Kort (geografi) - Marseille

Marseille er Frankrigs næststørste by. Byen har 852.395 indbyggere, men Stor-Marseille bebos af 1,5 millioner.

Marseille grundlagdes af grækere fra Phokis i Lilleasien cirka år 600 f. Kr. Siden har byen oplevet såvel op- som nedture.

I 1800-tallet, var byen således centrum for Frankrigs kolonisering af Nordafrika, men siden gik det ned ad bakke for byen, der oplevede en meget kraftig indvandring fra de tidligere kolonier og en betydelig kriminalitet, særligt fra mafiaen. Siden har man forsøgt at forny byens image bl.a. ved at gøre den til europæisk kulturhovedstad i 2013.

Marseille blev grundlagt som Massalia af grækere fra Phokis i Lilleasien cirka år 600 f. Kr. Dette skete efter en periode, hvor grækere, etruskere og fønikere havde handlet med de lokale stammer, som det illustreres af fund fønikiske amforer, ionisk græsk og etruskisk keramik i disses bosættelser i perioden 650/600 f. Kr. Stednavne som Rhodanousia og Rhode (Rosas) antyder en vis rhodisk indflydelse i denne periode.

Byen blev anlagt omkring den naturlige havn mellem to kalkstenshøjderygge, som grækerne kaldte Lakydon, og som i dag kaldes Vieux-Port. Den udviklede sig hastigt i det 6. århundrede f. Kr. og grundlagde en handelsplads, Emporion (Ampurias), i Catalonien cirka 575/550 f. Kr. og blev central for formidlingen af mediterrane varer til det område, der i dag svarer til det centrale og sydlige Frankrig samt Sydvesttyskland. Denne centrale position forsvaredes i intens konkurrence med Karthago i Nordafrika og de etruskiske bystater i Norditalien, nogle gange fredelige andre gange tilsyneladende krigerisk, men de historiske kilder er meget vage omkring dette. At byen var en magtfaktor illustreres af det rigt udstyrede skatkammer i Delphi fra cirka 535/530 f. Kr.

I 5. århundrede f. Kr. udbyggedes positionen i baglandet, og massaliotiske amforer, der en gang indeholdt vin findes så langt nord på som i området omkring Paris. I 4. århundrede f. Kr. udvidededes byen kraftigt, og nye handelspladser anlagdes langs kysten fra Nikaea (Nice) til Agathe (Agde) heriblandt Antipolis (Antibes). Senest på dette tidspunkt anlagdes også Arelate (Arles) på det sted hvor Rhônes delta begynder. Det er også klart, at Massalia på dette tidspunkt havde en stor krigsflåde, som man husede i en specialindrettet flådehavn, der kunne rumme i hvert fald 60 triremer. Kun Athens flåde kunne måle sig med Massalias.

Det er formentlig på baggrund af denne ekspansion og jagt på ressourcer at Pytheas fra Massalias store nordlandsrejse i slutningen af det 4. århundrede f. Kr. skal ses.

I det 3. århundrede f. Kr. havde byen sin storhedstid, og det ser ud til, at den i høj grad kontrollerede udvekslingen med tin, afgørende for bronzeproduktionen, mellem Britannien og de græske byer i Syditalien. Samtidig havde Massalia gode relationer til specielt Rom, og Massalias hjælp i søslaget ved Saguntum i 217 var afgørende for Roms muligheder i 2. puniske krig (218-201). Massalia modstod også pres fra Hannibal mens denne var på vej mod sine store sejre i Norditalien i 217-216 f. Kr.

Denne gamle alliance med Rom sikrede også længe Massalia en position som selvstændig by, også efter romernes oprettelse af provinsen Gallia Transalpina i 125 f. Kr. Først under Gallerkrigene 58-53 f. Kr. blev Massalia lagt under officiel romersk kontrol.

Massalia var i antikken generelt kendt for at være et center for viden og lærdom, men desværre er det meste af den vestgræske kulturarv siden gået tabt. Allerede Pytheas bestemte i 4. århundrede Massalias breddegrad ved hjælp af en gnomon til 43'12 grader nord, en ganske imponerende præcision i betragtning af hans instrument.