Mali (Republic of Mali)
 |
|
| Malis flag | |
Dagens Mali var tidligere en del af tre vestafrikanske riger, som kontrollerede Trans-Sahara-handelen: Ghanariget, Maliriget (som Mali er navngivet efter) og Songhai-Imperiet. Sent i 1800'erne kom Mali under fransk kontrol og blev en del af Fransk Sudan. Mali fik sin uafhængighed i 1959 sammen med Senegal, som Føderationen Mali. Året efter blev Føderationen Mali en uafhængig nation. Efter lang tid med etpartistyre førte et statskup i 1991 til en ny forfatning og Mali blev en demokratisk flerpartistat. I januar 2012 udbrød der et oprør i det nordlige Mali og den nye stat Azawad blev udråbt. Konflikten blev yderligere kompliceret af et militærkup i marts. Med støtte fra franske styrker generobrede regeringsstyrker kontrollen med det meste af området og der blev afholdt præsidentvalg i 2013.
Mali er et konstitutionelt demokrati inddelt i otte regioner. Malis nordlige grænser når midten af Sahara, mens landets sydlige region med størstedelen af indbyggerne har floderne Niger og Senegal. Landets økonomi bestemmes hovedsageligt af landbrug og fiskeri. Nogle af Malis naturressourcer er guld, uran og salt. Mali er et af verdens fattigste lande.
Den maliske befolkning, ca. 12 millioner, med etniske grupper fra Subsaharisk Afrika, som har historiske, kulturelle, sproglige og religiøse ligheder. Fransk er det officielle sprog og islam er den mest udbredte religion. Landet har en varieret hverdagskultur pga. sin etniske og geografiske forskellighed.
Mali var tidligere en del af tre vestafrikanske riger, som kontrollede Trans-Sahara-handelen med guld, salt og andre varer. Disse sahariske kongeriger havde ingen strenge geopolitiske grænser og heller ikke etniske identiter. Det ældste af disse riger var Ghanariget, som domineredes af soninkérne, et mande-talende folk. Nationen udvidede sig i Vestafrika fra det 8. århundrede til 1078, da den blev besat af almoraviderne.
Maliriget, der senere blev skabt i den øvre Niger-flod, fik stor betydning i det 14. århundrede. I Maliriget var de ældgamle byer Djenné og Timbuktu centre for handel og læren om islam. Riget forfaldt som resultat af en intern intrige og blev fortrængt af Songhai-Imperiet i det 15. århundrede. Songhai-folket havde sin oprindelse i det nuværende nordvestlige Nigeria. Songhai-Imperiet havde i lang tid været et stærkt styre i Vestafrika og stod tilbage som en genstand for Malirigets styre. I det sene 14. århundrede, fik Songhai sin uafhængighed fra Maliriget, udvidede sig og indbefattede den østlige del af Maliriget. Rigets kollaps var for det meste resultatet af berbernes invasion i 1591. Songhai-Imperiets fald markerede slutningen på regionens rolle som et handelscenter. Ved de nye de europæiske styrkers etablering af havruter mistede Trans-Sahara-handelsruterne deres betydning.
I kolonitiden kom Mali under fransk kontrol sent i 1800-tallet. I 1905 var det meste af området under fransk kontrol som en del af Fransk Sudan. Tidligt i 1959 forenede Mali og Senegal sig til Føderationen Mali. Føderationen fik uafhængighed fra Frankrig 20. juni 1960. Senegal trak sig fra føderationen i august 1960. Modibo Keïta blev valgt som den første præsident og etablerede en etpartistat med uafhængig afrikansk og socialistisk orientering, som havde tætte bånd til Østen, og gennemførte en ekstensiv nationalisering af økonomiske resurser.
I november 1968 blev Keïtas regime styrtet i et ikke-blodigt militærkup ledet af Moussa Traoré. Det følgende militærledede regime med Traoré som præsident prøvede at ændre økonomien i landet. Det blev forpurret af politisk tumult og tørke mellem 1968 og 1974. Traorés regime mødte begyndende uro i det sene 1970'ere og tre kupforsøg. Dog undertrykte Traorés regime alle uligheder til sent i 1980’erne. Regeringen fortsatte med at forsøge økonomiske reformer, og den almindelige borger blev i stigende grad misfornøjet. Voksende krav for et flerpartisk demokrati gjorde, at Traorés regime tillod begrænset politisk liberalisering, men nægtede at indlede et demokratisk system. I 1990 begyndte sammenhængende modstandsbevægelser at dukke op og situationen blev kompliceret af den stigende etniske vold mod nord, fulgt af tuareg-folkets tilbagevenden til Mali. Anti-regeringsprotester i 1991 førte til et kup, en overgangsregering og en ny forfatning. I 1992 vandt Alpha Oumar Konaré Malis første flerpartivalg. Efter sit genvalg i 1997 satte præsident Konaré gang i politiske og økonomiske reformer og bekæmpede korruption. I 2002 vandt Amadou Toumani Touré valget. Han var tidligere general og leder af militæraspektet i demokratiets opstand i 1991. Mali var frem til 2012 et af de mest politisk og socialt stabile lande i Afrika.
