Sydsudan (South Sudan)
Sydsudans flag |
Dele af Sydsudan har en historie som tidligere uafhængige områder, bl.a. Azande-folket og deres riger og, men området kom siden under dominans af det nordlige Sudan, der var styret af Egypten og siden af Storbritannien.
Ved Sudans uafhængighed i 1956 blev Sydsudan en del af den nye stat, men flere blodige konflikter brød ud mellem nord og syd fra 1950'erne og frem til 2005.
Som et resultat af den 2. sudanske borgerkrig vandt Sydsudan status som autonom region i 2005, med Salva Kiir Mayardit som den første guvernør (og fra 2011 præsident). Sudsudan fik sin uafhængighed fra Sudan i 2011.
Der er ikke mange skrevne kilder til tidlig sydsudanesisk historie, men ifølge de mundtlige overleveringer var Sydsudan befolket af nomadefolk, indtil nilfolkene (dinka-, nuer- og shillukfolket) slog sig ned i Sydsudan omkring det niende århundrede.
Kristendommen nåede Nubien (det nuværende Nordsudan) i løbet af det første århundrede e.Kr., særlig under indflydelse fra Østromerriget. Særlig influerede byzantinsk arkitektur på de tidlige kristne kirker i det nedre Nubien.
Kejser Justinian 1. gjorde Nubien til et kristent støttepunkt tidligt i middelalderen, og i 580 blev kristendommen den officielle religion i det nordlige Sudan, centreret omkring katedralen i Faras. Denne er senere forsvundet som følge af islamiske erobringer, som hovedsagelig fandt sted i 640'erne, kort efter profeten Muhammeds død i 632.
I 1822 blev Nordsudan besat af en osmannisk-ægyptisk invasionshær ledet af Muhammed Ali, mens Sydsudan forblev frit. Fra 1899 var både Nord- og Sydsudan under egyptisk/britisk overherredømme. Indtil ganske få år før deres fælles uafhængighed fra Storbritannien blev Nord- og Sydsudan behandlet som separate regioner. Praktisk blev regionerne adskilt ved den 8. breddegrad, og af hensyn til risikoen for spredning af sygdomme begrænses enhver bevægelse på tværs af denne breddegrad så vidt muligt. Regionerne fik uafhængighed i 1956, men der udbrød borgerkrig mellem Nord- og Sydsudan i 1955, idet Sydsudan ikke ville styres fra Khartoum. Dette udgjorde indledningen til en blodig konflikt mellem Nord- og Sydsudan, hvor regeringen i Khartoum menes at have begået folkedrab mod befolkningen i Sydsudan.
Efter den 2. sudanesiske borgerkrig blev der i 2008 rejst tiltale ved Den Internationale Straffedomstol, ICC, mod Sudans præsident Omar al-Bashir for ligeledes at organisere folkedrab på befolkningen i Sydsudan. Siden fredsplanens gennemførelse med folkeafstemningen om uafhængighed den 9. januar 2011 har situationen været forholdsvis fredelig, om end der er forekommet mindre sammenstød med oprørsgrupper.