Kort (geografi) - Nordkorea (Democratic People’s Republic of Korea)

Nordkorea (Democratic People’s Republic of Korea)
Nordkoreas flag
Nordkorea, officielt Den Demokratiske Folkerepublik Korea, er et land i Østasien i den nordlige del af den koreanske halvø. Pyongyang er både landets hovedstad samt den største by med en befolkning på godt 2,5 millioner. Mod nord og nordvest er landet omgivet af Kina og af Rusland langs Amnok (kendt som Yalu i Kina) og Tumen-floden. Landet grænser mod syd op til Sydkorea (officielt Republikken Korea) med den stærkt befæstede demilitariserede zone, der adskiller de to lande. Landets indbyggertal er på 25 millioner.

Korea blev annekteret af Kejserriget Japan i 1910. Efter Japans kapitulation i 1945 blev Korea delt i to zoner; en deling der skulle være midlertidig. Den nordlige zone blev administreret af Sovjetunionen, den sydlige zone af USA. Rivaliserende regeringer blev etableret i de to zoner, og i Nord blev Kim Il-sung leder af kommunistpartiet. I 1948 proklamerede først Sydkorea og derefter Nordkorea sig som uafhængige stater. USA og Sovjetunionen trak sig ud, men sidstnævnte forlod en velorganiseret nordkoreansk hær. Koreakrigen brød ud i 1950, da Nordkorea angreb Sydkorea. I Koreakrigen blev Nordkorea støttet militært af Kina, mens USA og de fleste af FN's medlemslande tog den sydkoreanske side. Da krigen sluttede tre år senere, forblev grænsen nærmest uændret. De to lande har endnu ikke underskrevet en fredstraktat. Genopbygningen foregik med sovjetisk og kinesisk hjælp og i et stærkt centraliseret planøkonomisk system, præget af streng disciplin og omfattende personkontrol.

Nordkorea betragter sig selv som en juche socialistisk stat og praktiserer en lukket, totalitær styreform. Formelt har landet både et parlament og en regering, men i praksis er det Den nationale Forsvarskommission med Kim Jong-un i spidsen, som sidder på magten. Han er efterkommer af Kim Il-sung, hvis familie har haft magten i landet siden selvstændigheden. Der er parlamentsvalg hvert femte år, men alle kandidaterne skal godkendes af kommunistpartiet, som med undtagelse af nogle små støttepartier, er det eneste parti i landet. Nordkorea er et militariseret samfund, som siden 1950’erne har været bygget på Juche-ideologien, der er fortaler for national, kulturel og økonomisk uafhængighed, og at partiet og samfundet skal sættes før individet. Selvom landets ledere hævder, at Nordkorea er et klasseløst samfund, er der store skel mellem den lille del af befolkningen, der har magt i landet, og det store flertal, der ikke har. Størstedelen af befolkningen lever i fattigdom og er isolerede fra omverden. Nordkorea er med sin hær med én million mand det land i verden, der menes at have den største hær i forhold til befolkningstallet. Værnepligten varer 10 år. Landet har brugt betydelige ressourcer på at udvikle både kemiske, biologiske og atomvåben. Våbeninspektørerne fra IAEA (Det Internationale Atomenergiagentur) blev smidt ud af landet i 1994, og det internationale samfund gør gentagne forsøg på at stoppe landets atomvåbenprogram. En række af nordkoreanske atomprøvesprængninger og missil-lanceringer i 00'erne har ført til gentagne svigt i forhandlingerne. Som følge heraf har FN's sikkerhedsråd indført strenge sanktioner mod landet.

Nordkoreas økonomi er baseret på den stalinistiske model, og staten kontrollerer næsten al aktivitet. Landets økonomi er en af verdens mest centralstyrede og isolerede. Stort set hele vareudvalget kommer fra den statsejede industri, og landbruget er organiseret i store kollektiver. Nordkorea eksporterer tekstiler, metaller og landbrugsvarer. Da landet altid har fokuseret på selvforsyning, er både eksporten og importen forholdsvis beskeden. Landet blev hårdt ramt, da Sovjetunionen gik i opløsning i 1991. Sovjetunionen var landets vigtigste handelspartner og subsidierede desuden Nordkorea med billig olie. Vigtige importvarer er olie, kul, transportudstyr og maskiner, mens vigtige handelspartnere er Kina og Rusland.

