North Carolina
North Carolina var en af de 13 oprindelige kolonier og blev optaget som USA's 12. stat den 21. november 1789.
North og South Carolina omtales samlet som The Carolinas, og var indtil 1729 én sammenhængende koloni, Carolina. Carolina er navngivet efter Karl (Charles) I af England (latin: Carolus).
North Carolina var oprindeligt beboet af en lang række oprindelige amerikanske stammer. I 1584 tildelte Elizabeth I Sir Walter Raleigh, efter hvem delstatens hovedstad er opkaldt, jordrettigheder i det nordlige North Carolina. Raleigh grundlagde to kolonier på kysten i de sene 1580'ere, som begge ikke overlevede.
Fra omkring 1650 flyttede kolonister fra Virginia til området ved Albemarle Sound. I 1663 gav Karl 2. lov til at man kunne grundlægge en ny koloni på det nordamerikanske kontinent, og han døbte kolonien Carolina for at ære sin far Karl 1. I 1710 deltes Carolina-kolonien i North Carolina og South Carolina, og North Carolina blev en kongelig koloni sytten år efter.
Den 12. april 1776 blev kolonien den første til at instruere sine delegater til den Kontinentale kongres om at stemme for uafhængighed fra den britiske trone. De uafhængighedsrelaterede tiltag findes på North Carolinas flag og North Carolinas segl.
Den 21. november 1789 blev North Carolina den tolvte stat, der ratificerede USA's grundlov. I 1840 blev statens parlamentsbygning i Raleigh færdigbygget. I modsætning til mange andre sydstater udviklede North Carolina aldrig et dominerende aristokrati med slavehold, og landbrugere kontrollerede delstatens regering. De fleste af slaveejernes plantager lå i den østlige del af staten, mens de vestlige indbyggere for det meste var subsistenslandbrugere uden slaver.
Efter uafhængigheden var North Carolina en rural delstat selv blandt sydstaterne. I 1860 var der kun én by, havnebyen Wilmington, som havde en befolkning på mere end 10.000. Hovedstaten Raleigh havde kun ca. 5.000 indbyggere.
På trods af at slavehold var mindre koncentreret her end i visse sydstater var 33% af befolkningen på 992.622 i følge folketællingen i 1860 afroamerikanske slaver, som boede og arbejdede fortrinsvis på plantager i den østlige del af staten. Samtidig var der 30.463 frie sorte i staten. Staten afslog at tiltræde Amerikas Konfødererede Stater indtil præsident Abraham Lincoln beordrede staten til at invadere søsterstaten South Carolina. Et mindre antal slag fandt sted i North Carolina under den Amerikanske borgerkrig, men staten bidrog med i hvert fald 125.000 tropper til de Konfødererede – langt mere end nogen anden stat. Ca. 40.000 af disse tropper kom aldrig tilbage. Efter sit valg i 1862 forsøgte guvernøren Zebulon Baird Vance at opretholde delstatens autonomi mod de Konfødereredes præsident Jefferson Davis i Richmond.
Selv efter bruddet med Unionen nægtede nogle indbyggere at støtte de Konfødererede. Dette var især tilfældet blandt landbrugerne uden slaver i bjergene og den vestlige Piedmont-region. En del af disse landbrugere forblev neutrale under borgerkrigen og nogle støttede Unionen i det skjulte. På trods af dette deltog soldater fra alle dele af North Carolina i nærmest alle større slag, hvor Army of Northern Virginia, de Konfødereredes mest berømte hærstyrke, var inddraget. Det største slag, der blev udkæmpet i North Carolina var Slaget ved Bentonville, som var general Joseph E. Johnstons nyttesløse forsøg på at bremse Unionens general William Tecumseh Shermans fremtog igennem Carolina i foråret 1865.
Kort (geografi) - North Carolina
Kort (geografi)
Land - USA
USA's flag |
Med mere end 9,6 millioner km² og en befolkning på mere end 330 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 14.260 mia. dollar, verdens største økonomi.
Valuta / Sprog
ISO | Valuta | Symbol | Betydende cifre |
---|---|---|---|
USD | Amerikanske dollar (United States dollar) | $ | 2 |