Utah
Den 4. januar 1896 blev Utah den 45. delstat, der blev en del af Unionen. Navnet Utah stammer fra det ute-indianske sprog og betyder folkene fra bjergene. Ca. 60 procent af statens indbyggere er medlemmer af Jesu kristi kirke af sidste dages hellige
Oprindelige amerikanere har boet i, hvad der i dag er Utah, i flere tusinde år. De fleste arkæologiske fund daterer de ældste bosættelser til at være 10 – 12.000 år gamle.
Francisco Vásquez de Coronado bevægede sig muligvis ind i det sydlige Utah i 1550 i sin søgning efter den mytiske by Cíbola. En gruppe anført af to romersk-katolske præster nåede til Utah Lake i 1776.
Den første større tilflytning af nybyggere skete i 1847, da de første medlemmer af Jesu Krist kirke af sidste dages hellige, anført af Brigham Young, ankom. Medlemmerne af Jesu Krist kirke af sidste dages hellige, opfordrede aktivt deres nye medlemmer rundt om i verden til at emigrere til Utah. I perioden fra 1850 til 1926 rejste således 26.389 medlemmer af Jesu Krist kirke af sidste dages hellige fra Danmark til USA. Man anslår, at der fra 1847 til 1868 ankom omkring 68.000 medlemmer fra forskellige egne af verden.
I 1847, da de første pionerer ankom, var Utah stadig et mexicansk territorium, men som et resultat af den mexicansk-amerikanske krig og indgåelsen af Guadalupe Hidalgo-traktaten i 1848 blev området et territorium under USA. Uenigheder mellem Jesu Krist kirke af sidste dages hellige og USA's regering blev intensiveret på grund af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges praksis med flerkoneri, og regeringen sendte tropper til området for at indsætte en anden guvernør end Brigham Young.
I 1890'erne blev flerkoneri forbudt, og i 1896 blev Utah optaget som en delstat i USA.
Med grundlæggelse af nationalparkerne Bryce Canyon National Park og Zion National Park i begyndelsen af 1900-tallet blev Utah kendt for sin naturskønhed, og den sydlige del af delstaten blev et populært sted at optage film, bl.a. ved Delicate Arch og Monument Valley.
Fra og med 1939 blev Utah kendt som skiområde, og Vinter-OL 2002 blev afholdt i Salt Lake City.
I slutningen af 1900-tallet var Utah befolkningsmæssigt en af de hurtigstvoksende delstater i USA.
Kort (geografi) - Utah
Kort (geografi)
Land - USA
USA's flag |
Med mere end 9,6 millioner km² og en befolkning på mere end 330 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 14.260 mia. dollar, verdens største økonomi.
Valuta / Sprog
ISO | Valuta | Symbol | Betydende cifre |
---|---|---|---|
USD | Amerikanske dollar (United States dollar) | $ | 2 |