Kort (geografi) - Usedom (Usedom Island)

Usedom (Usedom Island)
Usedom (Uznam) er en ø i Østersøen på grænsen mellem Tyskland og Polen. Den ligger nord for Stettiner Haff, som er floden Oders udløb i Pommern. Det meste af øen hører til Tyskland og landkreis Ostvorpommern i delstaten Mecklenburg-Vorpommern, bortset fra den østlige del og byen Świnoujście (tysk Swinemünde) som har været en del af Pomorze Zachodnie vojvodskab (Vestpommern) siden 1945. Øen har et areal på 445 km², hvor 373 km² er tysk og 72 km² er polsk. Indbyggertallet på øen er 76.500, 31.500 i den tyske del og 45.000 i den polske.

Omkring 400-tallet var øen beboet af slaviske folk. Fra 1000-tallet blev området kaldtv Vorpommern og var en del af Polen. I 1128 accepterede hertug af Pommern, Wartislaw 1. kristendom fra Otto af Bamberg. I 1155 blev der oprettet et kloster i Grobe, som i 1309 blev flyttet til landsbyen Pudagla. I mellemtiden blev der oprettet et andet kloster i Crummin og snart var næsten hele øen abbedens ejendom. Efter reformationen kom øen ind under hertugen af Pommern. Under trediveårskrigen, den 26. juni 1630, gik den svenske hær med kong Gustav 2. Adolf i land ved Peenemünde. Usedom blev annekteret af Sverige efter krigen og var svensk frem til 1720 da den blev solgt for 2 millioner daler til den preussiske konge Frederik Vilhelm 1.. I 1740 udviklede Frederik den Store havnebyen Swinemünde. Den lille landsby Peenemünde kom i søgelyset under anden verdenskrig da Luftwaffe testede missiler og raketer her, blandt andre V-1 og V-2. Tyskerne benyttede tusindvis af slavearbejdere som var krigsfanger i koncentrationslejren på Usedom under krigen.

I 1945 blev den østlige del af øen sammen med byen og havnen Świnoujście overladt til Polen efter Potsdam-konferencen. Området var så befolket med polakker som var forflyttet fra området vest for floden Vestre Bug af Sovjetunionen.

 
Kort (geografi) - Usedom (Usedom Island)
Kort (geografi)
Land - Tyskland
Tysklands flag
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa. Det har et samlet areal på 357.582 kvadratkilometer og landareal på 348.672 kvadratkilometer. Det meste af landet har et tempereret klima. Føderationen Tyskland er en parlamentarisk republik bestående af 16 delstater. Det er med omkr. 83,7 millioner indbyggere (31. marts 2022) EU’s folkerigeste land. Det gav en befolkningstæthed på 238 indbyggere per km2, 100 mere end i Danmark. Landets hovedstad samt største by er Berlin, mens dets største byområde er Ruhr-distriktet, der bl.a. består af Dortmund og Essen. Tysklands øvrige største byer er Hamborg, München, Köln, Frankfurt am Main, Stuttgart, Düsseldorf, Leipzig, Bremen, Dresden, Hannover og Nürnberg.

Siden antikken har det nordlige Tyskland været befolket af adskillige germanske folkeslag. Området blev kaldt Germanien allerede før år 100. Under folkevandringstiden spredte de germanske stammer sig også mod syd. Fra det 10. århundrede udgjorde de tyske områder en vigtig del af Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation. Nordtyskland blev i løbet af det 16. århundrede centrum for den protestantiske reformation. I 1815 blev Det Tyske Forbund dannet i kølvandet på det tysk-romerske riges kollaps. Martsrevolutionen (1848-49) førte til, at det såkaldte Frankfurterparlament indførte demokratiske rettigheder.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
EUR Euro (Euro) € 2
ISO Sprog
DE Tysk (German language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Belgien 
  •  Danmark 
  •  Frankrig 
  •  Holland 
  •  Luxembourg 
  •  Polen 
  •  Schweiz 
  •  Tjekkiet 
  •  Østrig