Bjerge og bjergrige områder udgør omkring 80 procent af landarealet i Nordkorea. Landet har et kontinentalt monsunklima med kolde vintre og varme somre. Landet er rigt på mineralressourcer, især kul og jernmalm, men landets store industri har ført til forurening af jord og drikkevand. Behovet for brændsel har medført, at lavlandet stort set er ryddet for skov, og dette til trods for, at landet systematisk har plantet skov siden midten af 1950'erne. Som et resultat af skovrydning, er jorderosion også blevet et stort problem.

Den 17. december 2011 døde Kim Jong-il af et hjerteanfald, i en alder af 69 år. Han havde siddet ved magten siden sin fars, Kim Il-sungs død i 1994 efter at have regeret siden 1948. Kim Jong-il blev efterfulgt af sin søn Kim Jong-un (født 1982), der kaldes Den Store Efterfølger.

Navnet Korea kommer fra navnet Goryeo (staves også Koryŏ). Selve navnet Goryeo blev første gang brugt af det antikke kongerige Goguryeo (Koguryŏ) i det 5. århundrede som en kort form af dets navn. I det 10. århundrede blev kongerigetGoryeo afløst af Goguryeo, og arvede dermed navnet, som blev udtalt som "Korea" ved besøg af persiske handelsmænd. Den moderne stavemåde af Korea blev første gang brugt sent i det 17. århundrede i rejsebeskrivelser af Hendrick Hamel fra Forenede Ostindiske Kompagni.

Efter opdelingen af landet i Nord- og Sydkorea, brugte de to sider forskellige ord for at referere til Korea: Chosun eller Joseon (조선) i Nordkorea, og Hanguk (한국) i Sydkorea. I 1948 ændrede Nordkorea landets officielle navn til Den Demokratiske Folkerepublik Korea (조선민주주의인민공화국/朝鮮民主主義人民共和國). Rundt om i verden kaldes kaldet dog oftest som Nordkorea, fordi regeringen der styrer over den nordlige del af den koreanske halvø, for at skelne mellem Nord- og Sydkorea, hvis officielle navn er Republikken Korea.

 
Valuta / Sprog 
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
KPW Nordkoreanske won (North Korean won) â‚© 2
ISO Sprog
KO Koreansk (Korean language)
Kvarter (by) - Land  
Kort (geografi) - Nordkorea (Democratic People’s Republic of Korea)
Kort (geografi)
Kort (geografi) - NordkoreaNorth_Korea_Topography.png
North_Korea_Topograp...
1705x1753
freemapviewer.org
Kort (geografi) - NordkoreaNKorea_county_map_2012.png
NKorea_county_map_20...
1168x1206
freemapviewer.org
Kort (geografi) - Nordkorea1606px-North_Korea_location_map.svg.png
1606px-North_Korea_l...
1606x1616
freemapviewer.org
Kort (geografi) - Nordkoreakorea_north_rel_2005.jpg
korea_north_rel_2005...
1000x1209
freemapviewer.org
Kort (geografi) - Nordkorea1000px-North_Korea_physical_map.svg.png
1000px-North_Korea_p...
1000x838
freemapviewer.org
large_detailed_polit...
2495x3732
www.vidiani.com
large_detailed_topog...
2455x3508
www.vidiani.com
Un-north-korea.png
2367x3092
upload.wikimedia.org
North_Korea_1996_CIA...
1608x2000
upload.wikimedia.org
03cib18-2.jpg
1575x2039
www.aph.gov.au
North_Korea_Topograp...
1705x1753
upload.wikimedia.org
North-Korean-road-ma...
1412x1723
www.ezilon.com
North-Korea-physical...
1412x1687
www.ezilon.com
political-map-of-Nor...
1412x1655
www.ezilon.com
North%2BKorea%2BMap....
1600x1205
2.bp.blogspot.com
detailed_administrat...
1124x1354
www.vidiani.com
north_korea_rel96.jp...
1098x1320
www.lib.utexas.edu
North-Korea-map.jpg
1098x1320
snowbrains.com
6883916-north-korea-...
1185x1200
us.123rf.com
38.jpg
1296x1070
3.bp.blogspot.com
dprk-map-006.jpg
1582x854
cryptome.org
s_korea_pol_95.jpg
1014x1248
www.asianinfo.org
12105862-very-big-si...
1011x1200
us.123rf.com
North-Korea-Tourist-...
1000x1212
mappery.com
north_korea.jpg
978x1238
www.lib.utexas.edu
Subnational enhed
Land, State, Region,...