Tysfjord
Tysfjord kommune er venskabskommune med Kirisji i Leningrad oblast.
Kommunen har navn efter Tysfjorden, som har grene langt indover mod grænsen til Sverige. Det samiske navn er Divtasvuodna. Længst ind går Hellemofjorden. Fra Hellemobotn til svenskegrænsen er der i luftlinje 6,3 km – Norges smalleste punkt syd for for Finnmark. I grænseområderne og mellem fjordarmene er der et fjeldlandskab med toppe på over 1.500 moh inde ved grænsen, og med nationalfjeldet Stádda/Stetind på 1.392 moh som den højeste i de ydre områder. Tysfjords højeste fjeld er Bjørntoppen (Gihtsetjåhkkå) med 1.520 moh. Tysfjords indbyggerne bor hovedsagelig i byerne Storjord (Stuorgiedde) med cirka 250 indbyggere, Kjøpsvik (Gásluokta) med omtrent 950 indbyggere, Drag (Ájluokta) med omtrent 950 indbyggere og i den fraflytningstruede bygd Musken (Måske) med cirka 40 indbyggere. Tysfjord kommune ligger i det lulesamiske kerneområde på norsk side. Derfor er størstedelen af befolkningen af lulesamisk eller af sjøsamisk oprindelse.
Tysfjorden er Norges næstdybeste fjord. På sit dybeste punkt ved Hulløya er den 897 m dyb. (Den dybeste er Sognefjorden) Nord-Europas næstdybeste grotte, med det samiske navn Råggejávrrerájgge, ligger også her. Norges første naturreservat Bekkenesholmen (Bæhtsásasjsuoloj) ligger også i Tysfjord kommune. Det blev etableret i 1928. Tysfjord er også kendt for sine rige fiskeforekomster, og verdens største sildefiskeri foregår her hver vinter.
Store flokke spækhuggere på jagt efter vårgydende sild er blevet en turistattraktion de senere år.
Kort (geografi) - Tysfjord
Kort (geografi)
Land - Norge
Norges flag |
Det første norske aftryk på verdenshistorien kom i vikingetiden, hvor mænd fra Norge og det øvrige Norden drog ud i en stor del af Europa samt mod nord og vest. Vikingerne var både handelsmænd og røvere, der blandt andet nåede Grønland og Nordamerika. Vikingetiden blev efterhånden afløst af kristendommen, og den norske indflydelse i omverdenen, der nåede sit største omfang i midten af 1200-tallet, svandt efterhånden ind. Norge blev en del af en union med Danmark, hvor magten lå gennem mere end fire århundreder, inden landet i 1814 fik sin egen grundlov. Det blev i første omgang ikke til selvstændighed, idet Sverige invaderede landet, men svenskerne gav Norge et udstrakt selvstyre. Nationalfølelsen blev i løbet af det 19. århundrede en stadig vigtigere faktor i Norge, der først blev selvstændigt i 1905.
Valuta / Sprog
ISO | Valuta | Symbol | Betydende cifre |
---|---|---|---|
NOK | Norske kroner (Norwegian krone) | kr | 2 |
ISO | Sprog |
---|---|
FI | Finsk (Finnish language) |
SE | Nordsamisk (Northern Sami) |
NO | Norsk (Norwegian language) |
NN | Nynorsk (Nynorsk) |