Kort (geografi) - Phuket (Phuket Province)

Phuket (Phuket Province)
Phuket (thailandsk: ภูเก็ต) ((tidligere: Tha-Laang eller Talang) er en ø og provins i det sydlige Thailand. Øen er den største i Thailand og er et populært turistmål. Buddhisme er den største religion på Phuket. Phuket betyder "kap af tin" på thailandsk. Phukets økonomi var traditionelt baseret på udvinding af tin, men er det ikke mere, fordi tinpriserne er så lave.

Den 26. december 2004 blev øen ramt af tsunamier udløst af en række undersøiske jordskælv langs en linje fra vest for Sumatra til Andamanøerne efter jordskælvet i Det Indiske Ocean. Cirka 250 mennesker mistede livet, både turister og thailændere; i naboprovinsen Phang Nga var der mindst 4.000 omkomne.

Det vigtigste turistområde på Phuket er Patong Strand; andre populære strande er Karon Beach, Kata Beach, Nai Harn Beach og Bang Tao Beach. Siden 1980'erne er Phuket blevet udviklet som turistmål. Øen er meget populær hos europæiske turister, blandt andre nordiske turister. Nogle steder findes der skilte skrevet på forskellige skandinaviske sprog.

De tre største nationaliteter for udenlandske besøgende i 2018 var Kina med 35 procent, 2,6 millioner, og Rusland med 10 procent, 0,8 millioner, samt Indien med 5 procent, 0,4 millioner.

Ifølge en opgørelse fra Euromonitor International i 2017 ligger Phuket på en 11. plads over verdens mest besøgte byer. Phuket besøgtes det år af 10,6 millioner mennesker, som havde mindst én overnatning. Bangkok indtager andenpladsen på listen.

 
Kort (geografi) - Phuket (Phuket Province)
Kort (geografi)
Land - Thailand
Thailands flag
Thailand (ประเทศไทย), officielt Kongeriget Thailand (ราชอาณาจักรไทย), tidligere kaldet Siam, er et kongerige i Sydøstasien. Det grænser til Myanmar (tidligere Burma), Laos, Cambodja og strækker sig også ned ad Malaccahalvøen til Malaysia. Medlem af ASEAN.

Thailand adskiller sig fra andre lande i Sydøstasien ved, at landet aldrig har været koloniseret. I nyere tid har nationen formået at balancere mellem to supermagter, Kina og USA, med langvarige nære forbindelser til begge.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
THB Thailandske baht (Thai baht) ฿ 2
ISO Sprog
EN Engelsk (English language)
TH Thai (Thai language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Cambodja 
  •  Laos 
  •  Malaysia 
  •  Myanmar 
Subnational enhed
Land, State, Region,...
By, Landsby,...