Kort (geografi) - Nazareth

Nazareth
Det gamle Nazareth (Nazerat) (arabisk الناصرة an-Nāṣirah; hebraisk נָצְרַת), der ligger i Galilæa (Ha'Galil) i det nordlige Israel, er den største, rigeste og mest moderne arabiske by i landet.

Den ligger op ad en bjergside, og derfor kan Bebudelseskirken (Mellemøstens største kirke) og dets tårn, der minder om et fyrtårn, ses langt væk.

På 400-tallet stod der en lille kirke på grunden. Den mentes at være rejst over Jesu barndomshjem. Et mosaikgulv i kirken bærer teksten "Gave fra Conon, diakon i Jerusalem." Der kan måske være tale om den Conon fra Nazareth, der led martyrdøden i år 251.

Mange kristne samfund har kirker og klostre i byen. Der bor både kristne og muslimske arabere i byen, der tidligere var næsten udelukkende kristen. De kristnes andel af befolkningen falder konstant, ligesom i andre kristne byer.

Nazareth har ca. 63.000 indbyggere, hvoraf ca. 33.000 muslimer og ca. 30.000 kristne.

Nazareth er en af de helligste byer for kristne, fordi ærkeenglen Gabriel menes at have vist sig for jomfru Maria her, og fordi Jesus skulle have tilbragt sin barndom her. Natanael spørger i Johannesevangeliet 1,46. "Kan noget godt komme fra Nazaret?" I den græske udgave af Biblen kaldes Jesus imidlertid "Jesous o Nazoraios" hvilket snarere bør oversættes til Jesus Nazaræeren end Jesus fra Nazareth.

Kun 6,5 km nord for byen lå Sepforis, der blev jævnet med jorden af romerne i år 4 f.Kr. efter kong Herodes' oprør, men blev genrejst som Herodes Antipas' hovedstad, sådan at den i Jesu opvækst nærmest var en stor byggeplads. Sepforis nævnes ikke i Det Nye Testamente, men en bygningsarbejder som Josef kunne nemt have fundet arbejde der, og det kan have været grunden til, at han og Maria bosatte sig i Nazareth.

 
Kort (geografi) - Nazareth
Land - Israel
Israels flag
Israel (hebraisk:, ; إسرائيل, ), officielt Staten Israel (hebraisk: , ; دَوْلَةْ إِسْرَائِيل, ), er et land i Mellemøsten beliggende i den sydøstlige ende af Middelhavet. Landet grænser op til Libanon mod nord, til Syrien og Jordan mod øst og til Egypten mod sydvest og består af et geografisk varieret landskab inden for det relativt begrænsede landområde. Vestbredden og Gazastriben er tilstødende områder, som siden Seksdageskrigen i 1967 har været omstridte områder. Med et indbyggertal på omkring 9,4 millioner, hvor hovedparten er jøder, er Israel den eneste stat i verden med en jødisk majoritet. Som en kulturel og religiøs smeltegryde er det også et hjemsted for arabiske muslimer, arabiske kristne, drusere, samaritanere og flere andre religiøse og etniske minoriteter. Jerusalem er officielt landets hovedstad, hvor både landets parlament og regering har hjemsæde. Ligesom tilfældet er med eksempelvis landområder på Vestbredden, er Jerusalems status også omstridt. Således har både israelere og palæstinensere fremsat uforendelige territorielle krav hvad angår Jerusalem. International konsensus virker dog til at indikere, at Jerusalems status endnu ikke er besluttet.

I forbindelse med Det Osmanniske Riges opløsning efter Første Verdenskrig, blev det – af Folkeforbundet – besluttet at etablere Palæstinamandatet i 1922. Dette bestemte, at Storbritannien skulle administrere området foreløbigt med henblik på bl.a. at etablere et "nationalt hjem for det jødiske folk" på sigt. Den efterfølgende periode, under mellemkrigstiden, var karakteriseret af uroligheder, som var forårsaget af spændinger mellem den arabiske og jødiske del af befolkning. Storbritannien agtede, efter anden verdenskrigs afslutning, at afslutte Palæstinamandatet. En afstemning i De Forenede Nationers generalforsamling i 1947 – den såkaldte delingsplanen for Palæstina (resolution 181) – havde her til formål at finde en løsning på uenighederne og stridighederne mellem den arabiske og jødiske del af befolkning i området. Delingsplanen foreslog, at Jerusalem skulle være et "corpus separatum", under international overvågning. Derudover forslog delingsplan en konkret opdeling af landområderne i det daværende Palæstinamandat, hvilket ville have resulteret i skabelsen af såvel en arabisk som en jødisk stat. Selvom delingsplanen blev vedtaget af FN's generalforsamling, var den ikke juridisk bindende, og da Den Arabiske Liga prompte afviste planen blev delingsplanen aldrig til virkelighed. Jøderne, under ledelse af David Ben-Gurion, erklærede efterfølgende, at de havde til hensigt at etablere staten Israel og formulerede i denne forbindelse den israelske uafhængighedserklæring, hvori Israel d. 14. maj 1948 erklærede sin uafhængighed. Uafhængighedserklæringen gjorde dog ikke rede for den nye stats grænser. De arabiske lande indledte en krig, den såkaldte arabisk-israelske krig 1948, blot dagen efter den nye israelske stat havde udråbt sin uafhængighed.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
ILS Ny Shekel (Israeli new shekel) ₪ 2
ISO Sprog
AR Arabisk (Arabic language)
EN Engelsk (English language)
HE Hebraisk (Hebrew language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Forenede Arabiske Republik 
  •  Jordan 
  •  Libanon 
  •  Palæstina 
  •  Syrien