øre.
Samtidig indførtes den skandinaviske møntunion, der fungerede frem til 1. verdenskrig. I møntunionen var mønternes værdi baseret på, at ét kg fint guld blev sat til en værdi af 2.480 kr.
Den 1. april 1973 blev 1-øren og 2-øren afskaffet, og i 1989 blev 5-øren og 10-øren afskaffet som mønt i Danmark.
Den 1. oktober 2008 blev 25-øren afskaffet, og 11. august 2009 blev en ny seddelserie, Serie 2009, indført. Første seddel var en 50-kroneseddel. Serien fuldførtes i maj 2011 med indførelsen af den nye 1000-kroneseddel.
Danmark valgte at beholde kronen som valuta, da en række andre EU-medlemmer afskaffede deres egen hidtidige selvstændige valuta til fordel for den fælles mønt euroen. Ifølge EU-traktaten er Danmark sammen med Storbritannien de eneste EU-lande, der ikke principielt er forpligtet til at indføre euroen på et tidspunkt. I en folkeafstemning i 2000 sagde det danske folk nej til euroen med 53,2 % af de afgivne stemmer imod og 46,8 % for euroen. En ny folkeafstemning diskuteres somme tider, men vurderes ikke at være aktuel, da meningsmålinger lige siden finanskrisen har vist et ret stort flertal imod at erstatte kronen med euroen.
I stedet for at indføre euro trådte Danmark i 1999 ind i det nye europæiske fastkurssamarbejde, ERM II, der afløste det tidligere samarbejde ERM. I ERM II er euroen ankervaluta. Kronens centralkurs over for euro, 746,038 kr. pr. 100 euro, er beregnet ud fra centralkursen over for D-mark, som den danske krone tidligere opretholdt en fast kurs i forhold til. I praksis har Nationalbanken dog sørget for, at valutakursen holder sig inden for et meget mere snævert bånd, i årene 2004-2009 med et udsving på kun +/- 3 øre pr. Euro.