Kort (geografi) - Stavanger

Stavanger er en by og kommune i Rogaland som ligger i det sydvestlige Norge. Stavanger er Norges fjerdestørste bykommune med 132.729 indbyggere (per 1. januar 2017) og Norges tættest befolkede kommune. Kommunen ligger i Nord-Jæren og udgør sammen med Sandnes, Sola og Randaberg landets tredjestørste byområde med 241.990 indbyggere.

Fra 1. januar 2020 bliver Stavanger, Rennesøy og Finnøy kommuner lagt sammen.

Stavanger kommune grænser i nord til Randaberg og Rennesøy, i syd til Sandnes og i vest til Sola. Stavanger er administrationscentret i Rogaland fylke og sæde for fylkesmannen, fylkesadministrationen og Stavanger bispedømme. Byen er også sæde for Stavanger tingrett, Rogaland politidistrikt og sødivisionen i Statens kartverk. Stavanger bliver regnet som det administrerende, økonomiske og kulturelle center i fylket og er residensby for flere aktører og institutioner inden for kultur, finans, helse, forskning og uddannelse. Stavangerregionen består af 13 omkringliggende kommuner ifølge storbymeldingen fra 2002. Per 1. januar 2015 var folketallet i regionen 331.243. Regionen har over 70 % af indbyggerne i Rogaland og lige under 25 % af indbyggerne i Vestlandet.

Stavanger regnes i dag som centrum for Norges olieindustri og er en af Europas energihovedstæder og kaldes ofte "oliehovedstaden". Forus Næringspark ligger på kommunegrænsen mellem Stavanger, Sandnes og Sola og er en af landets største industriområder med omkring 2500 virksomheder og omkring 40.000 arbejdspladser. Nordens største selskab, Statoil, har sit hovedkontor i Forus i Stavanger, og i tillæg har flere internationale olie- og gasselskaber deres norske kontor i byen. Som et resultat af dette regnes byen for at være meget international, med en indvandrerandel på 21,1 %. Flere statslige aktører som Petoro, Oljedirektoratet og Petroleumstilsynet har også deres hovedkontorer i Stavanger. Stavanger huser også flere institutioner for højere uddannelse, hvor Universitetet i Stavanger er det største. Universitet tilbyder flere kandidatuddannelser, blandt andet i petroleumsteknologi og offshoreteknologi. Byen er også residensby til Stavanger Universitetssykehus (SUS), Helse Vest, Norsk Oljemuseum, forskningsinstituttet International Research Institute of Stavanger, Rogaland Teater, Stavanger konserthus, Gastronomisk Institutt og rekrutskolen KNM Harald Haarfagre. Stavanger Lufthavn ligger i nabokommunen Sola og er en af Nordens mest trafikerede lufthavne.

Stavanger arrangerer hvertandet år Offshore Northern Seas, som er verdens næststørste udstilling og konference for energisektoren. Gladmatfestivalen arrangeres også hvert år i Stavanger og regnes at være en af Skandinaviens ledende madfestivaler. Byen er også kendt for at være en af landets fremmeste kulinariske område. Stavanger var i 2008 europæisk kulturhovedstad.

Navnet Stavanger kommer fra norrønt Stafangr. Det er sammensat af stafr, som betyder stav, og angr, som betyder fjord. Ifølge historikeren Knut Helle må det dreje sig om det rette fjordløb ind til Vågen, med stafr som skal vise til Valbergets bratte skrænt øst for Vågen. Vendt mod Nordsøen har Stavanger altid været afhængig af havet og stærkt præget af impulser udefra. Stavangers historie er i højeste grad international. De første spor efter bosætning i Stavanger-regionen kommer fra tiden da isen trak sig tilbage efter sidste istid for ca. 10.000 år siden. De foreløbig ældste spor efter mennesker er fundet på en boplads på Galta på Rennesøy, lige ved færgeterminalen Mortavika og i Viste i Randaberg.

I bronzealderen (1800-500 f.Kr.) voksede der en rig høvdingeklasse frem, som havde nære forbindelser med Europa. Denne overklasse tog i hest og ard i brug, skaffede sig statussymboler af bronze, boede i langhuse og blev gravlagt i store gravhøje. Der findes mange gode fund fra denne perioden, blandt andet bronzelurene fra Revheim og Norges rigeste gravfund fra denne perioden, Rægehaugene. Det rigeste fund er på Austre Åmøy, hvor der er 10 felter. Ellers er det helleristninger på Vardeneset, Buøy, Aubeberget, Sunde, Hafrsfjord, Revheim og Rudlå.

På Flat-Jæren er det registreret tæt på 200 ødegårde fra folkevandringstiden. Hvis de centrale gårde, hvor fortidsminderne er forsvundet bliver medregnet, findes der over 400 gårder fra denne perioden. Et større antal stolpehuller vidner om bosætning i Tastarustå. Husene antages at være fra jernalderen cirka 2–300 år før Kristus. De ældste spor af landbrug dateres tilbage til 2200 før Kristus. På Ullandhaug ligger Norges eneste genopbyggede folkevandringsgård, Jernaldergården.