Kort (geografi) - Læsø (Læso Kommune)

Læsø er den største ø i Kattegat beliggende omtrent midtvejs mellem Frederikshavn og Gøteborg. Øen er på 118 km2 og har 1.807 indbyggere per 2018. Øen bliver nævnt flere gange i nordisk mytologi bl.a. som hjemsted for jætten Ægir og som feststed for de nordiske guder, aserne.

Øen er nok mest kendt for sin saltsydning, der i dag er en velbesøgt turistattraktion, lige som den udgør en central del af øens historie. Gårde med tangtage – de såkaldte tanggårde – bliver også ofte fremhævet som en central del af øens fortid og nutid.

Gennem en årrække (fra starten af 1990'erne og frem til 2006) udspillede der sig den såkaldte "bikrig" på øen. Denne stod mellem henholdsvis biavlere, der foretrækker den gule bi og avlere, der foretrækker den brune bi. Denne "krig" blev regelmæssigt nævnt i medierne.

Læsø er også efter kommunalreformen af 2007 en selvstændig kommune (Læsø Kommune), omend med et tæt samarbejde med Frederikshavn Kommune på en række områder. Både før og efter denne sammenlægning udgør øen Danmarks mindste kommune befolkningsmæssigt. Øen har ligesom andre danske småsamfund oplevet en generel tilbagegang i befolkningen gennem de sidste 10 til 20 år. Samtidig er fiskeriet – der var det centrale erhverv op gennem 1900-tallet – gået tilbage til fordel for erhverv med relation til turisme.

Læsø var i 2005 med i et pilotprojekt, der skulle kortlægge mulighederne for at omdanne i alt syv områder i Danmark til nationalpark. Læsø forlod imidlertid dette i september 2005, da 58% af øens befolkning valgte at stemme nej til projektet ved en vejledende folkeafstemning. Senere i marts 2022 blev Læsø Klitplantage, denne gang uden afstemning, udpeget som én ud af 10 naturnationalparker i Danmark af miljøminister, Lea Wermelin. Beslutningen mødte kritik fra flere lokalpolitikere og borgere.

For 4-5000 år siden begyndte Læsø at hæve sig af havet, startende med et område, der i dag er en del af skovområdet Klitplantagen. Ved dét sted, som man mener var det første, der blev fri af havet, placerede man i 1998 Læsøstenen. Denne sten, der således markerer stedet, hvor Læsø opstod som blivende ø, bærer inskriptionen "Her fødtes Læsø af havet". Læsøs sydlige del – Rønnerne – hæver sig stadig med omkring 5 mm om året, hvilket er den hurtigste landhævning i Danmark. Læsøs undergrund udgøres af et 14.000 år gammelt lag af yoldialer, der ligger i niveau med havoverfladen. Sammen med øen Anholt er øen en del af Danmarks ørkenbælte, og vejret er især betinget af fjeldene i Norge og Sverige samt dét, at øen er meget flad. Dette betyder, at luften har afgivet det meste af sin fugt i fjeldene, før den når Læsø. Desuden betyder det, at vinden – når den når Læsø – ikke presses opad og afkøles, hvilket mindsker chancen for, at den afgiver regn. Læsø har Danmarks højeste antal solskinstimer med i gennemsnit 1.951 timer om året.

Øen – som er 21 km lang og 12 km bred – strækker sig over et areal på 118 km² og har 2.058 indbyggere (2007). Tre fjerdedele af øen henligger som naturområder, således der blot er landbrugsarealer og bebyggelse på en fjerdedel. Den ligger 18 km fra kyststrækningen mellem Sæby og Frederikshavn og omtrent 40 km fra Sverige. Af øens tre byer – Byrum, Vesterø og Østerby er Byrum den største. Øen har fire kirker: Byrum Kirke, (som er den ældste), Østerby Kirke, Vesterø Havnekirke og Vesterø Søndre Kirke (Vesterø Havnekirke er dog i dag blevet til en del af et kurbad for psoriasispatienter, hvor man blandt andet kan bade i vand med et højt indhold af salt). Desuden kan man stadig se sporene efter Læsøs første kirke, Hals Kirke. Denne gik imidlertid til i den sandflugt, som fulgte efter en udpræget rovdrift på træ og tørv for at skaffe brændsel til saltsydningen i middelalderen. I dag kan resterne af kirken ses ved Hals Kirketomt.