Kort (geografi) - Województwo małopolskie (Lesser Poland Voivodeship)

Województwo małopolskie (Lesser Poland Voivodeship)
Województwo małopolskie (voivodskabet Lillepolen) er en administrativ enhed i det sydlige Polen, et af de 16 voivodskaber, der blev skabt, efter den administrative reform i 1999. Voivodskabets hovedstad er Kraków. Voivodskabet Lillepolen har et areal på 15.108 km2 og 3.413.931 indbyggere(30.6.2020), befolkningstætheden er på 224,86 personer pr km2.

Byen Kraków var Europæisk kulturhovedstad i 2000.

Voivodskabet Lillepolen grænser op til voivodskabet Schlesien mod vest, voivodskabet Święty Krzyż mod nord, voivodskabet Nedrekarpater mod øst og Slovakiet mod syd.

Lillepolen er en del af den større historiske Małopolska region som, sammen med Storpolen og Schlesien udgjorde den middelalderlige polske stat.

Voivodskabet ligger mellem Świętokrzyskiebjergene (Góry Świętokrzyskie) mod nord, den polske jurakæde (Wyżyna Krakowsko-Częstochowska) mod vest og Tatra, Pieniny og Beskiderne mod syd. Næsten hele Lillepolen bliver afvandet af Wisła.

Kraków har jernbane- og vejforbindelse Katowice, Warszawa, Wrocław og Rzeszów. Byen ligger ved de internationale ruter der forbinder Dresden med Kyiv, og Gdańsk med Budapest. Polens anden største internationale lufthavn, Johannes Paul 2., er placeret i voivodskabet.

 
Kort (geografi) - Województwo małopolskie (Lesser Poland Voivodeship)
Land - Polen
Polens flag
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst. Polen har havgrænse til Danmark og Sverige. Med et samlet areal på 312 696 km² er Polen verdens 69. største land og det 9. største i Europa. Polens befolkning udgør 38.265.013 (31.12.2020) indbyggere og gør det til det 33. mest befolkede land i verden.

Den første polske stat opstod i 966 med et territorium som vore dages Polen. Polen blev et kongedømme i 1025 og gik i 1569 ind i en langvarig union med Storfyrstendømmet Litauen og dannede Den polsk-litauiske realunion. Realunionen var blandt de mest magtfulde, rigeste og folkerigeste stater i Europa 1569-1795 og var kendetegnet af en magtfuld adel (Szlachta), som udgjorde 15 % af befolkningen. (Mod 1,5 % i Frankrig, i England 1,5-3 %). Den Polsk-Litauiske Realunion var en yderst mangfoldig stat med et betydeligt antal af etniciteter og med en udpræget religionsfrihed i forhold til resten af Europa. Realunionen blev opløst i 1795, og Polen blev delt mellem sine nabolande Rusland, Prøjsen og Østrig. Polen vandt sin selvstændighed tilbage i 1918 efter 1. verdenskrig. I 1926 gennemførte general Pilsudski et militærkup og gjorde landet til en diktaturstat. Under 2. verdenskrig blev Polen besat af Stortyskland. Efter krigen blev Polen en socialistisk republik (et "østblokland"). Efter flere år med politiske kampe afskaffede Polen det socialistiske styre i 1989, og landet blev uformelt kendt som "Den tredje polske republik".
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
PLN Polske zloty (Polish złoty) zÅ‚ 2
ISO Sprog
PL Polsk (Polish language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Hviderusland 
  •  Litauen 
  •  Rusland 
  •  Slovakiet 
  •  Tjekkiet 
  •  Tyskland 
  •  Ukraine