Tyrus (Tyre)
Tyrus (Arabisk: صور, Ṣūr, fransk: Tyr) er en by i Sydguvernementet i Libanon. Byen havde cirka 117.000 indbyggere i 2003. Myndighederne i Libanon har dog kun frigivet grove overslag over befolkningen siden 1932, så et præcist tal kan ikke angives. Tyrus ligger ud for kystlinjen til Middelhavet ca. 80 km syd for Beirut og ca. 30 km syd for Sidon. Byens navn betyder klippe efter den klippeformation i Middelhavet, byen oprindeligt blev grundlagt på.
I dag er den Libanons fjerdestørste by og huser en af landets vigtigste havne. Turisme udgør byens hovederhverv. I byen findes et antal antikke områder, herunder en romersk hippodrom, som kom på UNESCOs liste over verdensarv i 1979.
Tyrus blev grundlagt af fønikerne, og er i græsk mytologi fødested for Europa og Karthagos grundlægger, Dido. Byen blev senere kendt under navnene Tyrus (latin) og Tyros (græsk). Syrien blev en romersk provins i 64 f.Kr. Området overgik efterfølgende til det Byzantinske Rige og blev i 638 erobret af Rashidun-kalifatet. Under 1. korstog var byen del af Kongeriget Jerusalem.
Tyrus bestod oprindeligt af to adskilte bycentre; selve Tyrus, som lå på en ø udenfor kysten, og Ushu på fastlandet overfor denne. Alexander den Store forbandt øen med fastlandet ved at bygge en dæmning i forbindelse med belejringen af byen; Ushu blev i den forbindelse nedrevet og byggematerialerne anvendt til dæmningen.
Byen havde oprindeligt to havne; en på øens nordside og en på øens sydside. De to havne skabte forudsætning for byens fremtrædende maritime stilling; den nordlige var en af de bedste havne i det østlige Middelhav. Den sydlige havn er efterfølgende sandet til, men den nordlige er stadig i brug.
Det tidlige Tyrus var stærkt befæstet med forsvarsmure, mens Ushu på kysten nærmere var en række kystbyer, som forsynede Tyrus med vand og tømmer. Josephus beretter om lejlighedsvise kampe mellem de to byer, men for det meste samarbejdede og drog nytte af Tyrus' maritime handel og fastlandets muligheder for vand- og tømmerforsyninger samt begravelsesplads.
I dag er den Libanons fjerdestørste by og huser en af landets vigtigste havne. Turisme udgør byens hovederhverv. I byen findes et antal antikke områder, herunder en romersk hippodrom, som kom på UNESCOs liste over verdensarv i 1979.
Tyrus blev grundlagt af fønikerne, og er i græsk mytologi fødested for Europa og Karthagos grundlægger, Dido. Byen blev senere kendt under navnene Tyrus (latin) og Tyros (græsk). Syrien blev en romersk provins i 64 f.Kr. Området overgik efterfølgende til det Byzantinske Rige og blev i 638 erobret af Rashidun-kalifatet. Under 1. korstog var byen del af Kongeriget Jerusalem.
Tyrus bestod oprindeligt af to adskilte bycentre; selve Tyrus, som lå på en ø udenfor kysten, og Ushu på fastlandet overfor denne. Alexander den Store forbandt øen med fastlandet ved at bygge en dæmning i forbindelse med belejringen af byen; Ushu blev i den forbindelse nedrevet og byggematerialerne anvendt til dæmningen.
Byen havde oprindeligt to havne; en på øens nordside og en på øens sydside. De to havne skabte forudsætning for byens fremtrædende maritime stilling; den nordlige var en af de bedste havne i det østlige Middelhav. Den sydlige havn er efterfølgende sandet til, men den nordlige er stadig i brug.
Det tidlige Tyrus var stærkt befæstet med forsvarsmure, mens Ushu på kysten nærmere var en række kystbyer, som forsynede Tyrus med vand og tømmer. Josephus beretter om lejlighedsvise kampe mellem de to byer, men for det meste samarbejdede og drog nytte af Tyrus' maritime handel og fastlandets muligheder for vand- og tømmerforsyninger samt begravelsesplads.
Kort (geografi) - Tyrus (Tyre)
Kort (geografi)
Land - Libanon
 |
 |
| Libanons flag | |
Landet gennemgik en blodig og ødelæggende borgerkrig fra 1975-1990. Borgerkrigen skønnes at have krævet ca. 150.000 døde. Flere nabolande, blandt andet Syrien og Israel, var indblandet i den årelange konflikt. Israel invaderede det sydlige Libanon og rømmede først området i 2000. I de følgende år var Sydlibanon præget af sporadiske sammenstød mellem Israel og Hizbollah i det omstridte Shebaa Farms område, som af Libanon hævdes at være besat libanesisk territorium, og ikke syrisk territorium, som hævdet af Israel og FN. Fra 1976 til 2005 havde Syrien reelt besat store dele af landet. Efter borgerkrigen fulgte et par rolige år, men efter drabet på den tidligere premierminister Rafik Hariri i februar 2005 var der uro i Libanon med flere massedemonstrationer rettet mod de syriske styrkers tilstedeværelse, og Syrien blev efter internationalt pres tvunget til at trække sine 14.000 soldater ud af landet. De sidste soldater forlod landet den 26. april 2005.