Kort (geografi) - Streymoy (Streymoyar Sýsla)

Streymoy (Streymoyar Sýsla)
Streymoy (dansk: Strømø), der er 48 kilometer lang og 14 kilometer bred, er den største og folkerigeste ø på Færøerne. Øen er inddelt i en nord- og sydregion. Hovedstaden Tórshavn ligger på den sydøstlige side beskyttet af Nolsoy. Byen er med sin store havn, sin industri og kultur, blevet Færøernes administrative centrum.

Bygder på Streymoy: Argir, Haldarsvík, Hvalvík, Hoyvík, Hósvík, Hvítanes, Kaldbak, Kirkjubøur, Kollafjørður, Kvívík, Langasandur, Leynar, Nesvík, Norðradalur, Saksun, Signabøur, Skælingur, Stykkið, Syðradalur, Tjørnuvík, Tórshavn, Velbastaður, Vestmanna, Við Áir.

Vestmanna på Streymoys vestkyst er kendt for fiskerihavnen og vandkraftværket.

Til den sydlige Stremoy-region hører også øerne Nólsoy i øst og Hestur og Koltur i vest. Den 1. januar 2005 kom øerne under Tórshavn Kommune.

Streymoy er aflang i formen og strækker sig 48 km i nordvestlig–sydøstlig retning. Øen er på det bredeste sted ca 14 km bred, men de fleste steder ca. 10 km. I sydøst skærer de lange fjorde Kollafjørður og Kaldbaksfjørður sig ind i landskabet. Det geografiske midtpunkt på Færøerne ligger ved Kaldbaksbotnur på Streymoy. Øen er fjeldpræget, specielt i nordvest, med Kopsenni (789 moh.) som den højeste top. Kopsenni ligger i et område domineret af fjelde på mere end 500 moh. Længst mod sydøst ligger Tórshavn. Den sydlige del er langt fladere end den nordlige, og højeste fjeld er Kirkjubøreyn (351 moh.). Suðurstreymoy er omkranset af de små øer Koltur, Hestur og Nólsoy. Sydspidsen af øen kaldes Kirkjubønes, efter Kirkjubøur på vestkysten.

I lighed med resten af øriget finder man en række små vandløb, bække og indsøer. Det 0,18 km² store Leynavatn er Færøernes sjettestørste indsø. Blandt mindre vandløb kan nævnes Klúftá og Fossá ved Haldarsvík, Stórá við Hvalvík, Heljareyga og Fossá ved Vestmanna, Sandá ved Tórshavn og Leynará ved Leynar.

Vegetationen domineres af lynghede, som i højden går over i fjeldvegetation. I lighed med resten af Færøerne kendetegnes landskabet af mangelen på naturlig trævækst.

Streymoy er adskilt fra Eysturoy, den næststørste ø, i øst af det smalle sund Sundini. Det smalleste punkt kaldes Streymin, "strømmen". En 220 m lang bro forbinder de to bredder med hinanden. Regionen langs sundet på begge øer kaldes Sundalagið, men er ikke identisk med kommunen Sundini, som omfatter alle bygder på Streymoy, som ligger i Sundalagið: Haldarsvík, Langasandur, Hvalvík, Streymnes og Hósvík. Der er mindre bebyggelse langs Vestmannasund, som foruden Vestmanna har bygderne Kvívík, Stykkið, Leynar og Skælingur mod længere syd. På vestkysten syd for Vestmannasund ligger Norðradalur, Syðradalur, Velbastaður og Kirkjubøur. Nordvest på øen ligger bygderne Tjørnuvík og Saksun, som er kendt for at være særligt maleriske.

 
Kort (geografi) - Streymoy (Streymoyar Sýsla)
Land - Færøerne
Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.

Den første bosættelse på øerne fandt sted, da irske munke omkring år 625 slog sig ned og levede som eneboere på øerne. De gav sandsynligvis øerne deres navn. Øernes egentlige befolkning stammer fra en blanding af keltiske og norske bosættere. De norske bosættere slog sig ned på øerne i tiden efter år 850, som kaldes landnamtiden. I dag er 17 af de 18 øer beboede.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
DKK Danske kroner (Danish krone) kr 2
ISO Sprog
DA Dansk (Danish language)
FO Færøsk (Faroese language)
Kvarter (by) - Land  
Subnational enhed
Land, State, Region,...
By, Landsby,...